Subject:
Sommer-serie: Emotionel brøler #5 - at diskutere indhold, når det handler om noget andet (følelser)
De fleste konflikter, misforståelser og smerte i relationen, sker fordi vi taler om det, der er på spil.
I dette nyhedsbrev dykker vi ned i de to plan og du får spørgsmål og relfeksioner, som gør dig i stand til at tale på det emotionelle plan, hvilket er der, vi ofte finder den relationelle forløsning.
I anledning af, at jeg har indledt et nyt samarbejde med et lille konsulenthus (det fortæller jeg mere om så snart vi er klar), er 5. brøler dedikeret til emotionskompetence på arbejdspladserne.
Men de to niveauer af samtaler er lige så relevant derhjemme.
Hvor mange gange er du ikke endt i diskussioner om, hvem der skal tømme opvaskemaskinen, hvem der skal lave maden eller putte børnenene, når det i virkeligheden handler om noget helt andet (måske uden at du selv ved det)?
Samtaler, der i virkeligheden handler om, at du ikke føler dig vigtig, ikke føler dig værdsat, ikke føler dig set, længes efter kærtegn og kærlighed, ikke føler dig forstået.
Det samme sker på arbejdspladsen.
Emotionskompetence og arbejdslivet
Når jeg arbejder med ledere og medarbejdere i virksomheder, ender vi ofte med at tale om to slags samtaler, som jeg mener man skal mestre - og endnu vigtigere, kunne skelne mellem, hvis man vil være emotionskompetent.
Den ene samtale foregår på det, jeg vil kalde for indholdsplanet.
Den anden samtale foregår på emotionsplan.
Ude i virksomhederne vil de gerne tale om indhold. “Trække af på beslutninger”, fokusere på strategien, blive enige (eller få ret) om den rette måde at løse en given opgave på.
Det er trygt.
Det er det, vi er trænet i.
Og. Når vi kun vil tale sammen på det plan, er det, at vi hurtigt misforstår hinanden. At vi bliver ineffektive. Og ikke mindst; utrygge.
Utrygge mennesker begår flere fejl, de er langsommere, de vælger plejer og de falder tilbage i gamle mønstre.
Intet af det er ønskværdigt på arbejdspladser i dag, som aldrig har skulle producere flere resultater på kortere tid.
At kunne føre samtaler på det emotionsplan handler om, at have et sprog for det relationelle, der sker mellem os og det emotionelle, der sker indeni.
Hvorfor følelser på arbejdspladsen?
Nogle mener, at følelser ikke hører til på arbejdspladsen. Og at det bliver “langhåret” og ikke relevant at tale om, hvad der sker mellem os.
Men følelserner er der jo. Om vi vil tale om dem eller ej. Vi kan ikke lade dem lægge ude i bilen, når vi går ind for at arbejde.
I min optik handler det om uvidenhed. (Og frygten for det sårbare, som er så forståelig).
Fordi vi ikke har et godkendt og tilladt sprog for det relationnelle og emotionelle.
Vi har simpelthen ikke en oplevelse af, eller for den sags skyld træning i, hvordan vi kan føre de emotionelle og relationelle samtaler på vores arbejdsplads. Derfor går det galt.
Det kan gå galt på flere måder.
Når vi ikke lytter til den der mavefornemmelse om at den anden ikke siger det hele.
Når vi ikke lytter til den følelsesmæssige reaktion, der kommer op i et samarbejde eller i en samtale. Eller måske lytter vi. Men vi bringer sjældent reaktionen ind i samtalen.
Et andet cue vi kan kigge efter, er når vi vil have ret i samtalen. Eller når vi går i forsvar.
Så er der nemlig ofte noget andet på spil.
Når vi selv kommer under pres, mister vi blikket for den andens perspektiv og version af virkeligheden.
Og vigtigere endnu, når vi mister nysgerrigheden, kan vi ikke finde gode, langstidsholdbare løsninger sammen.
Så er det vi skal til at tale sammen om noget andet end indhold. Tage samtalen til et andet niveau, så at sige.
Vi kan initiere samtaler på emotionsplan ved at sige følgende:
Jeg kan mærke, jeg reagerer på det, du siger. Prøv at sige noget mere om det, du lige sagde (her undgår vi for præmature konklusioner og holder jury og dommere fra døren, indtil vi får flere oplysninger)
Jeg fornemmer, at vi har ramt et ømt område. Hvad mon det i virkeligheden handler om?
Jeg kommer muligvis til at tage det her personligt. Prøv at uddybe så jeg har flere informationer.
Jeg får, det du siger til at betyde XX, har jeg mon misforstået?
Du kan også bringe dig selv mere såbart frem:
I virkeligheden tror jeg, det handler om, at jeg er i tvivl om jeg gør det godt nok. Jeg kunne godt bruge lidt feedback.
Handler vi ubevidst vil det ofte være på mønsteret og det er her forsvar, forklaringer (det jeg kalder “forklar-mig-røv”) og at ville have ret begynder og evnen til at lytte og høre et andet perspektiv ophører.
Jeg har siddet med mange ledere det sidste år og facilietret samtaler på emotionsplan. Det er den rene magi at se, hvor lidt, der egentlig skal til.
Skal vi så tale følelser og relationel uro hele tiden? Nej da.
Brene Brown siger det ganske præcist:
“Leaders must either invest a reasonable amount of time attending to fears and feelings or squander an unreasonable amount of time trying to manage ineffective and unproductive behavior.”
Derfor er det så vigtigt, at vi også på arbejdspladserne kan tale emotionskomptent sammen.
Ellers bliver vi på overfladen, , taler om indhold, taler dermed forbi hinanden og misser fuldstændig det, der er blevet vigtigt. Og personligt.
Så hvad end du arbejder professionelt med mennesker, er leder eller bare nysgerrig på din egen inderside, er min nye masterclass EmotionsKompetence for dig.
Jeg glæder mig afsindigt til at formidle og facilitere om alt fra emotionsfokuseret teori og tilknytning til den polyvagale teori om den sociale hjerne og selvregulering samt så meget andet.
Er du interesseret i en skræddersyet workshop om emotionskompetence på din arbejdsplads , er det selvfølgelig også en mulighed.
Skriv med alle slags spørgsmål lige her på kanalen.
Kærligst,
P.S. Huske også gerne at dele sommer-serien med en ven, måske en leder der kunne bruge et nyt perspektiv på udviklingen af sine medarbejdere. Det vil jeg sætte stor pris på.
Har du misset de første 4 brølere i serien, kan du læse dem her:
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)