Følelser kommer sjældent belejligt.

De er faktisk ofte til besvær.

Og når vi har modstand på følelsen har vi ikke bare ét problem, men hele to;

følelsen og modstanden.

De fleste af os har ikke lært at mærke vores følelser.

At følelser har en funktion.

At følelser er naturlige.

De fleste af os har i stedet lært at følelser er besværlige.

At følelser er farlige.

Mest af alt fordi de fleste af os har erfaret, at følelser har sendt os “ud i kulden”.

Ud af fællesskabet.

De fleste af os har siddet helt alene med følelser, der var for store til at rumme selv. Særligt da, og fordi, vi var børn.

Faktisk er det først i 12-års alderen, at vi kan bruge ord til at regulere følelser.

Indtil da er det andre mennesker, der kan hjælpe os med at regulere (mere om det i ét af de kommende nyhedsbreve i sommer-serien).

Det har de færreste af os oplevet.

Derfor har vi måtte udvikle andre strategier.

Og én af dem er, naturligvis, ikke at mærke følelsen. At forsøge at ignorere den.

Det er lidt som at tisse i bukserne.

For følelser vi ikke kan, eller nok oftest ikke tør, mærke, de forsvinder ikke.

De bliver lagt på lager.

Med andre ord har vi strategier for at komme af med dem.

Brene Brown har forsøgt at kategorisere dem. Og jeg har oversat dem til aflæsningsstrategier.

Måske kan du kende dig selv i én - eller flere - af dem?

Aflæsningsstrategier

#1 Eksplosion

Vi reagerer på et senere tidspunkt end der, hvor følelsen opstod. Vi reagerer, der hvor vi er trygge. Eksempelvis bliver du rasende på arbejdet, fordi én overskrider din grænse, men det er børnene hjemme, der får et fur.

#2 Aflevering

Når vi afleverer følelser hos andre, fordi vi ikke kan rumme dem selv. Enten bliver vi vrede eller skælder ud på andre, giver skyld til andre eller straffer dem ved at lukke ned eller af. Vi fryser dem ude eller møder dem med kulde.

#3 Lager

Når vi lægger låg på eller optræder med følelsesmæssig stoicisme. Vi pakker følelserne væk, indtil vi bliver fysisk syge eller det sætter sig som stress i kroppen. Det er også her, vi oplever, at kvinder (meget generaliseret) kommer til at græde på alle mulige og umulige trispunkter (jeg kalder det overløbsventilen) eller mænd (også generaliseret) er små-irriterede hele tiden fordi følelserne lagres som vrede.

#4 Dulmen

Følelsesløs dulmen - i stedet for at mærke følelsen, spiser vi på den eller dulmer med sukker, sex, shopping, drama, træning eller ord. Vi har ofte flere salgs dulmen, vi kan ty til.

#5 Flødeskum

Når vi ikke vil være ved problemet eller vender den anden kind til. Men en lort er stadig en lort, selv om du kommer flødeskum på. Det er også her, vi møder begrebet spiritual bypassing, hvor vi ikke vil gå ind i det svære, men tyer til spirituelle sætninger og påmindelser. Dette findes der meget af i selvudviklingsbranchen.

#5 Frygten for at sidde fast

“Hvis jeg først går ind i følelsen, kommer jeg aldrig fri af den igen” (eksempel: hvis jeg først begynder at græde, stopper jeg ikke igen). Det har jeg hørt mange klienter sige gennem årene. At følelsen overtager dem, hvis de først giver efter.

Du genkender dig nok i én eller flere. Det gør jeg.

Men hvad gør vi så i stedet for lægge følelsen på lager?

Vi mærker den.

Vi italesætter den.

Vi sætter navn på den.

Med andre ord, vi regulerer os selv og dermed følelsen, så vi kan slippe den.

Selvregulering handler nemlig ikke om at kontrollere følelsen.

'Du ved nu, at det faktisk er en aflæsningsstrategi. Det er også kaldet for overregulering.

Selvregulering handler om at kunne rumme følelsen og også om at kunne slippe den igen.

Vi kan bilde os selv ind, at følelsen er væk. At vi har ignoreret den ihjel. Men det er ikke sådan, det er.

Følelser vil mærkes. Det er deres funktion.

Vi slipper ikke.

NY masterclass: EmotionsKompetence

Vil du lære, hvordan du mærker, italesætter og regulerer dig selv og dermed dine følelser på en måde, der er sund, konstruktiv og giver dig mere plads til at være dig, så er min nye masterclass om EmotionsKompetence for dig.

Det er 4 dages emotionelt “deep dive”, hvor du ikke blot lærer om aflæsning, selvregulering, neuropsykologi, den polyvagale teori, grundfølelser, skam og angst (nogle mener nemlig ikke at de to faktisk ikke er følelser). Vi arbejder også med at mærke, observere og italesætte egne følelser samt bliver klogere på andres emotionelle reaktioner og mønstre. Dermed er det ikke kun vores hoved, men også vores inderside der trænes i EmotionsKompetence.

Vi kan nemlig ikke tænke os til, eller regne følelser ud.

Selv om vi har prøvet. (Det handler næste brøler faktisk om).

De fire dage resulterer i dybere, tryggere og mere meningsfulde relationer. Både til dig selv og andre.

Følelser er nemlig liv. Uden følelser er livet lidt mindre.

Ja-tak, jeg vil med på EmotionsKompetence

Og husk, tilmelder du dig EmotionsKompetence inden 28. juli, modtager du en bonus i form af mit online program om én af de følelser, vi længes mest efter, men som måske også er langt sværere end vi, vil være ved, nemlig glæde.

Du læser mere om din bonus “Skru op for glæden her” her.

Glæd dig til næste søndag, hvor jeg udsender endnu en emotionel brøler.

Denne gang om at rygcrawle i følelserne.

Hvis du kender nogen, som kunne have glæde af at læse med, så videresend endelig dette nyhedsbrev. Det vil jeg sætte pris på.

Kærligst,

P.S. Ikke tilmeldt nyhedsbrevet? Klik her for at tilmelde dig fremtidige nyhedsbreve.