“Jamen, du kan jo nok forstå…”,

“Det gjorde ikke ondt, du slog dig knap nok”

“Det var slet ikke meningen at…” 

Vi har alle hørt dem. Helt sikkert ikke kun som børn. 

De utallige måder vi taler til en emotionel reaktion med rationale.

Vi vil gerne have følelsen til at gå væk og det gør vi ved at tale rationale til den. For så må den da gå væk.

Men. 

Det gør den ikke. Faktisk bliver det ofte lidt værre.

Og inden jeg fortæller dig hvorfor, minder jeg dig lige om, at i dag udløber muligheden for at få bonus’en “Skru op for Glæden”, når du investerer i masterclass om EmotionsKompetence. 

Ja-tak, til BONUS og EmotionsKompetence

At tale rationael til følelser

Kan du mindes en situation, hvor du har stået på den anden side af et rationelt argument, mens du var følelsesmæssigt ramt? 

Hvordan det kan forværre følelsen, fordi du bliver alt andet end mødt i den?

Hvordan du kommer til at føle dig alene med følelsen og /eller forkert med følelsen?

For du har den. Den er ikke rar at være i.

Og nu får du et rationelt argument og der er da ikke noget du hellere vil end at komme af med den følelse, men rationaler gør det bare værre.

For nu er der ikke kun den svære følelse, nu er der også forkertheden (=skam) over, at du ikke kan slippe følelsen, når nu et andet menneske, forklarer dig, hvordan virkeligheden er. 

Den tredelte hjerne

Problemet er, at den del af din hjerne, der faktisk kan høre og processe rationale er offline.

Det sker i det øjeblik, vi bliver følelsesmæssigt ramt.

Det sker nemlig i den limbiske hjerne, som er en anden og mindre sofistikeret del af vores tredelte hjerne.

Den sidste, og mest primitive del af hjernen, er reptilhjernen, som bor tættest på hjernestammen og de helt basale og vitale funktioner.

Når vi bliver virkelig bange, går den limbiske hjerne også offline, vores krop gør klar til overlevelse.

Det er det, du kender som flygt, kæmp, spil død eller spil sød.

(“Spil sød” er et helt nyhedsbrev værdigt, fordi den nyeste forskning på området viser, at denne strategi kan sættes i kategori med de tre andre kendinge. Så meget vil vi høre til og udslette os selv i forsøget).

I reptilhjernen handler det kun om overlevelse. Ofte, når vores relationer er på spil eller i spil, er det kun den nederste del af hjernen, der er online. 

Det betyder at vi hverken kan føle noget og slet ikke tænke noget. 

Sort/hvid tankegang = dit mønster

I almindelig hverdag, hvor vi ikke føler, at vores liv er på spil, vil du måske bemærke situationer, hvor din tænkning bliver sort/hvid, enten/eller. 

Det er dit signal om, at det præfrontale cortex er offline. Der er ikke længere adgang til flere perspektiver end to og så ved vi, at vi er gået i mønster. 

Muligvis er den limbiske hjerne, føle-hjernen, stadig online, men rationalet er sat ud af kraft.

Vores evne til at lytte, til at perspektivere, til at mentalisere og til at se flere perspektiver bor i det præfrontale cortex. 

(Mentalisering er endnu et nyhedsbrev for sig selv. Det handler om evnen til at sætte sig i den andens sted, og når vi ikke kan mentalisere, så der det at vores relationer lider).

Altså kan vi konstatere, at så snart vi er følelsesmæssigt ramt, er de øverste hjernefunktioner faktisk offline. 

Derfor kan vi ikke tale rationale til følelser. Vi kan simpelthen ikke processe det i hjernen.

Vil du hjælpe?

Vil vi være hjælpsomme i denne proces, skal vi i stedet “tale” (og det gør vi ikke med ord) til de dele af hjernen, der er offline. 

Er det kun reptilhjernen, skal det være så enkelt som muligt. 

Det betyder de helt basale funktioner.

Vi skal tale til og med nervesystemet. Og nervesystemet forstår ikke ord. Men derimod vejrtrækning. 

Så når vi virkelig er ramt og det handler om (social) liv og død, må vi starte med at trække vejret. Gerne nå dertil, hvor vi kan gøre det gennem næsen, for det fortæller nervesystemet, at der ikke er fare på færde (når vi trækker vejret gennem munden tror nervesystemet automatisk, at der er fare på færde).

Når vi har reguleret med vejrtrækning, kan vi stadig ikke høre ord og rationale. Nu skal vi have det sociale nervesystem online. Det gør vi gennem at relatere til andre. 

Så hvis vi vil være hjælpsomme her, er berøring eller nærhed godt.

Sæt dig ved siden af den, der er ramt. Tag en hånd, hvis det er passende. Stryg vedkommende på ryggen. Fortæl dem med din tilstedeværelse, at du er lige her og ikke går nogen steder. 

Derefter er vi klar til rationale. Ikke før. 

De tre R’er

Det er ikke sikkert det her tager to minutter. Har vi vi været virkelig ramt, kan det give mening at vente et par timer eller at sove på “reaktionen”, før vi taler om den. For ikke at sætte hele systemet i gang igen.

Lad os lige opsummere denne proces. For den er uhyre vigtig.

Jge har skrevet om de tre R’er på denne plads tidligere. Heldigvis er gentagelse den nemmeste og vigtigste forankringsstrategi, der findes.

Så du får lige de tre R’er igen.

Den anerkendte - og i min bog fabelagtige - Bruce Perry, som forsker i den relationelle udvikling af hjernen, giver os denne fine huskeregel: de tre R’er.

• Regulate

• Relate

• Reason

Eller på dansk:

• Regulér

• Relatér

• Rationalisér
  

(Vil du læse mere, kan jeg på det varmeste anbefale Bruce Perrys bøger om emnet; “What Happened to You” og “Drengen der voksede op som hund”. De er ikke kun lærerige men også velfortalte med mange gode historier og hjerteskærende eksempler).

Udgangspunktet for EmotionsKompetence

Det er Bruce Perrys teorier og ikke mindst hans opdagelse af hvilke rækkefølger, der hjælper børn og voksne med at hele og selvregulere, vi tager udgangspunkt i på Mastercalss’en EmotionsKompetence. 

Vi skal ikke bare forstår de tre R’er, men dykke ned i, træne og mærke på egen krop, hvad det betyder.

For vil vi være emotionskompetente starter det med, at vi ikke taler rationale til følelser.

Det er to forskellige sprog, der ikke forstår hinanden.

Det skal vi vide for at kunne regulere os selv, og selvfølgelig også, hvis vi vil hjælpe med at regulere - og berolige - andre. 

Vil du dykke ned i Bruce Perrys forunderlige formidling af den tredelte hjerne, det sociale nervesystem (herunder vagus-nerven), grundfølelser og neuropsykologien og alt det emotionskompetente vi kan lære af den, så kom med på masterclass i september og oktober.

Det bliver et “emotionel deep dive”.

Du kan læse mere om EmotionsKompetence  her

Og husk, i dag er sidste chance for bonus’en “Skru op for glæden”.

Et deep dive i den grundfølelse, vi alle længes efter mere af, men som ikke er helt så enkel, som vi tror.

Heldigvis kan glædesmusklen trænes og i dette program fortæller jeg hvordan.

Du sikrer dig din plads på EmotionsKompetence - samt bonus - lige her.

Kærligst,

P.S. Del endelig dette nyhedsbrev med en ven, der kunne have glæde af de tre R’er.

Er du én af dem, der ikke selv er tilmeldt nyhedsbrevet, kan du gøre det her:

Tilmeld

(Du får automatisk tilsendt de første to brølere i sommer-serien ved tilmelding).