Hvad, Lykke? Skal vi nu ikke handle på det, vi mærker?

Jo, det skal vi.

Men først skal vi lære en hel del nuancer at kende, for at kunne skelne mellem at reagere bevidst eller ubevidst på følelser.

Hvis du læser med her, har du sikkert øvet dig i at mærke efter.

Måske har du ligefrem skruet op for beslutninger baseret på, hvad du mærker?

Vi har lært, at det er det rigtige. At vi skal mærke efter.

At vi ikke kan regne livet ud. Det har jeg skrevet mange gange på denne plads.

Og det er også sandt. Vi kan ikke tænke os det til det “rigtige” liv (selv om vi stadig prøver).

Det er sandt, at vi skal lære vores inderside at kende. Og at vi skal navigere indefra ud.

Så jo, vi skal mærke efter. Men vi skal ikke handle på vores følelser.

Ikke lige der i nu’et.

To vigtige input om følelser

Det er der flere grunde til. Og dem tager vi lige her.

Følelser er øjebliksbilleder.

Og.

Følelser er bagudrettede.

Det betyder, at følelser ofte refererer til tidligere oplevelser og erfaringer. Og derfor vil vi ofte få det samme resultat, hvis vi udelukkende handler på følelser.

Det betyder også, at handler vi på vores følelser, vil vi have en tendens til at blive ved med at leve i fortiden. At blive ved med at gentage noget gammelt.

Så jo, vi skal mærke efter.

Sætte navn på følelsen.

Og.

Når vi har reguleret os selv og igen oplever (eller mærker), at vores nervesystem er beroliget og hele vores hjerne er online igen (læs om de tre R’er og hvordan vi regulerer os selv følelsesmæssigt i sommer-seriens #3 her), kan vi inviterer nysgerrigheden ind.

Altså begynde at reflektere over, hvorfor vi mon reagerede som vi gjorde:

• Hvad handlede den følelsesmæssige reaktion i virkeligheden om?

• Hvilket behov var følelsen et udtryk for?

• Er det en følelsesmæssig reaktion jeg genkender fra tidligere?

Så jo, vi skal mærke efter.

Vi skal give følelserne plads og lov til at være der, fordi de har et budskab.

Men vi skal altså ikke handle på følelserne, før følelseshavet igen er roligt. Før nervesystemet igen er i ro.

Pausen mellem impuls og handling

Derfor er sætningen “jeg har følelser, jeg er ikke mine følelser” så vigtig.

Det hele handler om at lægge en pause ind mellem impuls til handling (måske foranlediget af en følelse) og den reelle reaktion.

Victor Frankl (læs hans bog “A man’s search for Meaning”, hvis du ikke har endnu, jeg er netop gået i gang med genlæsning) sagde:

“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.”

Det betyder i praksis, at forskellen på et bevidst og et ubevidst liv ligger i den pause.

I det “space”. Hvor vi har mulighed for at VÆLGE vores handling i stedet for blot at lade den gå på “auto-response”.

Følelser KAN være impulser. Gamle reaktioner på nu’et. Følelser kan også være et signal om et behov (det er det ofte, men det behov kan vi først komme i kontakt med, når vi går ind i det “space”).

Før vi handler, er vi nødt til at lægge den pause ind mellem impuls og reaktion og eksempelvis spørge os selv:

Hvis jeg handler på den følelse nu, kommer jeg så tættere på eller længere væk fra den jeg er og gerne vil være? (med andre ord lever du efter dine værdier)?

Vi kan også minde os selv om det relationskompetente perspektiv:

Hvis jeg handler på min følelse, som jeg mærker den lige nu, vil det så være muligt for anden at være i relationen sammen med mig?

For ofte, når vi blot handler på vores følelser uden den pause, bliver der kun plads til den enes følelse.

Fordi den kommer til at fylde det hele. Eksempelvis når vi råber, fordi vi bliver vrede og glemmer at trække vejret, inden vi reagerer. Når vi råber er det svært for den anden at få plads i relationen. Fordi det kan blive voldsomt.

Må vi så ikke handler på vores følelser?

Lad mig lige gøre det helt klart…

Vores følelser er det, der skaber liv i livet.

Følelser er det, der får os til at føle os i live, og det er også det, der gør vores relationer mere levende.

Vi vil rigtig gerne følelser. Og når vi ikke vil være sammen med dem, misser vi en hel masse information, men endnu mere liv. Vi visner lidt.

Så vi vil virkelig gerne kunne mærke vores følelser. Det er ikke det samme som at handle på dem. Med det samme.

Følelser er, som skrevet, ofte et signal om behov (det bruger vi meget mere tid om på kurset i Emotionskompetence).

Men ofte er de også et signal om, at fortiden har taget os.

Det er lige her, at vi skal være i stand til at trække vejret og ikke handle på følelsen.

Fordi den skaber mere af det gamle. Ofte noget vi bestemt ikke ønsker mere af.

Det kan eksempelvis være en følelse af forladthed (eksempelvis reaktionen vrede, fordi vi så tror at vi slipper for smerten, en følelse af sorg, som gør at vi siger nej til noget, som vi egentlig skulle sige ja til, fordi vi er bange for, at det skal gøre ondt igen.

Når vi mærker vrede ved du, hvis du har læst med her i en tid, at det i sin rene form er et signal om, at din grænse er nået. Ofte har vi dog ikke hørt de første spæde signaler, irritation og frustration, så nu handler vi på full blown vrede (råber, skælder ud), selv om vi egentlig blot burde sige stille roligt, at nu er det nok.

Det er det, jeg mener med ikke at handle på alle følelser.

Primære og sekundære følelser

Jeg er sikker på, du forstår det, jeg skriver her. Med dit hoved.

Men det er noget helt andet at begynde at indsætte det “space” i dit liv. I det levede virkelige liv.

Det kræver at du opbygger følelsesmæssig kapacitet til at rumme dine følelser, så du ikke behøver at skulle af med dem på uhensigtsmæssige måder (aflæsningsstratiger, som jeg skriver i #1 af sommer-serien).

Det er det arbejde vi dykker ned i på kurset “EmotionsKompetence”.

Derfor arbejder vi med kroppen og med refleksionen.

Skræller lagene af og kommer ned til de “primære følelser” (det er de følelser, det i virkeligheden handler om).

Ofte er det dog de “sekundære” følelser vi mærker (det er nemlig dem, der var ok at føle, da du voksede op).

Det er endnu en grund til, at du ikke skal handle på dine følelser.

Fordi det ofte blot er en “dæk-følelse” (altså en sekundær følelse) og ikke den følelse, det i virkeligheden handler om.

Vil du:

• lære at skelne mellem primære og sekundære følelser?

• udvide din følelsesmæssige kapacitet?

• arbejde med den pause, som gør hele forskellen mellem et bevidst og ubevidst liv?

Så er EmotionsKompetence stedet at lære det.

Hvad end du er leder, coach eller menneske med interesse i relationen til dig selv og andre mennesker, så er dette viden, vi alle skulle have lært som børn, men som de færreste af os har fået med hjemmefra.

Ja-tak, jeg skal med på EmotionsKompetence

Og husk, har du spørgsmål til denne masterclass, eller har du en kollega, du gerne vil af sted med, så skriv endelig til mig ved at besvare denne mail.

Kærligst,

P.S. Flere har spurgt, om det er muligt at betale EmotionsKompetence i rater. Det er det nu!

Du siker dig din plads i rater her

P.P.S. Del gerne sommer-serien med en ven, som du tænker kunne have glæde af at lære sine følelser bedre at kende. Er du én af die venner, kan du tilmelde dig hele sommer-serien her.