Kære ,

I morgen - onsdag kl. 12 - lukker tilmeldingen til skilsmissegruppen.

Det er Siri, som er mentor på min uddannelse og selv skilt, der faciliterer gruppen. Men. Det kunne lige så godt være mig. For det er virkelig en gruppe, der ligger tæt på mit hjerte og jeg kommer til at kigge ind og være gæste-facilitator et par gange.

Fordi. 

Det er så vigtigt et arbejde. Jeg mener faktisk, det bør være obligatorisk, at få hjælp til at kigge sig selv efter i krogene, når man er blevet skilt. Særligt, hvis man har børn sammen. Og ligegyldigt om man er den, der er gået eller er blevet gået. 

For skilsmissen indeholder - ofte under overfladen - en form for svigt, mange misforståelser og måske også sårede følelser. Også selv om man går fra hinanden som venner. 

Og det er ikke kun min professionelle holdning. Det er i høj grad - må jeg med skam erkende - også min personlige erfaring. 

Min barndomsveninde sagde så sent som i dag, at jeg spiller på førsteholdet i personlig udvikling. Selvfølgelig fordi det også er det, jeg arbejder med professionelt. Men der er intet sted som i min skilsmisse, hvor jeg ryger helt ud af ligaen og tilbage på lilleput-holdet. 

Al indsigt i mig selv og mine mønstre kan fordampe i det øjeblik jeg træder ind i den gamle relation. Ikke altid i form af råben og skrigen - det er sket uhyre sjældent, men i form af aktivering af noget gammelt. For mig stor sorg - og svigt. Men også alt det, der var fint og godt, som nogle gange fungerer som en krog i mig. Derfor kommer jeg, ubevidst, til at føle mig fanget og det reagerer mit system stærkt på. 

Det værste er, at det altid går ud over børnene. Særligt, hvis vi ikke tar' det ansvar, der er vores. Og det ansvar er at kigge på vores egen andel. Afdække vores egne mønstre. Give sorgen og vreden plads på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. Lære at sætte grænser, før de er overtrådt!

Hvis du vidste, hvor mange år jeg har været om at lære netop det. For når vi sætter grænser i tide, er der ingen hævede stemmer. Så gør vi det fattet, vågne og i kontakt med os selv. Hvis grænsesætning for dig er lig med en fod i jorden, hævet stemmeleje og vrede, så er det fordi du først sætter grænsen, når den er overskredet. Alene den øvelse har gjort en verden til forskel i min skilsmisse - og i mine relationer generelt. 

Skilsmisse er ét af de grimmeste steder vi kan kigge på os selv. Fordi der ofte både er sorg og skam, og fordi det også er det sted, hvor vi så gerne vil give den anden skylden. Det er også i den relation, at det oftest føles som kviksand, når vi nærmer os, fordi samarbejdet skal bygges ovenpå et forlist forhold og dermed mange gamle dynamikker. 

Det er derfor indsigten i vores egen andel og reaktioner, er så afgørende. Det er er derfor bearbejdelse af din skilsmisse er dit ansvar. 

For at du kan blive fri.

For at aben ikke flytter med ind i dit næste forhold. 

Og om ikke andet for at dine børn ikke skal betale prisen for din skilsmisse.

Og husk, det er ligegyldigt om du er blevet skilt for 7 år, 7 måneder eller 7 dage siden. Ansvaret er stadig dit og mønstrene forbliver, hvis de ikke bliver belyst...

Ja-tak, jeg vil ta' ansvar for min skilsmisse og være fri af gamle mønstre

Tilmeldingen lukker i morgen kl. 12. Det betyder, at det er nu, du skal træffe beslutningen.

Det føles ikke altid let at tage det ansvar. Men jeg lover dig, at du er 100 kg lettere - og 100 gange klogere - efter deltagelse i denne skilsmisse-gruppe. 

Kærligst, 
Lykke