Subject:
Til dig, der frygter at skulle tilbage på arbejde efter ferien...
- her er Karriere-gruppen
Kære ,
Dette nyhedsbrev er til dig, der tumler i eller kæmper med din såkaldte karriere. Eller "bare" savner mening med at stå op og gå på arbejde hver dag. Dig, der tvivler på, at du er havnet på rette hylde eller tydeligt mærker, at du ikke udnytter alle dine talenter i det, du tjener dine penge på. Det er også en gruppe til dig, der længes efter at skifte retning og gøre noget helt andet med dit arbejdsliv.
I dag giver jeg ordet til Gruppe Facilitator Pernille Krause, som faciliterer Karriere-gruppen dette efterår.
Pernille er uddannet Gruppe Facilitator sidste år. Det er også én af de GF'ere jeg sender ud i virksomhederne. I efteråret skal Pernille og jeg facilitere en stor workshop i Stockholm sammen. Derfor ved jeg, hvad hun kan. Og jeg har desuden set, hvor meget hun brænder for kvinder og karriere. Hun er vedholdende, helt utrolig professionel og effektiv og så forstår hun, hvor sårbart det er at arbejde med den meningsfulde karriere, fordi det er et emne, hun selv har tumlet med.
Pernille har prøvet at træffe alle de svære valg. Hun har taget det ikke helt perfekte job i en periode, fordi noget andet var vigtigere, hun har solgt sin bolig og boet hos sin søster for at få rum til at starte sit selvstændige virke og hun har kigget ud over kanten og ned i frygtens dyb, da dæmonerne begyndte at røre på sig. Hun forstår både forsiden og bagsiden af den meninsgfulde karriere og derfor er det selvfølgelig Pernille, der faciliterer karriere-gruppen.
Her er Pernille;
Da jeg gik i 7. klasse var mit højeste ønske at blive journalist. At opdage andres historier, finde ud af verden og formidle budskaber. Jeg kom endda i praktik på Berlingske Tidende, hvor jeg var med to journalister på besøg på blandt andet Øllingegård (som på det tidspunkt var en lille spiller på mælkemarkedet). Jeg blev fascineret af den måde journalisterne satte sig ind i de andres verden på og arbejdet efterfølgende med at bringe et budskab frem til en trykbar historie. Den måde jeg fik oversat dét jeg oplevede som værende journalist dengang handler i dag om at få andre til at opdage deres egen historie, deres egen formåen og derigennem kunne opdage nye muligheder som ikke var synlige inden.
Det gør jeg gennem værktøjer fra coachingens verden og min baggrund i psykologi og corporate-liv. Der hvor vores indre verden møder den ydre, altså hvor vi skal navigere os videre ud i vores arbejdsliv, er dér vi kan skabe de store forandringer. Fordi vi bruger omtrent det halve af vores vågne timer på at arbejde.
Derfor vil jeg gerne give dig lov til at eksperimentere. Eksperimentere med din forestilling om, hvad du tænker er muligt for dig. Og hvad du forestiller dig, du trives i og med. At opdage nye sider af dig selv gennem en nysgerrighed på hvad du rummer af muligheder. Hvordan kan det fx blive bedre end det er for dig lige nu? Hvad ville der skulle til? At få bedre humør, mere nærværende relationer, arbejde med noget du synes er VÆRD at bruge din tid på og som bruger DINE styrker bedst muligt?
Hvis du mener, at den tid du lægger i dit arbejde ender med at blive dit liv på den lange bane - så er det dér, vi starter. Der skal være rum, tid og refleksion til, at du kan ramme ind i den fremtid du gerne vil. For at tanker og forestillinger kan blive til virkelighed må vi nurse dem og give dem plads til at udfolde sig. Ellers drukner de i to-dos og travlhed og "ikke lige nu"-tanker.
Min indre journalist får lys i øjnene, når du rykker dig mod den klarhed og det potentiale, du fortjener at finde. Derfor er du inviteret med på en rejse hvor vi skal:
Opdage dine styrker. Forstærke dine styrker. Kommunikere dine styrker.
Det handler om dét, der står og venter på dig, når du giver det plads. Det handler om at være sammen om det, der er uklart, utydeligt og besværligt. For det skal vi igennem sammen. Vi har brug for andre, når vi vil forandres, fordi det er i deres spejl, at vi ofte opdager det, vi ikke selv kan se.
Hvad kan du (ikke) se, som du ønsker at verden skal se?
Hvad tør du tro på er muligt?
Hvem vil du gerne huskes for at være?
Dit arbejdsliv giver dig denne mulighed - for at være den og det i verden, du længes efter.
Vil du mere?
Du får fem aftemøder med en måneds mellemrum til at arbejde i dybden med din karriere. Det er ikke et quick fix, men en investering i dig selv og din karriere. For den slags forandringer de fleste af os længes efter, tar' tid. Tid vi sjældent giver os selv. Men i gruppen holdes vi op på vores løfter til os selv. Vi støttes, når det er svært. Og vi bliver heppet på, når det er tid til modige handlinger.
Du har sikkert prøvet at sidde derhjemme efter en lang arbejdsdag og skrive ansøgninger til et nyt job. Det er tungt og kræver uanede mængder af energi, som vi allerede har brugt på det arbejde, vi ikke trives i. Du har sikkert også prøvet at aftale med dig selv, at nu gør du noget. Uden at der sker noget som helst andet.
Du vil blive overrasket over, hvor meget inspiration der er at hente i fællesskabet. Og hvor meget vi har til fælles, selv om vi er forskellige. Hvis du ikke har oplevet styrken i den slags støtte før, så er det på tide at du og din karriere får muligheden nu.
Frem til 15. august har du mulighed for at spare kr. 1.250,- . Det er også muligt at betale i rater med rabat.
Har du spørgsmål til gruppen, så besvar endelig denne mail.
Kærligst, Lykke
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)