Par-terapi er ikke kun til krise-tid. Par-terapi er også vedligeholdelse og udvikling. Fordybelse af det, vi deler. Når vi kender vores mønstre og hinanden bedre, kan vi fordybe kontakten, støtte op om hinanden og give følelsesmæssigt følgeskab. Og når krisen rammer, kan par-terapi være det rum, hvor I kan lykkes med ikke blot at høre, hvad hinanden siger, men også mærke det og dermed få en dybere forståelse for de reaktioner, som tager jer længere væk fra hinanden. I par-terapi kan vi få hjælp til at besøge hinandens perspektiver uden forsvar og angreb.