Subject:
Traditionen tro: Her er nytårsrefleksionen til dig (og dine gæster)
og lidt om gode gamle kendinge, modstand og det nye, der skal ske i 2023
Kære ,
Selvfølgelig skal du også i år modtage nytårsrefleksionen, fordi du er trofast læser af nyhedsbrevet.
Tak for det. Tak for din tid og fordi du læser med. Det betyder meget. Jeg elsker at skrive nyhedsbreve og de mange fine, ærlige og sårbare svar jeg får, berører mig.
Min nytårsrelfeksion...
Jeg har i morgen sat tid af til en stille refleksion med mig selv. Først kigger jeg tilbage, derefter frem. Præcis som guidet i den vedhæftede nytårsrefleksion. Det samme gør Morten, min kæreste. Og nytårsaften laver vi den så sammen. Føjer ting til for vores parforhold og familie, men lige så vigtigt bevidner hinandens proces, ønsker og intentioner.
Jeg ved, hvad der kommer til at stå øverst på min refleksion. Igen. For det bliver ved med at være både udfordringen og løsningen.
Langsommelighed.
Af flere og flere årsager.
Fordi det er den bedste måde for mig at være i kontakkt. Med mig selv. Med andre. Og med livet.
Og så handler det om nærvær. Om livets skrøbelighed. Om at være her. Nu. Og værdsætte dem, jeg er her sammen med. For jeg synes dette år har mindet mig om, hvor hurtigt livet kan ændre sig.
Derudover er andre kodeord stadig "krop", som det har været det forrige år.
Og i år bliver det så også "fordybelse" og "skabelse", for nu skal de ord ned på papir (og nu har jeg også sagt det højt her og håber at dele processen med jer).
Der er også en deadline nu; sommer. Hvor første udkast skal ligge klar.
Jeg glæder mig og længes efter at slå r... i sædet. Der er skabt plads i kalenderen. Og samtidig frygter jeg det. Og det er lige præcis som det skal være, når noget er vigtigt. At det er lidt af det hele og at modstanden er en del af pakken.
Der er også ny viden og uddannelse på programmet i 2023. Jeg starter på 3. år til familie- og psykoterapeut og jeg glæder mig helt afsindigt til igen at være på skolebænken.
Og så er det i starten af dette år, at jeg lancerer Skilsmisse-klubben. Mere om den senere. Men vil du være den første til at høre mere, så skriv dig endelig op til nyheder her.
Din nytårsrefleksion...
Det var bare et lille udpluk af min nytårsrefleksion.
Nøj, hvor jeg altså holder af denne tid på året. En helt ny tavle. Et helt nyt år. Og invitationen til at se tilbage og dyrke taknemmeligheden.
Hvad med dig? Hvornrå skal du lave din nytårsrefleksion?
Og skal du lave den alene? Eller sammen med andre? Eller begge dele?
Har du lyst til at gå i dybden, så husk at jeg for år tilbage lavede en nytårskur i podcasten Følsom, som består af 8 episoder, der guider dig igennem en dybere verison af nytårsrelfeksionen (find Følsom, der hvor du lytter til podcasts). Der hører relfeksionsark til alle 8 episoder. Dem finder du i i Facebook-gruppen Følsom.
Og husk, at når vi skriver noget ned, er der 50% større sandsynlighed for at det bliver til virkelighed.
Og. Det behøver ikke tage timer. Sæt 30 min af. Brug 15 minutter på taknemmelighed for det gamle år. Og 15 minutter på ønsker for det nye. Så er du i gang og din hjerne begynder at arbejde for dig.
Og vil du have støtte på vejen til at nå dine mål og komme tættere på dine længsler i det nye år, så er Mentor-netværk 2023 måske noget for dig.
Jeg ønsker dig det smukkeste nye år. Med masser af glæde og gode oplevelser. Og samhørighed og fællesskab.
Kærligst,
P.S. Husk at du t.o.m. i morgen får en gratis individuel mentor-session, når du tilmelder dig Mentor-netværk 2023. Opstart er flyttet til marts, du kan tjekke datoer og detaljer ud her. Vi kan sammen bruge sessionen på at uddybe din nytårsrefleksion og få sat fokus og intentioner for 2023. Og lave en plan.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)