Subject:
Vind KærlighedsKriger til dig og din veninde...
- jeg er ikke den eneste, der skal have have gaver i morgen.
Kære ,
I morgen fylder jeg 40. Fyrre.
Og jeg glæder mig virkelig meget.
For jeg er færdig med trediverne. Om end de var lærerige. Men det var en ret stejl læringskurve. Så jeg siger glædeligt farvel - og trods alt - et dybtfølt tak, men nu er jeg klar til noget nyt.
Måske skulle man tro, at jeg så sænker barren for 40'erne lidt. Men nej.
Tværtimod.
Jeg har tænkt mig at skrue op. Mere op.
For nu er jeg så meget klogere. Jeg ved, at et knust hjerte heler. Også selv om det knuses flere gange. Jeg ved, at der er flere hjælpere end der er fjender. Jeg ved, at det går over. Og jeg ved, at det hele nok skal gå.
Måske det vigtigste, jeg nu ved, er, at lige meget hvor meget jeg prøver, så kan jeg ikke regne livet ud.
De kapitler livet har skrevet i min bog i 30'erne, havde jeg ikke skrevet, hvis jeg kunne bestemme. Alligevel er jeg taknemmelig. For jeg har lært noget værdifuldt. Måske mest om at overgive mig i stedet for at kæmpe. Og så en del om tilgivelse. Mest af mig selv.
Online programmet KærlighedsKriger er - blandt andet - summen af alt det vigtigste, jeg har lært de sidste 6 år.
I anledning af min fødselsdag, forærer jeg i morgen to pladser væk til programmet, som starter 14. oktober. Én til dig og én til din veninde.
At være KærlighedsKriger handler nemlig også om kvindefællesskab og om, at vi ikke er alene. Vi skal hylde vores veninder.
Og du, kære læser, skal også have mulighed for at vinde.
Klik dig ind på enten Facebookeller Instagram og læg en kommentar under konkurrenceopslaget og fortæl, hvad du og din veninde skal bruge Kærlighedskriger til. Og glem ikke at tagge hende! Og gør det i dag. Jeg trækker lod i morgen på min fødselsdag.
Nu vil jeg tage alt det, jeg har lært, med ind i 40'erne og siger farvel til resten.
Jeg vil nyde den sidste dag i 30'erne til en frokost i det grønne med hvid dug, masser af kolde bobler og de kvinder, som kender mig bedst og i den grad har været mine livsvidner i 30'erne. Dem vil jeg hylde i morgen.
Ha' en smuk søndag.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)