Subject:
Tør du glæden? og VIND online program - kun i dag!
- glæden ved at give er nemmere end ved at modtage, skal jeg hilse og sige...
Kære ,
Hvorfor er glæde så sårbart?
Jeg delte i nyhedsbrevet i onsdags, at jeg havde meget at glæde mig til og glæde mig over.
Mange af jer skrev tilbage og delte min glæde med mig. Det var rørende.
For når vi deler glæden, vokser den. Og det gjorde min også.
Men. Jeg lagde også mærke til i torsdags, at det ikke er gratis. Fordi det er sårbart.
Glæde er den mest sårbare følelse af dem alle.
Vi har alle prøvet, at glæden forsvinder. Eller tages fra os. Eller dæmpes.
Og erstattes af skam, skuffelse eller sorg. Det gør ondt.
Derfor kommer vil til at skrue ned for glæden.
Vi deler det, der er svært i stedet for, der glæder. For det svære, kan vi mødes i. Det er sjældent, at andre misunder dig din smerte. Men glæden kan nogle gange resultere i, at vi føler os alene. Alene om glæden. Særligt i selskab med andre, der har det svært. Så vi skruer ned.
Det kan også være, at det svære er trygt. Fordi det er det, vi kender. Sådan tror jeg, det var for mig i årene efter min skilsmisse. Og så blev sorgen en vane. Og glæden gled længere og længere væk.
Derfor må vi ikke skrue ned for glæden, når den er der. For glæden justerer sig. Når vi skruer ned, bliver der mindre glæde på den lange bane. Den bliver endnu mere sårbar.
Ligesom vi øver os på at rumme ubehaget og turde det, der er besværligt i vores relationer.
Så skal vi også øve os i at glædes. Turde glæden. Træne os i glæden.
Og det gør vi - også - ved at dele den.
Tak fordi jeg fik lov at øve mig sammen med jer.
Støt og vind
I torsdags afholdt jeg et fødselsdagssalg, hvor 10% af omsætningen gik til Red Barnet. Det blev til 3.500,-, som jeg i dag har doneret til Red Barnets landsindsamling. Og så var det jeg tænkte;
Hvad nu hvis jeg laver en indsamling og fordobler beløbet? Mon vi kan nå det på en eftermiddag og aften?
I skrivende stund er vi nået de 4.600,-.
Vil du hjælpe med at nå 7.000,- kr.?
Hvis der ikke har været en indsamler ved din dør, så støt min indsamling:)
Jeg trækker 5 vindere af et valgfrit online program blandt alle, der donerer. Også dem, som donerede via deres køb i torsdags.
Og så er der blot tilbage at sige Tak. Tak for den støtte til indsamlingen, jeg allerede fik i torsdags. Tak for den støtte, I giver her til aften. Tak for alle lykønskningerne, hilsnerne og de søde ord. Tak for Jer.
Jeg er så vild med mine nyhedsbrevslæsere. I er mine mest loyale fans. Og jeg føler mig tryg, når jeg deler med jer. Derfor får I mest. Tak fordi I læser med. Og ikke mindst skriver tilbage.
Kærligst,
P.S. d. 1. november afholder jeg På Tisvildeleje Strandhotel et døgn, som ikke bare er forkælelse, men også en nulstilling af din krop, dine tanker og dine følelser. Det hedder selvfølgelig Nulstillet, og det døgn kommer du til at høre mere om den næste måned. Indtil da kan du læse mere her: https://lykkerix.dk/nulstillet/
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)