Subject:
Saboterer du din egen glæde? (eller kærlighed, succes, kreativitet?)
og så løfter jeg sløret for noget helt nyt
Kære ,
I dag får du ét af de mest effektfulde og overraskende værktøjer, jeg har benyttet mig af i personlig udvikling. Nemlig glasloftet, eller teorien om øvre begrænsninger. Det er samtidig ét af mine yndlingsværktøjer.
For hvad nu hvis det ikke er manglende ressourcer, kompetencer og tvivl på eget værd, som forhindrer os? Hvad nu hvis det ikke er nedre begrænsinger, men øvre begrænsinger, der holder os tilbage? Hvad nu, hvis vi saboterer os selv, hver gang vi rammer det niveau af kærlighed, glæde, succes og kreativitet, som vi har lært at befinde os på?
Jeg "glemte" glæden
Hvis du har læst med her i nyhedsbrevet, eller lyttet til nytårskuren, som jeg lavede i 8 afsnit hen over nytåret, ved du, at jeg har tumlet lidt med glæden det seneste år. At tillade den. Efter mange år med sorg og kamp.
7 år blev det til. Og 7 år er rigeligt til at justere vores indre termostat. Det var desværre en nedjustering, fordi der havde været meget sorg. Men sådan behøver det ikke at blive ved med at være.
I hvert fald ikke, hvis du kender teorien om glasloftet. Og om hvordan vi kommer til at sabotere os selv, så vi kan forblive på det niveau af glæde, som vi kender. Eller er blevet vant til efter 7 år. Også selv om livet egentlig er mere glædeligt.
Derfor har jeg været uhyre bevidst det sidste halve år om at hæve min termostat for glæde. At tillade glæden. Også selv om det kan føles decideret farligt.
For så har jeg jo igen noget at miste...
Måske længes du også efter mere glæde?
Måske ved du ikke helt hvorfor, du ikke kan mærke glæden, for det går jo meget godt?
Men hvad nu, hvis du leder det forkerte sted?
Hvad nu, hvis glæden er der, men du får saboteret dig selv? Måske oven i købet andre steder eller områder i livet, for så udspekuleret er glasloftet nemlig.
Det er et helt nyt perspektiv at se sig selv, sine længsler og udfordringer i. Og det har alt med følelser og følsomhed at gøre.
Faktisk handler det i særdeleshed om følelsesmæssig integritet og evnen til at rumme hele dig.
Det handler denne uge podcast-episode om. Du kan lytte på din foretrukne podcast-platform eller på lykkerix.dk/podcast. Men du får også den overordnede gennemgang her.
De 4 skjulte barrierer
Det første du kan gøre, er at blive nysgerrig på, hvor de 4 skjulte barrierer dukker op i dit liv. For de er nemlig årsagen til, at vi saboterer os selv. Fordi vi er bange.
Bange for at blive alene. For at blive udstødt. For flere byrder.
Når vi begynder at opdage, hvor de 4 barrierer driller os, kan vi vælge bevidst at arbejde med at nedbryde de forhindrende overbevisninger.
Ofte genkender vi 1-2 af barrierene. Men Gay Hendricks, som har skabt denne teori, siger, at vi har alle 4. Alle sammen. Så du kan godt begynde detektivarbejdet.
Her er de 4 barrierer:
1. Der er noget grundlæggende galt med mig. Jeg er forkert. 2. Jeg må ikke skinne mere end andre, for så bliver jeg alene/udenfor. 3. Hvis jeg får mere succes/kærlighed/kreativitet, så forlader, dem jeg elsker, mig. 4. Mere succes bringer flere byrder.
Symptomer på, at vi har mødt en øvre begrænsning
Der er mere hjælp at hente. For Hendricks har også listet syv symptomer på, at vi har ramt glasloftet. Altså ting vi gør, når vi saboterer os selv. Begynd at lægge mærke til de syv symptomer i dit liv, og i stedet for at tro, at det blot var et tilfælde, så spørg dig selv, om du måske har ramt et glasloft.
Bekymring - når vi bekymrer os om noget udenfor vores kontrol, fortid eller fremtid.
Kritik og skyld - når vi tager os selv i at kritisere andre eller skyde skylden på andre
Småskavanker eller kommer til skade - vi får ondt i halsen dagen før en stor præsentation
Småskænderier og argumenteren - når vi ender i et skænderi ud af det blå eller pludselig vil have ret
Gemmer betydningsfulde følelser - når vi ikke får sagt til og fra overfor andre
Overholder ikke aftaler - med dig selv og andre
Siger ikke sandheden til de relevante - hemmeligheder, sladder, bagtale eller blot udeladelse af vigtige informationer, særligt om hvordan du har det eller føler
Afleder ros og komplimenter - kan ikke tage i mod anerkendelse
Sådan gør du:
Vær nysgerrig på de 4 barrierer.
Læg mærke til de 7 symptomer på, at du har ramt dit glasloft.
Opdag den glædelige og betydningsfulde følelse du havde, lige før du saboterede dig selv (ét af de syv symptomer)
Hvor i kroppen kan du mærke den?
Læg hånden derpå og træk vejret ned til følelsen.
Giv følelsen lov til at fylde og ekspandere ved hjælp af din vejrtrækning.
Har glasloftet fanget din interesse, synes jeg du skal lytte til podcasten, hvor jeg giver flere eksempler, også fra mit eget liv. Og folder både barrierer, symptomer og selve øvelsen mere ud.
I forrige udgave handlede podcasten om forbudte følelser. Lever du - eller kender du nogen - der bor i en sammenbragt familie, må du love mig, at du lytter til denne episode, eller sender den videre. Og hvis du tumler med følelser, du ikke føler, du må have, så lyt til kloge Anne Hartung, som giver så mange fine - og konkrete - input til, hvordan vi kan rumme det hele.
Ha' en smuk søndag, måske med en podcast i øret og en gåtur i naturen;)
Jeg skal pakke flyttekasser. Og skrue skuffer i mit nye køkken. For nu sker det snart... Jeg flytter ind i drømmehuset med hele den sammenbragte familie.
Der er meget at glædes over. Hvis vi kan rumme glæden. Og tør glædes.
Kærligst,
P.S. Glæd dig! Lige om lidt løfter jeg sløret for mit nye grundforløb om følelser, der giver dig et sprog for, hvad du mærker og lærer dig om følsomhedens styrker, at opbygge mere kapacitet til det, du mærker og rumme hele dig. Det hedder:
Mærk det Hele - opbyg kapacitet til at rumme og være hele dig!
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)