From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: For Louise er det ikke længere en katastrofe, hvis katastrofen indtræffer

Louise drøm blev større og vildere end hun selv havde fantasi til


Louise kom ind på tåspidser og gik ud platfodet -

louise


Med tillid til, at hun kunne føre mennesker
fra A-Z i en hvilken som helst udvikling


Her ser du Louise. 

Hun driver forretningen Pink Elephant Coaching for mindre kreative virksomheder.

Og. 

Så har Louise fået overvældende og uventet succes med udsolgte strikkeretreats i sit nye firma You Never Knit Alone på sit elskede Ærø.


“Det havde jeg ikke turde uden uddannelsen”

Sådan sagde Louise, da hun fortalte om den vilde udvikling, der er sket på kun ét år siden hun tog GruppeFacilitator Uddannelsen. 

Ikke nok med at hun fik fuldstændig tillid til sig selv og processen, når hun skulle holde retreats og bad deltagerne om at lave “mærkelige” øvelser, så begyndte nye og vildere idéer til retreats også at melde sig. 

Det gør de stadig. Og Louise er først lige begyndt. 

Læs med, også selv om det er ét af de længere nyhedsbreve, og hør om Louises seneste drøm, som involverer det hus, de netop har købt i Italien. 


Men først skal vil til et helt særligt sted i Danmark

Se det for dig; stokroser, små bindingsværkshuse, toppede brosten, sol, is og vand til alle sider. 

Det er Ærø, jeg prøver at beskrive her uden på nogen måde at kunne gøre den lille ø retfærdighed.

Her flyttede Louise og hendes familie til for år tilbage, efter at Louise havde lukket sin anden meget succesfulde forretning. Succeser der have havde taget pusten, og måske også lidt af glæden, fra hende. 

Louise har både haft galleri i København (hun er uddannet kunsthistoriker) og en vintage butik, som også solgte antikviteter. Hun har elsket begge foretninger. Men ikke alt det arbejde de medførte. 

Så hende og familien solgte det hele og flyttede til Ærø.

Nu skulle Louise genopfinde sig selv.

Hun vidste, at Ærø skulle have en særlig plads i hendes nye forretning. Hun drømte allerede fra starten om at lave retreats, så andre kunne få lov at opleve det vidunderlige Ærø.

Louise ville lære andre at bevare glæde, gnist og kreativitet i virksomheder, der lever af at være kreative. Og til det skulle hun bruge coaching. 

Men hun vidste også, at coaching ikke var nok. 

For hun havde ikke blot ambitioner om retreats, men også om større dagsseminarer og workshops. Både live og online. 

Alle disse idéer involverede formidling til mange mennesker på én gang. 

“Jeg har ikke arbejdet på en almindelig arbejdsplads, så jeg har ikke set så mange grupper og derfor virkede det også skræmmende med så mange mennesker. Jeg var nervøs for at komme til kort, og havde brug for at vide, hvad der kunne ske og hvad der ville ske, i en gruppe. Jeg havde simpelthen behov for at føle, at jeg stod stærkere”. 

Louise fortsætter: “For min egen skyld, havde jeg brug for at vide, at jeg havde været gennem et forløb, så jeg vidste, at jeg var godt klædt på. Derfor vidste jeg også meget hurtigt, at jeg bare måtte med på GruppeFacilitator. 

Faktisk lavede Louise sit første retreat på Ærø to måneder efter at hun havde åbnet sit firma. Før GruppeFacilitator. 

Det gik ok. For deltagerne. 

Men inde i Louise var det hårdt arbejde. Hun stod hele tiden på tæer, var hele tiden i tvivl og optaget af, om deltagerne fik værdi. Al modstand skulle fikses og det var næsten som om, det var det dobbelte arbejde. 

Den inde dialog var intens og frygten for katastrofen lå hele tiden og lurede under overfladen. 

Så startede Louise på GruppeFacilitator. 

workshop øvelseOg så kunne Louise mærke den samme glæde og kreativitet, som hun gerne ville formidle til sine deltagere.

Louise fortæller:

“Forskellen var virkelig til at få øje på. Jeg hvilede meget mere i mine egne ideer og indgang til det. Nu vidste jeg også godt, fordi det havde jeg jo lært på uddannelsen, at der vil være lidt murren i krogene, der vil altid være lidt modstand i en gruppe, og det var jeg helt ok med. 

Før ville jeg være bange for modstanden, eller frygte den så meget, at jeg måske kunne blive fastlåst i det. At vide, og have tillid til, at modstand er helt ok i grupper og der er måder, man kan imødekomme det på, gjorde hele forskellen”.


Den overraskende kombination

Louises deltagelse på GruppeFacilitator har resulteret i noget helt afgørende.

“Nu har jeg tilliden til at jeg kan køre voksne mennesker gennem et forløb fra a-z og være fuldstændig overbevist om, at de er et andet sted - det ved jeg bare - når dagene er omme. Og have en helt masse konkrete værktøjer til at få dem derhen - jeg kan sådan set også blive lærervikar efter at have taget din uddannelse.”

Louise fortsætter:

“Jeg kan også se i min feedback fra mine retreats, at de konkrete ting jeg har lært på uddannelsen, eksempelvis stilhedsvandring, er noget af det de får aller mest ud af, men det havde jeg ikke turde at sætte i spil uden uddannelsen til GruppeFacilitator”. 

stillevandring

Louise fremhæver en helt særlig kombination på uddannelsen, som den afgørende faktor. 

Nemlig kombinationen af værktøjer og den personlige udvikling. 

Jeg lader Louise fortælle det selv:

“Det er en god kombination af helt konkrete værktøjer; hvad gør du, når Preben sidder med armene over kors nede i hjørnet, hvorfor er der altid en, der skal joke med det her spørgsmål, alle de her ting, der højst sandsynlig opstår i en gruppe, hver eneste gang. Det kan jeg nu hvile helt roligt i. Og så det de med at få så mange gode øvelser og ikke mindst have prøvet dem af i praksis, helt hands on, øvet på resten af gruppen.”

Louise fortalte, at hun så sent som sidst hun holdt retreat i Pink Elephant Coaching sad og bladrede mappen igennem, og tænkte “gud, det her kunne også være godt og den øvelse tager vi lige og de her bytter vi lige rundt på”.

Louise oplevede også, at hun lærte på flere niveauer, fordi hun også selv var en del af en gruppe.

“En ting er, at jeg kan se på min egen udvikling, finde ud af hvordan jeg selv er i en gruppe, hvordan jeg godt kunne tænke mig at være i en gruppe og bare se hvordan en gruppe fungerer, men samtidig følger jeg jo 6-7 andre menneskers udvikling også, og ser hvad de får ud af det, hvad de griber, hvad de skruer op for og lukker ned for, og hvor de står og hvor det er, de overhovedet ikke står. På den måde får man gruppe-arbejdet, gruppeterapien, gruppe-undervisning gange med 8!”

Og fortæller Louise: “så gør det hele forskellen selv at blive trukket gennem det terapeutiske forløb, som jo ligger parallelt med værktøjer og øvelser.” 

Nu kommer vi til den del, som overraskede Louise lidt.

Eller måske havde hun mest af alt undervurderet det: “Du sagde til mig, at der også var en masse selvudvikling og jeg tænkte ja ja, den er god med dig”.

Men Louise blev klogere. For det er nemlig én af nøglerne på uddannelsen. 

“Den selvudvikling gjorde, at jeg gik fra at stå lidt på tæer til at blive helt platfodet og fik mega meget grundsubstans og der blev rigtig meget plads til at suge af mine rødder på den uddannelse. Jeg kom til at kende mig selv så godt, at jeg kan stå autentisk i mit eget lys.”

Der var også en sidegevinst ved den personlige udvikling på uddannelsen, som egentlig blev startskuddet til endnu større drømme. 

“Jeg kom også til at kigge på mine egne skyggesider på uddannelsen og jeg fandt ud af, at det må godt være let og man må godt være styret af glæden. Det havde jeg ikke tænkt på, at man kunne bygge et arbejdsliv op på. Hvorfor ikke bare tage fra den hylde, man helst vil?”

Og det skal jeg love for, at Louise gjorde. 

Strikker en coach overhovedet?

Med nye idéer opstod ny tvivl. For kunne man egentlig godt, nu hvor man var coach og arbejdede med små kreative virksomheder, pludselig lave strikkeretreats, når det nu var der glæden og idéerne gik hen?

I starten var Louise “mega bange”, som hun selv sagde, for at blande de to idéer og forretninger sammen. 

For “strikker en coach overhovedet?”, som Louise spurgte.

Men så opdagede hun noget, der tjente begge hendes forretninger bedre end hun kunne have forestillet sig.

“Jeg opdagede, at nogen af dem, jeg coacher, har valgt mit strikkeretreat, fordi de har brug for håndens arbejde til at slappe af”.

Louise forstætter.

“Hele det kreative i sådan en virksomhed er så vigtigt, særligt hvis det ikke lige går som man drømmer om og man kommer til at presse citronen. Så kan det være svært at sætte sig ned på meditationsmåtten, men de kan godt sætte sig med strikketøjet. Og det gjorde de så på mit retreat.”

For at det ikke skal være løgn, har der også været deltagere på strikke-retreatet, som er blevet kunder i Louises coaching-virksomhed. Så selv om de to forretninger ikke har noget med hinanden at gøre, har de fodret hinanden. 

strikkeretreatOg de der strikke-retreats er ikke for 8 deltagere. Nej, nu har Louise holdt retreat for 25 mennesker, efterårets kommende strikke-retreat er udsolgt og på næste forårs retreat er halvdelen af pladserne allerede solgt. (Du kan læse om de skønne strikke-retreats her).

Men det gjorde ikke noget at gruppen blev større. 

“Jeg havde tillid til at jeg godt kunne styre gruppen, selv om den var så stor, fordi jeg havde fået nogle helt konkrete værktøjer”.

Louise lyser fuldstændig op, da hun beskriver retreatet for mig. 

“At strikke er min passion, og det er mit Ærø og jeg stod hver morgen i morgenkåbe i marts måned med de gæster, der ville starte med at bade. Jeg havde hele min familie sat i sving med madlavning og styring i køkkenet, og jeg havde lejet det her smukke hotel, som den mest fantastiske ramme”.

“Og så giver det også mening økonomisk, når gruppen bliver større”, tilføjer Louise

Og nu vi er ved pengene. For selvfølgelig er det en stor investering for et nystartet firma at købe en uddannelse. 

“Jeg skulle tænke over økonomien. Jeg havde ikke nået at tjene nogle penge i mit firma endnu. Men investeringen var hurtigt tjent ind igen, fordi man jo netop kan afholde grupper, som generer en anden økonomi. Og fordi det jeg lærte på uddannelsen også kan bruges online. Så der har jeg også lavet grupper.”

Større drømme og større retreats

Nu synes du måske, at det godt kunne stoppe der. Og det synes Louise sådan set også. 

GruppeFacilitator har allerede skabt oplevelser og værdi for så mange mennesker. Men idéerne bliver ved med at komme rullende. 

I sommer købte Louise og hendes mand nemlig et hus i Italien. Med masser af plads.

Og hvad tror du Louise ser for sig i de store smukke rum indrettet med franske antikke møbler (“der godt nok lige skal ryddes lidt ud i”, siger æstetikeren og vintage-eksperten i en indskudt sætning)?

Retreats. Selvfølgelig. Men i en ny kombination.

For en anden passion har nemlig optaget Louise og familien denne sommer; vandring. 

Så hvorfor ikke kombinere strik og vandring i de italienske bjerge tæt på kysten?

Kun fantasien sætter begrænsninger for Louises retreats nu.

Jeg giver Louise ordet her til sidst:

“Jeg har indtil GruppeFacilitator ofte gået og ventet på, at katastrofen skulle indtræffe, men nu ved jeg, at hvis den indtræffer, så er det ikke så stor en katastrofe, at man ikke bare kan gå gennem den. Det bliver alligevel bare 17 gange værre, hvis jeg forsøger at gøre al mulig andet, så derfor er det ikke en katastrofe, hvis katastrofen indtræffer.”


Vil du, som Louise, stå stærkt i din formidling og lave retreats indenfor (alle) dine passioner?

Uddannelsen, der efterlader dig med fødderne solidt plantet i din facilitering, finder du her.

Du behøver kun én ting, at have en idé om, hvad det er for workshops, forløb eller retreats, du længes efter at udbyde. 

Ja-tak, jeg vil stå stærkt i min facilitering


Har du brug for at sikre dig, at dine idéer og drømme også passer til det, du lærer på GruppeFacilitator, så svar på denne mail, så ringer jeg dig op, så jeg kan høre om alle de gode idéer og tale om, hvordan de bliver til virkelighed.

(Men pas på, for de idéer kommer til at tage om sig, når du først har ro i maven med at facilitere).

For som Louise selv siger:

“Man er ikke den samme når man er færdig med modul 7, som da man kom ind på modul 1. Og det er mine retreats og drømmer heller ikke.”

Derfor, skynd dig at skrive til mig og fortæl mig om dine drømme og retreats. Du kan være i gang med at facilitere, før du tror det.


Kærligst,