From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: NYHED - til dig, der ofte mister kontakten til dig selv!

Læs med, når jeg flytter ind i din lomme for en dag...

 

Kære Læser,

 

Vil du gerne være KærlighedsKriger? Men er online-programmer ikke noget for dig?

Fortvivl ikke, jeg har lyttet til Jer og tilbyder nu en hel søndag i KærlighedsKrigerens og kvindefællesskabets tegn. 

Hvorfor skal du med?

Fordi du efter den søndag altid vil vide, hvordan du finder hjem til dig selv og kan træffe beslutninger, ikke kun med dit hoved, men også med din krop og sjæl. Den treenighed er opskriften på kraftfulde kvinde. Hende der navigerer indefra og ud og ejer sin fulde kraft. 

Kom med og lad mig tegne et scenarie for dig. 

Lad os antage, at jeg bor i din lomme blot en enkelt dag i dit liv. Ikke bare din bukselomme, men din brystlomme, så jeg også kan mærke dit hjerte. 

Herfra mærker jeg dit fulde spektrum. Men også hvordan du i løbet af en dag lægger låg på alle de gange du føler, at du er for meget. 

Første gang du gør dit hjerte mindre er i børnehaven. Det er mandag og i dag vil den lille mus ikke afleveres. Pædagogen står ved siden af, du er allerede sent på den, og du føler dig presset til at slippe dit barn, selv om det græder og stadig kalder på dig.

Og nede i din lomme mærker jeg, at du lukker dit hjerte, gør dig hård og lægger låg på de følelser, som minder virkelig meget om dem, dit barn har. 

Men først på cyklen på vej på arbejde, opdager du det selv. Du svigtede. Ikke bare dit barn, men også dig.
For du var heller ikke klar til at slippe det lille menneske. Men nu er det for sent. Du glemte at bevare kontakten, fordi pædagog, tid og automatpilot tog over. 

Cykelturen gør dig godt og du lander på kontoret i god kontakt. Du har styr på det. Ikke nok med det. Den idé og det oplæg, du har arbejdet på, er i verdensklasse. Du ved det. Og går ind i konferencelokalet med smil, indre glæde og tydelighed.

Men så sker det. En kollega rækker hånden op, da du afslutter oplægget og siger;
"Den idé er alt for langt væk fra kundens ønske. Jeg synes ærlig talt, at du har misforstået opgaven". 

Nede i lommen mærker jeg det med det samme. Det store kraftfulde og kompetente hjerte, lukker i som en østers. Ligesom din mund gør det. Du sætter dig ned. Slået ud. Nærmest slået ned. Og rummet er stille. Din chef tager over uden at kommentere optrinnet, og I går videre til næste punkt på dagsordenen. 

Resten af arbejdsdagen kan du ikke huske. Du går rundt som i en tåge uden kontakt.
Den tåge tager du med hjem. Og selv om du havde lovet dig selv alle de kram og alt det nærvær dit lille menneske ikke fik i morges, er der ikke meget at komme efter.

Samme tåge omringer dig også i relationen til din kæreste. Du får ikke givet hverken kram eller kys, da du er hjemme igen. Nej, det er faktisk endnu værre. Uden at du overhovedet ville det, står du nu og mukker tydeligt irriteret, og meget kritiserende, over, at han har glemt at købe toiletpapir og mælk.


Du er lukket om dig selv. Men ikke lukket inde. Nærmere lukket ude. 

Det er ikke bare en dårlig dag. Det er en dag uden kontakt. Uden kontakt til dit hjerte, din krop og din kraft. Det er en dag, hvor du kommer til at navigere udefra og ind.

Hvor du glemmer at tage dagens hændelser ind forbi dit indre system og sjæl. 

 

Men sådan behøver det ikke at være!

For jeg ved, fordi jeg boede i din lomme, at du blev ked af det, da du afleverede dit lille menneske.

Jeg ved, at du blev vred (helt berrettiget) over den urimelige kritik fra din kollega og bagefter på dig selv, over at du ikke fik sagt fra.

Jeg ved, du lukkede af, da du kom hjem, for hvis du havde du åbnet og ladet paraderne falde, havde dine to nærmeste været vidne til en dyb sårbarhed, som du ikke orkede at vise.

 

Prøv i stedet at forestille dig det her:

  • I børnehaven mærker du tydeligt, at du har det på samme måde, som dit lille menneske. Så derfor tar' du dig tiden til at sætte dig i garderoben med dit barn på skødet, og uden ord giver du den forståelse og den nærhed, som begge jeres kroppe kalder på. Nu mærker du dig selv. Nu mærker du dit barn. Nu er der kontakt. 

  • På arbejde står du i din fulde kraft. Da kollegaen kommer med sin ikke særligt konstruktive kritik, bevarer du kontakten til det sted i dig, som ved, at du har lavet et  virkelig godt oplæg til kunden. Fra det sted stiller du nysgerrige og specifikke spørgsmål til din kollega, så du får en uddybelse. Men inden da, får du gjort det tydeligt, at du ikke vil tales sådan til, fordi det er sårbart og gratis at komme med sådan en udmelding og du følte dig latterliggjort. 

  • Derhjemme smider du tasken i entreen og sætter dig på gulvet i en velkomstkrammer med dit barn. Da dit lille menneske har fået nok, render han/hun ind og leger. Men du bliver siddende. For du er i kontakt og mærker, at denne helt konkrete jordforbindelse gør dig godt. Så du smelter lidt længere ned i gulvet og lander. Indtil din kæreste træder ud i entreen og i fanger hinandens øjne. Kun et kort øjeblik, men han tilbyder sin hånd og sammen træder I ind i ulvetimen. Ikke bare sammen med kæresten, men også sammen med dig selv. 

 

Og nu til det retoriske spørgsmål; hvilket af de to scenarier vælger du?

Scenarie 1, hvor du navigerer udefra og ind og mister kontakten til dig selv og dermed dine grænser, dit hjerte og din kvindelighed?

Scenarie 2, hvor du navigerer indefra og ud, bevarer kontakten til dig selv og kontinuerligt vender hjem til din kraft og din kærlighed?

 

Nr. 1 er at gøre det, du har lært. At følge konventionerne, gøre det forventede, præstere en vis legemsdel ud af bukserne og være den pæne pige.

Nr. 2 er at være det, du længes efter. Den kvinde, som bor indeni dig og som vil ud.

Som vil udtrykkes. 

Som ved, hvordan du bevarer kontakten.

Som én gang for alle slipper dommen om, at du er for meget.

Som kender sit fulde spektrum og derfor sin egen sårbarhed.

 

Ja, ja Lykke, det lyder fint, men det kan én workshop-dag, da ikke give mig. Det er vel derfor du har lavet det store online program?

 

Jo. Det kan en enkelt søndag i kraftfuldt selskab netop.

Fordi vi bruger fællesskabet til at opleve dyb identifikation.

Fordi vi aktiverer kroppen.

Fordi sårbarhed altid er en genvej til alt det, vi længes efter. 

 

Så kom med på workshoppen KærlighedsKriger LIVE.

Det bliver en dag i kvindefællesskabets tegn, hvor vi skal udforske det fulde spektrum af det kvindelige, det kærlige og det kraftfulde.

Sårbarheden i alle sine afskygninger.  

 

Med hjem fra workshoppen tar' du:

  • Øvelseskatalog til at bevare eller genoprette kontakten til din indre KærlighedsKriger
  • Afsløring af det mønster, du falder i, når præstationskvinden tar' over og værktøjer til at finde hjem
  • Dyb kropslig kontakt til din kvindelighed, din glæde og din sårbarhed

KærlighedsKriger LIVE foregår d. 28. oktober, 2018 kl. 10-17. 

Og du skal selvfølgelig have den workshop til samme pris, som online-programmet, selv om workshoppen normalt koster det dobbelte. Og desuden burde koste det ti-dobbelte, fordi kontakten til dig selv og din krop kan ændre din relation til dig selv og til andre mennesker (særligt de aller nærmeste relationer). Ja, faktisk kan den kontakt ændre dit liv.

Få KærlighedsKriger til kun kr. 1.750,-

Du sikrer dig din plads herunder - og du skal være hurtig, for der er kun 12 pladser tilbage ud af de 30. 

Ja-tak, jeg vil finde og bevare kontakten til mig selv

Indtil da, så husk at tjekke ind med dig selv. Det kan være så lidt som én vejrtrækning og en bevidsthed om at forbinde dig til din krop, der kan gøre hele forskellen.  

Kærligst,