Subject:
Nyhed: Netværksdage - med to formål: inspiration og fællesskab
Kære ,
Jeg ved godt det er påske, men jeg kan ikke vente længere. I dag fortæller jeg om et nyt koncept.
Netværksdag 2023
Fordi jeg ved, hvor meget det betyder for vores hverdagsglæde og livskvalitet at blive inspireret.
Og hvor lidt tid vi prioriterer til det.
Og fordi jeg ved hvad fællesskab og netværk kan.
Du får en dag, hvor du bliver inspireret, reflekterer for dig selv og sammen med andre og møder ligesindede såvel som mennesker, der er forskellige fra dig.
Dagen kræver ikke andet af dig end at du dukker op med et åbent sind.
Formålet er enkelt:
at inspirere dig
at netværke sammen med dig
at skabe sammen med dig
at skabe værdi for dig
Resonans
Hvis du har fulgt med her i nyhedsbrevet, ved du hvor meget jeg hepper på fællesskab og netværk.
Og hvor meget jeg tror på effekten af resonans.
Resonans sker, når det der opleves i rummet smitter.
Når vi inspireres med alle vores sanser og på måder, vi ikke kunne regne ud.
Jeg tror også på, at resonans er noget af det, der virkelig kan flytte os.
Når vi opdager, at vi ikke er alene.
Når vi ser os selv gennem andres øjne.
Og når vi opdager, at sammen kan vi mere.
En inspirationsdag, der kan føre til mere, hvis du har lyst
Om eftermiddagen faciliterer jeg nemlig muligheden for at blive en del af forskellige netværksgrupper, fordi jeg ved, hvor mange der mangler fællesskab og netværk i deres hverdag, hvad end de er selvstændige eller ansat.
De netværk er selvdrevne og betyder, at jeg ikke har noget med dem at gøre efterfølgende, men at jeg gerne vil facilitere muligheden for at blive en del af et netværk. Fordi jeg ved, hvor meget det giver.
Har du de netværk, du skal bruge, er der tid til gode samtaler, en gåtur i den smukke natur og/eller til at møde gamle bekendte eller nye bekendtskaber.
Der er altså ingen forpligtelse. Kun inspiration og gode mennesker.
Tema maj 2023: Kreativitet
Jeg har ambitioner om at afholde 2 netværksdage om året, hvis der er opbakning til det.
Hver gang vil der være et nyt tema og det første er kreativitet.
Kreativitet er et vidt begreb og det er med vilje.
Det kan handle om at være mere fri og let i det arbejde, du alligevel udfører.
Det kan også handle om at skabe noget nyt eller andet.
Og det kan handle om den længsel, der kalder på dig, den bog, der skal skrives, den hobby du længe har ville i gang med, de sange, du ikke får sunget eller noget helt andet, som vil skabe mere liv og værdi i dit liv.
Program
9.00: Morgenmand og langsom landing
9.30 Velkomst og skabelse af et trygt rum
10.15 Oplæg: Sig ja til nye sider af dig selv
11.00 Pause
11.20 Workshop og refleksion: Hvad længes du efter at skabe?
12.30 Frokost
13.30 Oplæg: Modstand, frygt og andre benspænd
14.15 Pause
14.45 Workshop og refleksion: Find modet, tiden, tilladelsen og rammen - 4 tips til hvordan
15.45 Afrunding og forankring
16.15 Netværksfacilitering og fri leg
18.30 Tapas og samtale
20.00 Bål og fællessang
21.00 Tak for i dag
Jeg har fundet det skønneste sted (som du måske kender fra Toppen af Poppen)
Netværksdagen afholdes på Frændekilde også kaldet Gården3210 i Ørby på toppen af Sjælland.
d. 23. maj, 2023 kl. 9-21
Det smukkeste sted - og ja, lidt langt fra København, men vi sørger for samkørsel så alle kan være med (og fordi det også er en mulighed for netværk, når vi kører i bil sammen).
Det er en smuk forårsdag og vi krydser fingre for høj sol og en klar aften afsluttet med bål.
Inspiration er ofte at finde i “nice-to-have”-kategorien. Hvilket er mærkeligt, når man tænker på, hvor meget lettere og sjovere hverdagen er, når vi er inspireret.
Netværk er til gengæld (ikke længere) i samme kategori. Det er helt afgørende. Og desværre prioriterer de færreste af os tiden til det. Men den kommer tusindfold igen. Fordi det er så meget tungere, når vi går vejen alene. Og så meget sjovere, når vi gør det med andre. Og deler både sejre og tvivl.
Jeg håber vi ses til Netværksdag 2023. Jeg lover dig, du går beriget og opløftet derfra. Også på måder du ikke kan forestille dig nu.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)