From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Prisen jeg betaler

når jeg ikke tjekker ind

Prisen jeg betaler

 

Kære Læser,

Jeg har opdaget et nyt ubehag i mit system.

Fornemmelsen af at jeg ikke er i kontakt. Det sniger sig ind som en uro, der forplanter sig i min krop. Jeg bliver urolig i mine relationer.

Egentlig kræver det ikke mere end at vælge fra mit selvkærlighedskatalog eller daglige praksis at bringe mig tilbage;

  • skrive mine tanker ned på 750words.com
  • gå en tur i skoven (og måske kramme et træ)
  • bare tæer i græsset og 10 dybe vejrtrækninger
  • 15 min yoga på stuegulvet
  • opkald til en god veninde
  • 15 min meditation
  • en tur under udebruseren eller i havet

Men. Nogle gange lytter jeg ikke til den uro. Fordi den er ubelejlig, fordi jeg har travlt eller fordi jeg ikke orker at få det godt igen. Ja, du læste rigtigt. Ikke orker at få det godt!

Det er det mest ukærlige sted, jeg kan befinde mig. Måske kender du det?

Det tog mig en del tid at forstå den tarvelige, selvsaboterende adfærd, som det faktisk er. Indtil jeg ærligt så mig selv i øjnene og opdagede, at når jeg var det svære sted, nede i hullet, behøvede jeg ikke tage ansvar. Jeg kunne forblive et offer.

Jeg er ikke glad for at indrømme det. Men jeg ved i dag, at det er sandt. Så når jeg har modstand på virkeligheden, synes livet er uretfærdigt, at det er synd for mig eller - at jeg bare er overvældet af følelser, så bliver det svært for mig at træffe kærlige valg.

På afveje

Men prisen er høj.

For fortsætter jeg uden at tjekke ind med mig selv, kommer jeg på afveje. På den ene eller anden måde.

Enten får jeg truffet en alt for hurtig beslutning. Og ender et sted, som jeg har lige så lidt lyst til at være, som det sted jeg flygtede fra.

Eller jeg forcerer mine handlinger og falder i den gryde, jeg spiste af som barn, nemlig præstationen. Som sjældent gør noget godt for mig.

Eller jeg ender i konflikt med mennesker, jeg elsker og holder af. Jeg får lovet for meget, fordi jeg ikke er i kontakt. Eller sagt noget sårende, sneget ud mellem sidebenene, fordi jeg er ved at koge over.

En anden afvej er udmattelse. Jeg bliver pludselig så træt i min hverdag. Som om jeg ikke orker mit eget liv. Heller ikke selv om det er lige så smukt og dejligt, som det var i sidste uge. Jeg kommer til at sammenligne mig med andre, hvilket altid er et tydeligt signal om, at jeg er på afveje.


Vi skriver på regning

Fortsætter jeg længe nok, ender jeg med hvad der oftest kaldes et angstanfald.

Min terapeut sagde en gang til mig, at et angstanfald i virkeligheden ikke er andet, end når vi ikke kan rumme vores egne følelser. Når vi har lukket af for længe og ikke vil kigge på det grimme eller ubehagelige. De følelser vi ikke kan eller vil føle. Så hober de sig op i vores system og ender i en kulmination, som føles frygtindgydende og angstfyldt (det er ikke sikkert det er sådan for alle, men den forklaring gav virkelig mening for mig).

Derfor giver det god mening for mig, at tjekker jeg ikke ind med mig selv og tager mig af det, der opstår på min inderside, kontinuerligt, så skriver jeg på regning. Og den regning skal betales.

Enten i form af afveje, dårlige beslutninger, ukærlige handlinger og forceret præstation. Eller i yderste konsekvens angstanfald.

Måske genkender du mine afveje, eller kender dine egne?

Måske genkender du ligefrem endestationen, når det virkelig bliver for meget?

Måske er det ikke angstanfald (eller ophobning af følelser), men apati, hvor du i ugevis bare ser Netflix og lukker øjenene for livet? 

Alternativet er at tjekke ind. Kontinuerligt. Men det kræver at vi tager et personligt ansvar. Hver dag.

Og. Selvfølgelig.

At vi ved hvordan, vi skal tjekke ind.

Derfor har jeg lavet Tjek Ind Morgenmøder. Hvor vi hver 14. dag mødes og tjekker ind under én af følgende seks overskrifter:

  • Langsommelighed
  • Ubehaget
  • Integritet
  • Ansvar
  • Momentum
  • Tillid

Ligegyldigt overskriften tager jeg udgangspunkt i deltagerne og giver dem og rummet, det, der er brug for. Måske øvelser, måske dialog, måske kontakt til kroppen.

At tjekke ind hver 14. dag er for de færreste ofte nok. Men den morgen (gen)skaber vi kontakten og momentum, så du kan tage hjem og fortsætte på egen hånd. 

Læs alt om Tjek Ind morgenmøder her


Kom til Vedbæk og start din morgen med at tjekke ind med dig selv, andre mennesker og (ikke mindst) livet.

Vi starter på onsdag d. 30. oktober kl. 8.30-10 under overskriften Langsommelighed.

Tilmed dig her


Jeg håber, du får en smuk søndag. Og hvis du ikke kan komme på onsdag, så giv dig selv en times langsommelighed i dag. Det er det, søndage er til for:)

Kærligst,