Subject:
Abelone fandt meningen med tilværelsen - også selv om hendes drøm var bristet
- jeg har én plads tilbage i dette års coaching-gruppe
Kære ,
I går var jeg inviteret til at deltage i podcasten Et Andet Liv, som Abelone Tholstrup Stein laver i forbindelse med sin forretning af samme navn.
Vi talte om skam og sårbarhed, om meningen med livet, om hvorfor vi overhovedet skal beskæftige os med personlig udvikling og om tabuer og berøringsangst overfor hinanden og vores egne følelser.
Abelone har gjort det til sit livs mission at hjælpe ufrivilligt barnløse kvinder med at finde en anden mening i tilværelsen. Da hun delte den nyhed på Facebook for 4 måneder siden fik hun 521 likes, 233 delte opslaget og det fik 15.000 visninger på LinkedIn. Som Abelone sagde: "Hvade jeg vist det, havde jeg da sørget for både at lave facebookside og nyhedsbrev, men det var delt med ren passion og determination) . Og så ringede Alt for Damerne og 4 andre medier, fordi de var interessede i at høre om Abelones mission. Og ikke mindst hendes egen historie. For hun er nemlig én af de ufrivilligt barnløse selv.
Hun har succes. Hendes arbejder giver dyb mening. I dag kan Abelone mærke glæden.
Men sådan var det ikke, da jeg mødte Abelone til hendes indledende session inden opstarten af den coaching-gruppen for et år siden.
Læs blot her hvad Abelone skrev til mig:
Jeg var ikke bare kørt træt, men også fast i mit arbejdsliv og var klar over, at et nødvendigt skift stod foran mig, men vidste ikke hvilket og hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg vidste dog, at jeg havde brug for at sparre, at sige tingene højt, få tanker og idéer spejlet og afprøvet sammen med andre, derfor gav gruppecoaching formen med et halvt års forløb rigtig god mening for mig.
Og jeg skal love for, at jeg fik hvad jeg kom efter. Og så utrolig meget mere end jeg havde forventet. Jeg fik blandt megen inspiration, redskaber til at bearbejde sorgen over ikke at være blevet mor. Det var den skønneste mentale forårsrengøring. Der blev banket tæpper fyldt med gamle vaner og overbevisninger, vasket udsyns-vinduer og luftet ud i hele den personlige hytte, så der kunne blive plads til nye spirer og energi.
Hver af vores 6 møder bragte ny viden, indsigt og forståelse.
Summen er, at jeg midt i forløbet blomsterede med en idé om et fremtidigt arbejdsvirke. Et virke, hvor jeg bare måtte udover rampen - jeg kunne ikke lade være. Sådan har jeg ikke haft det før! Det er følelsen af essens, at finde ind til noget meningsfyldt og vigtigt, hvor jeg sætter hele mig selv i spil.
Jeg fandt min vej her i livet. I Oktober startede jeg egen virksomhed efter 20 år som lønmodtager.
Første gang jeg mødte Lykke, var reaktionen, at hun fyldte meget, hvilket provokerede mig. Heldigvis hviskede noget til mig, at det nok var mig selv, der ikke fyldte nok, hvorfor jeg besluttede, at hun skulle være min læremester ned af den sti. Det skulle vise sig, at Lykke blev en læremester på mange andre stier her i livet.
Lykke er en facilitator ud over de sædvanlige. Hun har et hjerte, der banker for alle livets nuancer og har selv gået vejen.. set, rørt, følt, lyttet, duftet, trampet, råbt, elsket… Hun er autentisk, ærlig og drøn skarp!
I dag ville jeg ønske, at jeg kunne sende alle de kvinder, jeg har mødt i - og udenfor - mit virke, som savner glæde og mening i tilværelsen, til den gruppe. For det er ikke kun ufrivilligt barnløse, som sukker efter mening.
Den vigtigste forandring i dit liv starter kun ét sted, nemlig hos dig selv.
Abelone og jeg satte os i går i hendes blå sofa i det lyse, smukke hjem og derfra fløde en samtale om kvindekroppe, jordforbindelse, mod, sorg og ensomhed, gruppens overraskende effekt og fællesskaber. En samtale som bestemt henvender sig til alle kvinder, ikke kun de ufrivilligt barnløse.
Du får også opfordringer til både en daglig praksis og små frie fald, som er min opskrift på hverdagsmod.
Og hvis du vil have noget af det, som Abelone har fundet, eller finde ind til dine helt egne svar, så har jeg en enkelt plads tilbage i dette års coaching-gruppe. Du kan læse alle detaljer her.
Så - gå en tur i skoven, kram et træ (som Abelone og jeg også taler om) og lyt med til en samtale om kvinder for kvinder.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)