Subject:
Glem nytårsforsætter. Er dit fundament på plads?
Kære ,
Godt nytår og tak for det, der er gået.
Mit ord for 2022 var fundament.
Efter flere år end jeg vidste, trængte jeg til at bygge fast grund under fødderne. Og det har jeg fået. Vores hjem er færdigrenoveret. Min sammenbragte familie trives - endelig - efter et langt sejt træk. Forretningen har fokus og mening. Kroppen er sundere end længe. Jeg er glad.
Har det været et langt sejt træk? Ja! Tager det lang tid. Ja! Er det nogle gange lidt mindre sexet end at arbejde på store forkromede mål og visioner? Ja!
Er det, det hele værd. Uden tvivl, og et stort og klart og rungende ja.
Har du et solidt fundament under fødderne?
Det havde jeg ikke. Og jeg vidste det ikke en gang.
Mit nervesystem var flosset efter mange års overlevelse af den slags, som jo bare er livet. Derfor var jeg heller ikke opmærksom på fraværet af fundamental tryghed. For det er, hvad fundament er for mig. Tryghed. Og den kan se ud på mange måder; økonomi, bolig, et job man trives i, unger der trives, en hverdag, man kan holde til, logistik, der hænger sammen, sunde vaner og nok søvn.
Det var faktisk alle af de ovenstående, som var i ubalance for mig. Jeg var eneforsørger og solo-selvstændig, boede midlertidigt og havde et ustabilt samarbejde med børnenes far.
Først nu, hvor jeg bor sammen med Morten, har skabt et nyt og trygt hjem, har landet den sammenbragte familie og er to til at betale regningerne, sover godt og passer på min krop og har fundet mening i min forretning, mærker jeg, hvor presset jeg var. Jeg anede det ikke før. For det var jo mit liv.
Jeg opdagede det først ved at blive spejlet i et andet menneske, der med forfærdet ansigt og ord fortalte mig, at det lød hårdt. Men endnu mere, da jeg begyndte at bygge det nye fundament. Langsomt opdagede jeg, hvor utryg jeg havde været. Da jeg oplevede trygheden og dens effekt i min hverdag.
Derfor var mit ord for 2022 (og faktisk også 2021) fundament. Det viste sig at tage længere tid og kræve noget mere, end jeg havde troet. Men nu er står jeg trygt og godt på et solidt fundament.
Frygt og overlevelse gør os mindre
Verden er til gengæld blevet rystet i sit fundament.
Og når vi bliver bange, bliver vi mindre. Frygt gør vores sind og udsyn mindre, og når vi går i overlevelse, glemmer vi de andre. Vi glemmer, at det er vigtigt, at vi følges ad. Vi glemmer, at det er i fællesskabet, i samhørigheden og i hverdagen, at vi finder mening. Så lad os bygge fundamenter sammen, også for dem, der ikke står så stærkt, for så tør vi mere.
Og vi har brug for at turde mere, for at heppe mere på hinanden og for at hjælpe hinanden. Nogle gange ved blot at være der, lige ved siden af dem, der gør ondt, og tolerere ubehaget ved magtesløsheden, når vi ikke kan fixe hinanden eller livet.
Jeg mærker hvor stor en forskel det har gjort at bygge fundament og skabe tryghed, der hvor jeg har indflydelse.
Det gør mig modig ude i verden. Også der hvor jeg tilsyneladende ikke har indflydelse.
Jeg skal bruge det mod til at skubbe min forretning i en ny retning. Mere livskrise-coaching, en skilsmisse-klub, fordi alt for mange lider i deres skilsmisser og børnene betaler prisen og en bog om at dele mine børn. Og så selvfølgelig podcasten Følsom, som har repremiere på søndag.
Fordi. Jeg har noget på hjerte og for mange gør ondt og lever halve liv. Det er meningsfyldt for mig at være i rum med dem, der gør ondt og de store følelser. Det er måske faktisk der, jeg gør den største forskel.
Glem nytårsforsætterne
Jeg vidste ikke, før jeg igen mærkede trygheden, at jeg havde været på overarbejde og uden fundament i så mange år.
Men mit nervesystem, min krop og min hverdag fortæller mig, at trygheden nu har indfundet sig og det er et vigtigt fundament at stå på. Så tør jeg mere, fordi jeg ved, at jeg ikke vælter, selv om jeg fejler. Jeg er holdt.
Derfor er min opfordring til dig at undersøge dit fundament.
Er det solidt? Er du tryg?
For hvis ikke kan du lave nok så mange forkromede nytårsforsætter.
Lad os tage klassikeren; at smide et par kilo. Det kommer ikke til at ske før din krop og dit nervesystem er i ro. For indtil da er din krop i overlevelse og holder på det hele. Måske skal du starte med søvnen, fordi det er der det hele starter og slutterl.
Nye tiltag i forretningen? Hvor kan du finde modet, når du hver uge bliver grebet af frygten for om du kan betale regningerne?
Træde mere frem og op som dig? Det bliver for sårbart at stille sig frem, hvis vi ikke har et sikkerhedsnet at falde ned i.
Eller en anden klassiker; mere ro og balance i livet. Eller min egen kæphest: langsommelighed. Hvordan skal vi være langsomme (hvilket handler utrolig meget om tillid), hvis vores nervesystem er på overarbejde og kroppen kæmper?
Det er ikke muligt og derfor vil vi have oplevelsen af hele tiden at begynde forfra. At det er det samme der står i nytårsrefleksionen år efter år.
Måske skal du bygge fundament i 2023?
Jeg kan ikke understrege vigtigheden af det fundament nok.
Mange mennesker, som lever i kernefamilier, har boet det samme sted i mange år eller trives i deres job, tager det måske for givet (så husk taknemmeligheden over det, du tænker er helt naturligt).
Men dem der har oplevet livsomvæltende kriser, der har krævet flytning, skilsmisse, børns skoleskift eller mange jobskifter, ved garanteret med det samme, hvad det er for en utryghed, jeg taler om. Og hvor opslidende den er.
Derfor vil jeg gerne slå et slag for fundament.
Glem alle de andre nytårsfortsætter og spørg dig selv, hvad der skal til for at bygge et trygt fundament for dig?
Det tager lang tid at bygge fundament og endnu længere tid for nervesystemet at opdage, at der er trygt nu.
Det er ikke så sexet som de store forkromede mål og visioner.
Men det er det hele værd.
For på et trygt fundament, kan du bygge alt.
Det mærker jeg nu.
Derfor er ordet for 2023 mod. For nu er jeg klar til være modig.
Det var ikke muligt før, ved jeg nu.
Det er først muligt, når du ved, at hvis du falder (og det gør vi jo), bliver du grebet. Af dit eget sikkerhedsnet, hvad end det så består af.
Skal du bygge fundament i 2023?
I så fald har jeg tre muligheder til dig.
Det ene er mit mentor-netværk, hvor vi mødes hver måned hele året og indleder med et to dages intensivt og dybdegående retreat i marts. En magisk oplevelse af at dykke ind i sig selv og finde ud af, hvad der er vigtigt og hvad der skal fokus på. Sammen med andre på samme rejse. Der er 4 pladser tilbage. Læs mere om mentor-netværket her
Det andet er min skilsmisse-klub, hvor det hele handler om at bygge fundament. Og det gælder både dig, der er nyligt skilt og dig, der sidder fast i din skilsmisse, enten i sorgen eller vreden, eller i et dårligt samarbejde, eller i en rodløshed eller ensomhed, som jo netop kan være konsekvensen af en skilsmisse.
Og så er der selvfølgelig også livskrise-coaching. Til dig, der sidder fast i livet og de store følelser. Læs mere her.
Du ønskes et smukt, glædeligt og ikke mindst TRYGT nyt år med et solidt fundament at stå på.
Det er os alle forundt. En menneskeret og det eneste sted vi kan starte. Ligegyldigt hvor vi er.
Godt nytår, kære læser - håber vi ses i året, der kommer.
Kærligst,
PS. Apropos at ses, så sæt endelig kryds d. 27. februar, hvor jeg holder foredrag i København i forbindelse med repremieren på Følsom. Mere om det senere.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)