Kære ,

Dette brevkasse-svar blev mere betydningsfuldt, end jeg kunne have vidst, da jeg startede med at besvare det. Det blev selve essensen af min egen vej hen i mod mere følelsesmæssig kapacitet. 

For jeg har nemlig tænkt følelser. Ikke mærket dem. Måske gælder det også for dig?

Jeg har masser af ord (det vidste du nok i forvejen). Jeg har også et hoved, der er skruet ordentligt på.

Faktisk havde jeg det i mange år som om kroppen blot var et appendiks til mit velfungerende hoved, som jeg satte al min lid til. 

Derfor er det ikke så mærkeligt, at jeg tænkte følelser i stedet for at mærke dem i min krop.

Når jeg sad hos min terapeut ville jeg gerne snakke. Jeg ville gerne forstå. Og jeg var god til analysen.

Men hun stoppede mig. Og spurgte hvor følelsen sad i kroppen. Og hvad jeg mærkede. Hun holdt mig fast i den følte oplevelse. I stedet for den tænkte.

Ofte mærkede jeg kvalme. Et signal, lærte jeg, om at jeg var ved at nå min max-kapacitet og at angsten var ved at sætte ind. Og så tog hun et skridt tilbage og tog mig med.

For vi skal ikke genskabe de oplevelser, som ligger til grund for vores følelsesmæssige besvær. Vi skal møde os selv med de kærlige øjne, vi ikke blev mødt med dengang. 

Og så skal vi øve os. 

Øve os i at mærke emotionen i kroppen i stedet for at analysere følelsen i hovedet.

Ved du hvad forskellen på emotioner og følelser er?

Emotioner er den fysiske, følte oplevelse i kroppen. En klump i halsen, hjertebanken, kriller under huden, tårer. 

Følelser er vores oversættelse af det, der sker i vores krop. Og alt efter, hvad vi har lært, vi må føle, kan vi enten give følelsen lov eller kæmpe med den. 

Én emotion kan altså oversættes til mange følelser. Hvis vi overhovedet oversætter. For må vi ikke mærke noget, kan det være vi "bare" afskærer forbindelsen mellem krop og hoved. 

Når vi går op i hovedet for at "forstå" følelsen, mærker vi den ikke. 

Så er det faktisk en flugt. En strategi for, hvordan vi kan gå udenom i stedet for gennem.

Desværre betyder det, at vi bliver ufri i livet. At der er oplevelser, vi ikke får, situationer, der gør os ytrygge, grænser vi ikke får sat, fordi vi ikke tror, vi kan rumme det følelsesmæssige ubehag, som det (måske) kræver.

I denne uges podcast har Line sendt det fineste spørgsmål til brevkassen. Som egentlig startede med, at hun bare ville dele en oplevelse. En oplevelse af en følelse. Som hun først kom til at nedgøre en lille smule. Derefter mærkede. Og før hun vidste af det, var den væk. Line spurgte så, om det var nok. Om hun havde lært nok. Hvornår hun havde følt nok.   

Mit svar handlede om, at vi må have det, som vi har det. Af den simple årsag, at det er sådan vi har det!

Og så handlede det om, at vi skal stoppe med at latterliggøre, nedgøre eller negligere det, vi føler. For det går det ikke væk af. Det vokser følelserne af. De vil mærkes.

Næste gang du bliver taget med af dine følelser, så prøv denne lille øvelse:

• Stop. Træk vejret. Hvor i din KROP mærker du emotionen?
• Læg en hånd på det sted på kroppen. 
• Træk vejret ned til din hånd og giv dig selv LOV til at have det, som du har det.
• Hver gang tankerne vil FORSTÅ, så flytter du fokus tilbage til hånden på din krop. Og din vejrtrækning.
  
  

Vil du dykke dybere i forskellen på emotioner og følelser og hvordan du kan øve dig i at mærke følelsen i stedet for tænke den, så lyt til denne uges podcast-episode "Hvornår har jeg følt nok?"

Rigtig glædelig påske. 

Kærligst,

 

P.S. Det her med følelsesmæssig kapacitet er faktisk udgangspunktet for mit nye online program Mærk det Hele. Hvis du vil være den første til at høre nyt, og modtage muligheden for en helt særlig bonus, så skriv dig op på interesselisten her, det kræver kun et enkelt klik, fordi du allerede er tilmeldt dette nyhedsbrev,

Jeg er interesseret i Mærk det Hele (ét klik)