From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: 19 ting, jeg lærte i 2019
19 ting, jeg lærte i 2019

- et år, hvor det bedste og smukkeste, også var det sværeste...

nytaarsannonce02_2018.jpeg


Kære Læser,

Det har været et lærerigt år. På den måde hvor det er sjovest at se tilbage og ikke altid var lige nemt at være i. Men hvor jeg har urimeligt meget at være taknemmelig for. Og hvor det smukkeste ting kom af det sværeste. 

Ligesom de to forgange år (17 oplevelser i 2017 & 18 oplevelser i 2018), fik jeg lyst til at dele min liste over oplevelser, som gjorde en forskel for mig i det år, der er gået. 

I år hedder listen dog 19 ting, jeg lærte i 2019.

Måske har du også lyst til ar reflektere over, hvad livet lærte dig i 2019. For et par dage siden sendte jeg dig traditionen tro Nytårsrefleksionen til selskabsleg eller eget selskab.

Du får PDF'en igen lige her, så du ikke behøver at scrolle i række af ulæste mails, som sikkert er lang her i ferien. Det kunne jo være den skulle ligge under tallerknen i aften?

Nytårsrefleksion_Lykke_Rix_2019_2020.pdf


19 ting jeg lærte i 2019

#1 2019 blev året hvor jeg lærte at blive. At blive ved noget. Ikke med tryk på blive, som i kamp og sammenbidte tænder. Men sidde ved siden af noget med nysgerrighed uden at lade mig opsluge af det ubehag, som det medførte. Det er en slags tilladelse til ubehaget, så jeg kunne give mig selv oplevelsen af, at det kunne transformeres, hvis jeg turde blive ved det. 

#2 I år fandt jeg kærligheden. Efter mange år alene. Havde dog ikke lige regnet med, at når jeg åbnede mit hjerte, ville jeg også skulle besøge så meget frygt og sorg. Men jeg ville kærligheden. Derfor blev jeg ved sorgen og frygten også. Den fortalte en historie om sorgen ved at have været alene så længe. Og om frygten for at blive forladt. Kærligeden er heldigvis en vild kraft. Og livet, ej heller kærligheden, er til at regne ud. 


#3
På denne plads de foregående to år, har der stået noget om terapi. Sidste år handlede det om min opvækst. I år har det handlet om min tilknytning, min devaluerende indre stemme og kærlighedsmønstre. Det har ikke været for børn. Men jeg kan takke terapien (og en modig kæreste) for, at jeg turde blive ved kærligheden. Uden den var jeg løbet væk. Selv om jeg aldrig var sluppet for mig selv. Og mine mønstre. Jeg var blot endt alene igen. 


#4
 Sidste år lancerede jeg min helt egen uddannelse til GruppeFacilitator. Jeg certificerer andet hold i starten af januar og har allerede startet hold 3. I 2020 starter jeg kun ét hold. Til maj. For jeg skal hilse og sige, at det er mere end et fuldtidsarbejde med sådan en uddannelse. 


#5
 I 2019 fik jeg igen eget hjem efter 14 mdr. i et lånt anneks. Jeg flyttede ind i et 400 år gammelt bondehus, med stråtag og mark, får og heste udenfor vinduet. Det var som at flytte på landet og hele mit hjerte blafrede af glæde. Vi bor stadig småt, men det har været rart og vigtigt. For jeg havde brug for at blive holdt, og sådan har jeg det med væggene i det lille bondehus. De omslutter mig, så jeg er tryg til at træffe vigtige beslutninger.  


#6
I 2019 opgraderede jeg gevaldigt på rammerne for mit arbejde. Jeg fik egne lokaler på Frydenlund i Vedbæk og jeg bliver stadig helt utrolig glad og taknemmelig, hver morgen når jeg træder ind i vores smukke rammer. Det har gjort noget overraskende godt for min struktur i arbejdet og måden jeg ser min forretning på.


#7
 Det vigtigste Frydenlund har givet, er dog ikke rammerne, men en vidunderlig kollega - og nu ven - et fællesskab med parterapeut Katrine Axholm. Så jeg ikke længere føler, jeg står med det hele selv. 


#8
 Apropos. 2019 blev året hvor jeg lod samhørighed og fællesskab være overskriften. Efter mange år med en grundlæggende følelse af at være alene, føler jeg mig mere holdt, støttet og elsket i mine relationer end nogensinde før. Trygge, tætte relationer er det mit hjerte - og helt ærligt alle andres, hvis du spørger mig - har længtes mest efter. Det er også det sværeste. Og mest sårbare. Men sådan hænger alt godt ofte sammen. 


#9
 I 2019 lærte jeg også, at jeg ikke længere kan tage min stærke, sunde krop for givet. Ikke at den brokker sig - endnu, men jeg mærker tydeligt, at kroppen skal have mere omsorg, lys, luft og styrke, hvis den skal blive ved med at klare sig godt.


#10
 2019 var også året, hvor jeg følte, jeg mistede min søn. Og når jeg tænker tilbage på det forår, hvor hans forældre ikke kunne træffe en beslutning, og han derfor endte med selv at træffe den, får jeg stadig tårer i øjnene. At sætte ham fri, da han fortalte mig, at han ville gå i skole inde hos sin far, er det sværeste - og vigtigste - jeg nogensinde har gjort. Jeg er helt urimelig stolt af min søn og jeg lærte endnu en gang, at det ikke er vores opgave at skåne vores børn for smerte, men at gå gennem den med dem. 


#11
 Jeg afholdt endnu et vandre-retreat  og blev igen bekræftet i at kvindefællesskaber har ændret mit liv. Når det så foregår i naturen, med kroppen som katalysator, sangen som samler og i et forrygende makkerpar med Amanda Lagoni, hvis venskab jeg værdsætter mere og mere for hver dag, der går, bliver jeg helt ør af taknemmelighed over, at jeg kan kalde det arbejde. Vi holder vandre-retreat for tredje gang til sommer. Læs mere her.


#12
 Hvis nogen havde fortalt mig at jeg skulle føle, at jeg måtte give slip på mit barn, før jeg fandt ro i mit samarbejde med børnenes far, ville jeg have kigget vantro på dem. Ikke desto mindre var det, da jeg slap kampen og accepterede at mine børns fordeling endte så markant anderledes, end jeg ville have skrevet den, at mit samarbejde med børnenes far fandt den ro, glæde og lethed, som vi altid har stræbt efter. 7 lange, svære år. Og nu; ro. Det er tæt på et mirakel. 


#13
 Ét afgørende ord for 2019 må også være udebruser. Jeg har hverken gået så mange ture i skoven, som jeg ville, ej heller badet nær så meget, som jeg plejer, fordi arbejdet har fyldt en del dette efterår. Men til gengæld har jeg stået under min udebruser i al slags vejr, i lys og mørke, og jeg oplever vitterligt lykken hver eneste gang. At mærke vinden på huden, at kigge ud over marken, at se stjerne, sol, måne, rød himmel eller skydække, mens jeg bruser, er lykkepille i sin mest naturlige form.


#14
 Jeg lærte også, at struktur kan hjælpe os gennem ubehag. Jeg bliver nok aldrig helt gode venner med SoMe, men da jeg skabte overblik og satte mål, fandt jeg tilfredsstillelse i det. I det hele taget satser jeg på mere stabilitet og klare rammer, ikke blot i mit arbejdsliv, men helt generelt, for i 2019 lærte jeg, at struktur og stabilitet ikke tar' min frihed. Men nærmere giver mig mere af den.


#15
 I 2019 meldte jeg mig - endelig - ind i en skiklub og ungerne og jeg var på den bedste skitur længe. Jeg fandt tilbage til de alpine ski efter at have flirtet med telemark-ski. Det var som et gensyn med en gammel ven. Af den slags man virkelig kan nørde med. Jeg var på ski-skole igen og må konstatere, at jeg elsker at lære. Og nørde. Også på ski.


#16
 I 2019 lærte jeg, at mod kan se ud på mange måder. For mig var det modigste overgivelsen. For den mand jeg forelskede mig i, så det helt anderledes ud. Det handlede om at insistere. Det vigtigste at sige om mod er, at det kun eksisterer, når frygt også er til stede. For at være modig, må vi indrømme, at vi er bange. Det er modigt i sig selv. 


#17
 I 2019 kom jeg igen ud at sejle efter en sommer på landjorden. Jeg vendte oven i købet tilbage til Mallorca, hvor jeg har nogle af de bedste sejlerminder fra. Jeg var der sidst i starten af dette årti. Måske er netop de to sommerferier det mest håndgribelige bevis på, hvor lidt, der er det samme, efter de sidste ti år.

#18 Jeg startede en ny morgenpraksis i 2019. Og inviterede dig med. Jeg er vildt begejstret for Tjek Ind morgenmøderne og gør det igen i 2020. Første gang d. 8. januar, hvor vi også laver nytårsrefleksion. Kom med. 

Tilmeld dig (nytårs)Tjek Ind d. 8. januar her

#19 Det har været et stort år. Et svært år. Men det vigtigste jeg lærte, må alligevel være gensynet med kærligheden. Jeg ønskede mig Voksen Kærlighed. Det er ikke et gratis ønske. For mig er det forskellen på bevidsthed eller ej. På ansvar og skyld. På at tage for givet og træffe en daglig beslutning om at ville den. Kærligheden. 

Det valg lærte jeg at tage i 2019. Og det har jeg tænkt mig at gøre hver dag hele næste år. Og hele næste årti. På alle planer. I relationen til mig selv. Til andre. Og til livet. Det er det smukkeste, sværeste og mest modige valg, jeg kan komme i tanke om.

 

Hvad har livet lært dig i 2019?

Du ønskes et smukt nyt år(ti). Må det bringe dig kærlighed, glæde, fællesskab, kontakt til din inderside og ro. Det er i hvert fald noget af det, jeg ønsker for 2020. Og for det næste årti.

Rigtig godt nytår!
 

Kærligst,