Kære ,

Mennesker, og kvinder, er i bund og grund meget ens. Vi vil gerne kunne mærke livet. Og når vi ikke gør, længes vi.

Men når vi så mærker det liv, bliver vi bange. Både for ubehaget. Men faktisk også for glæden. 

Og så trækker vi følehornene til os igen. 

Derefter følger længslen.

Men i stedet for at lytte til længslen, gør vi det, vi har lært, nemlig at præstere og kæmpe. At aflæse forventninger og konventioner i samfundet og gøre det, vi tror er det "rigtige" at gøre.

Vi lever udefra og ind i stedet for at lade vores indre landskab og vores dybe længsler være rettesnor for valg i livet.

Vi længes sådan efter at mærke livet, men når vi går på besøg på indersiden, tør vi alligevel ikke mærke det, der sker. Også længslen selv har et indbygget ubehag. Så vi går udenom. 

Jeg er overbevist om, at når vi navigerer udefra og ind, bliver vi syge. Måske ikke fysisk, i første omgang, men så i hvert fald stressede, depressive eller triste. Og fra den tilstand, sårer vi os selv. Men også andre. Fordi vi er pressede. Og mennesker under pres tager skygklapper på. Tingene bliver sort/hvide. Der findes kun et svar. Og det er det, vi allerede kender. 

Men. Der er et andet problem. Som kun omhandler kvinder. For når vi som kvinder ikke er i kontakt med vores inderside, forlader vi vores natur. Den feminine energi er nemlig alt det, vi lukker ned for; følelserne, kaos, udsving, empati, at mærke os selv og mennesker i stedet for at tænke os til svar. 

Vi er krop. Og hjerte. Ikke hoved. 

Vi er Kærlighed. Kraft. Kreativitet. 

Kvinden er havet. Manden er klippen 

Det er mit yndlingsbillede på den maskuline og den feminine energi. 

Havet kan være roligt det ene øjeblik. Brusende det næste. Der kan være blikstille på overfladen, men der sker altid noget under overfladen. Det er uendeligt og smukt. Men det er også en voldsom og destruktiv kraft. Klippen står stille midt i både storm og stille vande. Den er ikke til at rokke. Den har retning. 

De fleste af os kvinder har lært at være klippen. Ikke havet. 

Derfor længes vi. 

Vi længes efter at mærke livet. At sætte stikket i. Vi længes efter glæden. Men vi får ikke glæden, hvis vi ikke vil mærke ubehaget. Hvad end det ubehag viser sig som vrede, hysteri eller sorg. 

Kvinden er det fulde spektrum. Vi kan ikke sortere halvdelen af det fra. Skruer vi ned for ubehaget, skruer vi også ned for glæden. 

Men vi længes stadig. Det er vores hjerte og vores krop der længes. Men det er i hovedet vi rationaliserer os frem til livet. 

Derfor er der brug for kvindegrupper og arbejdet med den feminine energi. For vi aldrig har lært, at der er en anden vej. At der er en anden måde at være kvinde - og menneske - på. 

Det kræver, at vi tør forbinde os. Opdage det fulde spektrum. Forbinde os til;

• glæden og kærligheden, det mest sårbare af alt.
• kraften, vreden og hysteriet (som kommer fra det samme sted, hvis du spørger mig)
• kreativiteten og kaos, som er den feminine kraft i sin essens
• kroppen og den visdom vi har adgang til hele tiden, hvis vi blot lærer, hvordan vi skal mærke efter.
• kvinden i dig og kvindefællesskabet, som støtter, holder, hepper og løfter. At blive set af andre kvinder heler. 

Det kan måske lyde abstrakt, men jeg ved, at alle de kvinder, som har siddet i mine coaching-sessioner har talt om en længsel, de ikke kunne definere. 

Jeg har selv ledt i mange år. Jeg vidste ikke efter hvad. Fordi jeg troede, det var noget jeg skulle finde på ydersiden. Men jeg længtes efter min inderside. Efter at mærke mig selv. Og andre. Og livet. 

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at jeg længtes efter den feminine energi. Efter en feminin tilgang til mit arbejde, fordi jeg var træt af at præstere og knokle. Til mig selv, fordi jeg ingenting kunne mærke. Til andre fordi jeg lukkede af for at beskytte mig selv i stedet for at åbne og vise hvem jeg er.

Derfor har jeg lavet kvindegruppen. For at vi sammen kan lære den feminine energi at kende. 

Kender du ikke til arbejdet med det feminine, kan du starte med at deltage på mit retreat: "Slip Kampen, Kvinde". Det er en weekend, som skaber kontakt til dig selv, til dit hjerte og til din krop. Det er en mulighed for at mærke det, der faktisk ikke kan forstås med hovedet. 

Er du klar til det forankrende og vedvarende arbejde, så tag kvindegruppen over et halvt år med også. For én ting er at skabe kontakt og mærke den feminine energi. Noget andet er at bevare - og fordybe - den kontakt. Du får fem møder og et inspirerende materiale med visualiseringer og øvelser, som kan støtte din daglige praksis og kontakten til det feminine mellem gruppe-møderne. 

Læs alt om retreatet "Slip Kampen, Kvinde" og Kvindegruppen "KærlighedsKriger" her. 

Jeg ville ønske, at alle kvinder ville give sig selv denne gave. For jeg kan garantere dig, at hvad der synes abstrakt nu, bliver det fineste, vildeste og smukkeste du nogensinde har oplevet på din inderside. Når du først mærker det. 

 Ja-tak, jeg er færdig med at længes. Nu vil jeg mærke livet. 

Er du ikke klar til retreat og kvindegruppe, så er her et par spørgsmål til dig og din længsel.

Du kan starte med det på samme tid enkle og svære spørgsmål: kan jeg mærke glæden i min dagligdag?

Hvis ikke, er det et godt sted at starte; hvad gør dig glad? Vær nysgerrig i dit eget liv. Led efter den røde tråd. Jeg fandt min i følelsen af at være forbundet. Med mig selv og andre. Og i kontakt. Med mig selv og andre. 

Prøv også at spørge dig selv;

Hvad længes jeg efter?
Hvad er jeg klar til at investere?

Slutteligt får jeg lyst til at spørge dig: 

Er det muligt, at du finder svaret et helt andet sted, end der hvor du har ledt indtil nu (i perfektionen, i præstationen, i de andres forvetninger)? 

Kærligst, 
Lykke 

P.S. Er du mand?
og træt af, at du ikke kan deltage i kvindegruppen, så tilbyder min roomie på Frydenlund og inspirerende kollega; parterapeut Katrine Axholm mandegruppen "Mand, stå ved dig selv".

Læs her, hvad Katrine skriver om gruppen:

"Jeg faciliterer en proces, hvor mændene i et trygt rum, får mulighed for at se på sider af sig selv, som de måske ikke har skænket en tanke før. Vi taler om deres opvækst og omkring hvordan de agerer i relationen til kvinder. 

Fælles for tidligere deltagere har været, at de af den ene eller anden grund, er stoppet op i deres liv, og har overvejet hvad resten af det skulle bruges til. Det kan have været en fyring, en skilsmisse, en ny kæreste, utroskab, en depression, kedsomhed i deres parforhold eller simpelthen bare nysgerrighed, som har drevet dem til at vende blikket indad og få lyst til at udvikle sig.

Fordi indsigten i hvem de er og hvordan de lever deres liv, kan blive først skridt til at skabe den forandring, som de ønsker sig."