Subject:
Gratis sommerserie: "7 spørgsmål du kan stille i ferien, hvis du vil have et andet resultat, end du plejer'"
Spørgsmål #1: Hvilken følelsesmæssig regning skal du betale i ferien?
Kære ,
Denne sommer får du 7 spørgsmål, som kan guide dig til et andet resultat end du plejer.
En serie, der handler om at skabe forandring. Ikke et quick fix. Her er tale om slow change.
For det er det eneste, der holder. Hvordan du blot skal kende det næste skridt, ikke alle 10, før du begynder at handle.
Spørgsmålene guider dig bl.a. gennem langsommelighed, frygt, ansvar, sorg, længsler og glasloft.
Så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet får du alle spørgsmål tilsendt.
Jeg glæder mig til at inspirere dig.
Spørgsmål #1: Hvilken følelsesmæssig regning skal du betale i ferien?
For det er faktisk de færreste, der "bare" holder ferie, når de har ferie.
I dag talte med jeg én, der har taget weekender og aftener i brug for at kunne holde ferie fra på fredag. Og som for en måned siden måtte aflyse alt i en lille uge, fordi hendes krop ikke ikke ville mere. Der havde været for meget.
Og så er ferie jo ikke ferie. Men blot nulstilling. Så når vi aldrig i overskud.
Der er også dem, der dealer med alt det, de er "løbet fra" i månederne op til.
Sådan har mange sommerferier i mine hårde år været. At når jeg først landede på båden i Middelhavet og skulle slappe af, så blev jeg enten vred, ked af det eller på andre måder frustreret, uden helt at vide hvorfor.
Men det var jo fordi, at der nu, i ferien, blev plads til alt det, jeg havde skubbet væk, ikke taget mig af og lagt låg på. Og så kan jeg garantere dig, at det melder sig. Det var jo derfor du ikke satte tempoet ned før ferien. Fordi du ikke orkede at mærke det.
Men nu er der plads. Og det du trænger til er ro og glæde. Det du får er ubehag og uro. En følelsesmæssig regning, der skal betales.
Jeg er dit ubehag, og jeg er her for at fortælle dig...
Når det er situationen, oplever vi ofte både ubehag ogg modstand på at have det sådan. Vi har massiv modstand på at have det "dårligt" i ferien, i den "gode tid". Og sådan kommer vi til at bruge al energien - og måske ferien - på modstanden i stedet for på at give os selv lov til at have det, som vi har det. Og gå gennem ubehaget. Også selv om det måske tager et par dage.
Og hvis vi ikke kan rumme ubehaget, må vi starte med at rumme modstanden mod ubehaget.
Og hvordan gør du så det? Du trækker vejret. Finder måske ud af hvor modstanden sidder i kroppen. Lægger en hånd på. Trækker vejret derned, mens du minder dig selv om, at sådan her er livet også. At du må have det som du har det. Det er faktisk ikke mere kompliceret end det.
Er det rart? Nej. Det gør ondt. Det er ubehageligt. Det er besværligt. Sådan er livet også.
Og vi vil så gerne forstå. Så vi kan regne ud og fikse den smerte eller det ubehag. Men de svar får vi ikke, før vi tillader, at vi har det, som vi har det.
Når vi har smeltet modstanden ved at være med den, kan vi begynde at arbejde med ubehaget.
Måske kan du også skrive lidt på det. "Jeg er dit ubehag, og jeg er her for at fortælle dig...." er en god sætning at skrive på.
Gå en tur med dit ubehag og fornem at det flytter sig. Det forsvinder måske ikke. Men det flytter sig. Og det er også en god påmindelse.
Og tag dig nu af det. Så du ikke hælder det ud over familie, venner eller sagesløse mennesker i sommerlandet.
Tag tiden til dig selv. Ikke timer. Måske blot en halv eller en hel. Så du får luft. Og lufter dit ubehag.
For vil du holde ferie, sådan rigtig ferie, er der kun én vej, det er igennem. Ikke udenom.
Har du et hverdagsliv, du er glad for?
Hvis du genkender dig selv i ovenstående, kunne det være, du skulle bruge sommeren på at stille spørgsmålet:
Hvordan får jeg et (arbejds)liv jeg ikke behøver at skrive på regning af?
Hvis du vil arbejde med det spørgsmål sammen med en gruppe af kvinder over det næste år, og starte med at dykke dybt i netop det spørgsmål allerede i slutningen af august, kan du overveje Mentor-netværket.
Og husk, frem til d. 24. juli får du frit valg på alle online hylder, så du kan gå i gang med din udvikling allerede med det samme. Altså tyvstarte inden retreatet i slutningen af august.
Og nå ja, som Anja, der netop har afsluttet sit år i Mentor-netværket siger:
“Det er en god investering i din livskvalitet. Fællesskab og kompetent sparring i en fed kombi. Og det mest fantastiske: at mærke at jeg ikke er alene - og at kvinder med helt andre historier, mål og drømme - kan spejle mig og inspirere mig, som jeg ikke havde drømt om”.
Jeg glæder mig afsindigt til skabe rammerne for (endnu) et dybt og udviklende fællesskab af kvinder, der vil hele livet, både karrieren og alt det andet. Sammen. For hvorfor er det, vi tror, vi skal gå vejen alene?
Beslut dig for, at dit næste arbejdsår skal være anderledes. At du vil stråle, at du vil støttes og at du vil et meningsfyldt fællesskab. At du vil skabe et arbejdsliv - et helt liv - som du ikke behøver at holde ferie fra.
Kærligst,
P.S. Næste spørgsmål i sommer-serien får du her i nyhedsbrevet i næste uge. Hvis du kender nogle, som kunne have glæde af denne sommer-serie, så videresend endelig nyhedsbrevet. Og husk, skal dem du kender være sikker på at få alle 7 spørgsmål i løbet af sommeren, kan de tilmelde sig nyhedsbrevet med ét klik lige her.
P.P.S. Er du én af dem, der er i tvivl om Mentor-netværket er for dig? Så lad mig svare på ét af de spørgsmål, jeg oftest får:
Hvem er de andre i netværket?
De er alle kvinder. Mange deltagere har taget coach-uddannelsen hos Sofia Manning, men det er på ingen måde et krav. Det er jo mig, der coacher.
Der er både selvstændige, som arbejder med at løfte deres selvstændige forretning til næste niveau og så er der ansatte i små og store virksomheder, der bruger Mentor-netværket til at arbejde med enten at tage næste skridt i samme virksomhed, eller bruger årsforløbet som støtte til at søge et nyt job eller til at skifte spor.
Det er nemlig virkelig svært at gøre ved siden af et fuldtidsarbjede, hvis man ikke har både støtte og inspiration. Samt selvfølgelig netværk.
Der er også deltagere, som er der af personlige grunde. Som vil arbejde fokuseret med nogle specifikke mønstre, med at få mere balance eller sundhed i livet eller som vil have kontinuerlig støtte til at udleve drømme om at skrive mere, arbejde mindre, tage et modigt skridt eller få en kæreste. Der er også deltagere som arbejder fokuseret med at acceptere svære livsvilkår eller som længes efter mere eventyr i livet.
Ofte arbejder deltagerne i løbet af året med mere end ét mål. Fordi… Livet sker. Og det gør det jo netop på et helt år.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)