From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Hvad nu, hvis det aldrig bliver anderledes?

- et alternativ til alt det nye ved nytåret...

nytaarsannonce02_2018.jpeg



Kære Læser,

I år, eller rettere sidste år, har én, lidt irriterende, tanke kredset i mit hoved i forbindelse med det nye år;

Var 2018 i virkeligheden så meget anderledes end 2017?

På livsCV'et står der endnu flere oplevelser efter 2018, som jeg er meget taknemmelig for;

  • Jeg startede min egen uddannelse - stor drøm, der gik i opfyldelse.
  • Jeg afholdt mit første vandre-retreat med kloge Amanda Lagoni - en oplevelse der kræver gentagelse
  • Jeg rejste til Indonesien, Bali, Østrig, London, Frankrig, Schweiz, USA, Island, Sydafrika, Porto og Sverige.
  • Jeg skrev under på ikke bare ét, men hele to huse (er desværre alligevel stadig boligløs, men det gjorde ikke beslutningerne mindre)
  • Min søn skiftede skole og mine børn blev igen samlet.

Så jo, på ydersiden skete der en hel masse. Men hvad med indersiden?

Var det ikke de samme tanker, der gik igen?

De samme huller, jeg faldt i?

De samme mønstre, der drillede?

Deraf følger den næste tanke; Kommer 2019 virkelig til at blive så meget anderledes?

Og den tanke provokerer mig.

Jeg er faktisk villig til at være lige her i mit liv, præcis som det er, uden én eneste rejse eller hak på den ydre to-do liste.

Hvis jeg til gengæld kan slippe de gamle strategier, som ikke længere tjener mig. Hvis jeg kan erstatte dem med mere selvkærlige valg og flere perspektiver.

For det er vores indre liv, der skaber vores ydre. Det er de tanker, jeg tænker hver dag, der skaber min hverdag. 

Hverdagen er limen i vores liv, og kommer den virkelig til at blive så meget anderledes, hvis ikke vi ændrer de tanker og mønstre, som fører til de følelser, som vi handler på?

Ok, der er en del ydre ting, jeg kunne ønske mig - en sundere livsstil, mere motion, mere tid med venner og alt det andet, vi lover os selv her i starten af et nyt år. 

Men vi løber om hjørner med os selv, når nytåret bliver til tanker om alt det nye, der skal ske nu.

For det at skrue på de ydre knapper virker ikke, hvis ikke den indre justering ikke følger med.

 

Derfor kan jeg ikke lade være med at spørge dig;

Bliver din hverdag og dit inde liv transformeret i år 2019 med de nytårsfortsætter, du har sat?

Jeg tror på, at vi er dem, vi er. Vi skal ikke være anderledes, mere eller bedre. Vores mønstre er så dybe, at vi aldrig slipper af med dem.

Vores bedste håb er, at vi bliver gode til at opdage mønstrene og afsløre dem, som det, de er - nemlig (gamle) strategier for (social) overlevelse og for at høre til.

Og at vi i de øjeblikke, hvor vi ser genudsendelsen af vores eget liv, formår at møde os selv med kærlige øjne.

 

Alle disse refleksioner leder mig til et spørgsmål, som både er irriterende og skræmmende for en udviklingsjunkie som mig.

Et spørgsmål, som vender det hele lidt på hovedet.

Hvad nu hvis det aldrig bliver anderledes?

Første instinktive tanke er (helt ærligt) "det gider jeg f.... ikke!".

Men ved nærmere eftertanke, er det også en befrielse.

Ikke at skulle stræbe mere. At kunne slippe præstationen. Og i stedet gå på opdagelse i, hvad det er for oplevelser, mennesker, ting og vaner, som gør mig taknemmelig.

Lige nu og lige her. 

Og da jeg gjorde det, opdagede jeg heldigvis, at der er rigtig meget, jeg er vild med i min hverdag. Og hvis det aldrig bliver anderledes, er det også ok.

Jeg har en rig hverdag, viser det sig ved nærmere eftertanke. Og ikke mindst, hvis jeg lader være med at sammenligne. 

 

Der var kun to ting, jeg ikke kunne leve med aldrig at opleve. Så dem har jeg sat alt ind omkring i 2019.

Det nye, der skal ske, det jeg siger ja til og det jeg prioriterer, er for at nærme mig de to ønsker. 

Og så har jeg ladet resten gå. For nu.

Og det har jeg gjort netop fordi, "mere, bedre og anderledes" fodrer præstationsmonsteret i mig.

Derfor har jeg også lavet en aftale med mig selv i år; ingen nye produkter i min forretning.

Jeg har allerede sagt nej til (tillokkende) rejser for at være lige her i hverdagen.

Til gengæld har jeg sagt ja til struktur i hverdagen.

Så jeg kan øve mit nærvær og min bevidsthed i det helt nære. Så jeg kan bevare kontakten til min inderside og med lidt mere langsommelighed i hverdagen måske lykkes med at træffe andre (nye og derfor modige) valg, i stedet for at køre på den indre automatpilot. Ikke bare én gang, men mange gange. 

For det er i gentagelsen, vi forankrer alt det, vi gerne vil skabe og have i vores liv.

Her er en alternativ nytårsrefleksion:

  • Hvad nu, hvis dit liv aldrig bliver anderledes end det er nu?
  • Er der noget du - absolut - ikke kan leve med, hvis det ikke ændrer sig?
  • Vælg én, max to ting?
  • Kan du sætte resten fri - og dermed dig selv?

Måske er det bedste der kunne ske, at 2019 bliver præcis som 2018...

Kærligst,


P.S. Der er stadig at par pladser tilbage i coaching-gruppen.

Tilmeld dig, hvis du er klar til at acceptere, at forandring og dyb indsigt ikke kan fixes ved hjælp af nytårsfortsæt. Hvis du er klar til både at kigge dybt i dig selv og gøre det kontinuerligt. Tilmeld dig, hvis du én gang for alle vil identificere de 3 mønstre, som vil drille dig resten af livet, blot i forskellige forklædninger. Når vi kan afsløre dem, for hvad de er, gamle strategier, som ikke længere giver os det, vi længes efter, står vi med en frihed til at gøre noget andet. Ikke for at være mere, bedre eller anderledes. Men for at give os selv lov til at være dem vi er. Og hele tiden har været.

Læs meget mere her.