From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Kender du til ansvarsklaustrofobi? NU MED DET RIGTIGE LINK
Kender du til ansvarsklaustrofobi? NU MED DET RIGTIGE LINK

Kære Læser,

Jeg faldt i et hul. Ét af dem, jeg kender virkelig godt. Hvor jeg forlader mig selv til fordel for andres behov. Når jeg gør det, glemmer jeg mig selv. Eller rettere lukker af, så jeg ikke mærker mig selv. Og så kan jeg selvfølgelig ikke mærke egne behov.

Og lige der tager mine gamle mønstre for alvor over. Så plover jeg igennem hverdagen uden at tjekke ind, uden at være i kontakt. Og jo mindre jeg skal tage mig af mine egne behov, som jeg jo ikke kan mærke, jo mere kan jeg rode over hos de andre, fixe og ordne og halse af sted. 

Og så er den onde spiral kørt af med mig. 

Når jeg "vågner" fra sådan en tur, er der et gevaldigt restitutionsarbejde. For ikke at tale om oprydningsarbejdet, fordi mine nærmeste jo i mellemtiden har vænnet sig til at jeg fixer og gør og ordner og tager det fulde ansvar. Der kan faktisk være langt tilbage, netop pga. af det oprydningsarbejde. 

Måske kender du din egen version af den onde spiral og efterfølgende konsekvenser. 

Den anden dag var der én, der kaldte det ansvarsklaustrofobi. Det ord klingede fælt genkendeligt i mine ører. 

Min løsning, når jeg får det sådan, er ikke konstruktiv. Med mindre jeg selvfølgelig er vågen. Jeg ønsker blot at være alene. Trække mig fra mine relationer. Gemme mig i "det kravsløse rum", som min mentor kalder det. Og det er netop det, der er med ansvarsklaustrofobi. Det gør, at vi får lyst til at søge hen et sted, hvor der ingen krav er. 

Men det er ikke løsningen. Det er derimod øvelsen i at vende tilbage til sine egne behov. Og kan vi ikke mærke dem, er der endnu mere grund til at bruge tiden på at finde ind til dem. For det er jo netop, når vi ikke kan mærke vores egne behov, at de andres kan få lov at fylde hos os. 


Status hos dig og din forretning?

Det kan være relevant at tjekke ind med os selv fra tid til anden. Ikke kun her i julemåneden, selv om den er en kærkommen lejlighed.

Også som selvstændige. For den slags ansvarklaustrofobi koster dyrt i og for vores forretning. Når vi glemmer egne behov, kan det meget vel være det samme som at glemme vores forretnings behov.

Derfor kan det være fint at tjekke ind og gøre status:

  • Er jeg (også) ved at flyde over?
  • Sælger jeg ud af mig selv (og egne behov), hver gang jeg bliver presset?
  • Er jeg ude af af kontakt med mine egne behov og vigtigste skridt i min forretning?

Kan du svare ja til ét af disse spørgsmål, er der grund til at stoppe op. For måske er du på vej ud af et sidespor. Og er det (allerede) blevet din hverdag, har du sandsynligvis et nervesystem i konstant alarmberedskab. 

Det første skridt tilbage, eller hjem til dig selv, er at erkende, at du er ude af kontakt. Eller ovre i de andre. Og ikke kan mærke egne behov. 

Det første der er nødt til at ske, er, at du kommer hjem til dig selv. Og det er måske det aller sværeste. I hvert fald for mig. 

Når jeg forlader mig selv for andres behov, bliver jeg nærmest vred på mine nærmeste, hvis de tillader sig at antyde, at jeg skal skære noget fra, så der bliver plads igen. 

Den anden dag talte jeg med en iværksætter, som havde tage sig så godt af sine ansatte, at de nu havde en forventning om det, der faktisk var et særtilfælde. Hun sad tilbage med en fornemmelse af at have tilbudt en lillefinger, og nu tog de hele armen. Fordi hun havde været for sød. Og forstående. Den helt store fixer. Og på den måde havde hun solgt ud af forretningen. Og ikke mindst sig selv. 

Når vi fixer og handler og håber på, at alt går i orden, også os selv, så er tager vi ikke ansvar. Og når vi kontinuerligt overhører vores egne behov, lider ikke kun du, men også din forreting under det. 

Der er simpelthen ikke plads. Hverken til dig eller det, der er dit bedste arbejde. 

Og så begynder der at blive trangt indeni. Vi fyldes op. Men af alt det forkerte. Og det bliver sværere og sværere at få sagt fra. Oprydningsarbejdet bliver større og større. Og ansvarsklaustrofobi bliver måske reaktionen. 

Skal 2022 være et år, hvor der er plads indeni?

Når vi tager ansvar for egne behov og egen tilstand, bliver der plads indeni. Og derefter bliver der også plads til de projekter, som tilfører og bidrager og hvor der er mindre skulle og burde.

Hvis du genkender ansvarsklaustrofobien og/eller er ude af kontakt med egne og derfor sikkert også din forretnings vigtigste behov, skal du måske overveje at deltage på mit mentor-retreat i januar på Gillele Badehotel.

Det er kun to - effektive - dage. Hvor du sammen med mig og et netværk af ligesindede, sætter dig op i helikopteren og får lavet struktur og systemer, både for din forretning, men også for dig selv. 

Læs  alt om mentor-retreatet her!

Næsten halvdelen af pladserne er væk, så du skal ikke overveje for længe. I stedet kan du jo prøve at komme i kontakt med egne og din forretnings behov.

Hvad har I - din forretning og dig - brug for, for at kunne skabe et år med plads til alt det vigstige, både i forretningen og indeni dig?

Kærligst, 

 

PS. Så blev GruppeFacilitator Uddannelsen en realitet. Men kun for et enkelt tilfædes skyld. Vi starter til marts. Du kan læse alt om uddannelsen her. Måske du også skal være GruppeFacilitator i 2022?

BONUS: Ved tilmelding inden 20. december, 2021 får du en gratis plads på mit mentor-retreat d. 30. og 31. januar, 2022. For hvorfor vente, når vi kan gå i gang med at skabe forløb, grupper, kurser og uddannelser allerede fra årets start?