Kære ,

Rigtig mange jeg møder står overfor store beslutninger i øjeblikket. Måske er det også fordi, jeg selv tager livtag med længsler og værdier og arbejder med at tage ansvar for at leve et autentisk liv.

I hvert fald synes der er at være meget forandring i luften. Eller. Ønske om forandring.

Desværre er rigtig mange bange for at træffe beslutninger, måske af frygten for at træffe den forkerte, men også fordi forandring i sin essens er skræmmende - eller i hvert fald svær - for langt de fleste. Også den forandring vi længes mest efter.

For det vi kender er trygt. Og vores psykologi vil gøre overraskende meget - også meget uforståeligt - for at bevare trygheden.

Jeg bukker mig i støvet for de mennesker, som er gode til at træffe beslutninger og handle på dem. Det at skabe ændringer i vores liv før de glidende tacklinger gør det, med meget større konsekvenser til følge, kræver mere mod, end jeg var klar over, og jeg forstår godt, hvorfor jeg i så mange år selv tøvede. Og stadig gør fra tid til anden.

Det interessante er, at mange beslutninger kan være de rette og meget få forkerte.

Forskellen på smerte og lidelse

Nogle handlinger er vi nødt til at føre ud i livet for at få de informationer, der skal til for at kunne tage det næste skridt og dermed træffe de næste beslutninger.

Og. Min erfaring er, at jo flere af den slags livsbeslutninger jeg træffer, jo mere opdager jeg, at der ikke findes forkerte beslutninger. Jeg bliver klogere og justerer kontinuerligt. Og intet er permanent (heller ikke det vi ønsker, skal være det...).

I mit eget liv er vi i gang med at omgøre en beslutning, vi traf, fordi det var det, vi aller helst ville. Derfor lovede vi hinanden at prøve det af.

Men det fungerer ikke. Og det kunne vi ikke have vidst uden at prøve det. Det kunne vi ikke have regnet ud på forhånd.

Nu viser det sig, at det gøre mere ondt end vi havde regnet med at omgøre den beslutning. Men det gør det stadig ikke til en forkert beslutning.

Det var det vi helst ville og den har også bragt så meget godt. Jeg ville gøre det igen. Også med den samme smerte til følge.

Det viser sig nemlig også, at det vi troede var årsagen til at det ikke lykkedes, ikke var hele billedet. Andre ting er kommet til overfladen. Vi har fået skilt tingene ad og der tegner sig nu et meget mere nuanceret billede at træffe de næste beslutninger ud fra.

Ved at tale om det og undersøge det, sammen og hver for sig, ved at blive i det og ved det, også selv om det er svært, har vi fået så mange svar.

Og ja, det gør ondt. Men smerte er en del af livet, ikke mindst et liv levet fuldt ud.

Lidelse derimod, den kan vi undgå. Og nogle gange, når vi ikke tager det første skridt, eller træffer beslutningen, lider vi i det stille. Og lidelse, det behøver til gengæld ikke være en del af livet.

Hvorfor er det så svært at træffe beslutninger?

Problemet er, i hvert fald hos mange af de klienter, jeg møder, at de vil regne den ud. De tror, at jo vigtigere en beslutning er, jo mere skal de tænke over den.

Men vi kan ikke (kun) tænke os til de vigtigste ting her i livet. De skal (også) mærkes. Og ikke mindst afprøves.

Og eftersom langt de fleste jeg arbejder med har en meget veludviklet refleksionsevne (det er den pæne version, den mindre pæne er at de kun tør stole på rationalet) er det ofte evnen til at mærke efter og tyde de signaler, de får af systemet, som lider. 

Nogle af os venter også på en tilladelse. En tilladelse til at gøre det vi længes efter. Men en tilladelse, der aldrig kommer. Fordi den eneste, der kan give os den tilladelse er os selv.

De fleste af os er i tvivl. Selvfølgelig.

Tvivl er ofte camoufleret frygt.

I vores samfund må vi nemlig godt være i tvivl, men vi må ikke være bange. Men selvfølgelig er vi bange. Forandring og alt nyt er farligt. I hvert fald for vores reptil-hjerne.

Derfor er vi nødt til at være sammen med frygten. Den er naturlig. Og ikke spor forkert. Den har også en plads. Den skal have plads. Og når vi først er i dialog med frygten, får fat i frygten, når vi først vil være sammen med den, kan vi tage den i hånden. Og dermed os slev i hånden.

I mine sessioner opdager klienterne ofte, at det de frygter er en slags luftkasteller. I hvert fald, at de ikke har alle svar eller informationer. Og derfor frygter noget, de ikke en gang ved om er sandt eller vil ske.

De har simpelthen ikke fakta og bygger frygten på forestillinger (som altid er værre end virkeligheden).

Andre gange opdager vi, at vi har lavet et indre drama. Vi laver drama for at lægge røgslør ud, lamme os selv, så vi ikke behøver at træffe en beslutning.

Ræk ud - og bliv klogere

Ofte består beslutninger af mange flere skridt, end vi tror. Og det vi tror er den største del af beslutningen, viser sig kun at være begyndelsen. Der er ofte mange flere lag end vi tror. Og dermed mange flere skridt.

Det første skridt er ofte at indhente mere information end den, vi har.

Vi kommer ofte til at tro, at vi kan eller skal gå alene og finde svar.

Men det er en tosset strategi. For når vi rækker ud, får vi ikke kun flere svar, informationer og perspektiver. Vi får også den støtte og påmindelse om, at vi ikke er alene, som er så uendelig vigtig for os alle. Særligt når vi også har frygten med på tur.

Derfor skal vi række ud. Stille spørgsmål. Undersøge og høre andres erfaringer. Søge ekspertise. Og give tid.

Men ikke tid, hvor vi bare går for os selv. Så sker der ofte ingenting.

The credit goes to the one in the arena

Vores problem er, at vi ikke er villige til at være i limbo. Det vakuum der opstår mellem det gamle, som vi er klar til at slippe, og det nye, som endnu ikke har vist sig. Vi er ikke villige til at være med den uvished.

Og bevares, den er ikke sjov. Og lige nu får jeg også tit lyst til at handle. Handle mig væk fra dette limbo. Men jeg ved, at det er ved at tage de små skridt, og være villig til at være med uvisheden, at jeg får de resultater, og ikke mindst svar, jeg ikke har nu.

Jeg tror ikke på “rigtige” og “forkerte” beslutninger. Det er for sort-hvidt. For rationelt. Særligt når det kommer til de store - og vigtige - beslutninger her i livet.

For hvert skridt jeg har taget, er jeg blevet klogere. Og det jeg kan love mig selv, og som jeg også syne sjeg efterlever nu, er at jeg vil lære af alle de skridt jeg tager. Jeg har ikke et narrativ om en forkert beslutning, der hvor jeg står nu.

Men derimod om levet liv. Og at gå med det, jeg helst ville og længtes mest efter. Det er jo også derfor det gør ondt, når det ikke lykkedes. Men det tager jeg med. Jeg har levet det bedste jeg kunne. Og det ville jeg ikke være foruden.

Som Brene Brown siger: “the credit goes to the one in the arena”. Ikke den der har siddet og kigget på. Men den, der faktisk kaster sig ud i det. Den, der har fået sår på knæene og den der har hvirvlet støvet op.

Måske er det den beslutning vi skal træffe?

Beslutningen om at træde ind i livets arena. Og lade det hele være livserfaring.

Tag første skridt

Går du med en beslutning lige nu, så prøv at komme ned i din krop. Gå en tur. Løb en tur. Dans. Hop i havet. Eller noget andet du ved får dig ud af dit hoved.

Og lige der, når du kan mærke dine fødder og din krop, så spørg dig selv, om ikke du har svaret.

Eller ikke svaret. Men i hvert fald første skridt. “Bare” første skridt. Måske skal du blot række ud og søge flere informationer.

Sidste chance for gratis bonus-session er d. 31. maj

Måske overvejer du om du skal melde dig til næste Mentor-netværk og få følgeskab på de næste mange skridt i din udvklingsrejse?

Eller du er klar til næste skridt i din professionelle udvikling og vil derfor gerne lære at facilitere grupper?

På tirsdag d. 31. maj er det sidste mulighed for en gratis mentor-session på 1,5 time ved tilmeldig til både GruppeFacilitator og Mentor-netværk, der begge starter i august.

Mentor-netværket er til dig, der vil tage de næste skridt i din udvikling, karriere eller hen mod den drøm, du længes efter sammen med andre og med kyndig mentoring fra mig. Det er 9 måneders kontinuerlig udvikling med stort fokus på at tage ét skridt ad gangen, men hele tiden bevæge os og lære i processen. Vi tror ofte at vi kan nå alt mulig på 3 måneder, men det er fork kort tid til de fleste af de foandringer vi længes efter. På et år (og det bliver det, hvis du tilmelder dig inden på tirsdag og afholder din bonus-session inden sommerferien), kan vi nå meget længere end vi forestiller os. Særligt hvis vi har støtte på vejen.

Læs mere om Mentor-Netværket her

GruppeFacilitator er en intensiv træning i at facilitere flere mennesker på én gang og er en hands on uddannelse til dig, der er leder, coach eller faciliterer andre forløb eller workshops. Der er masser af træning og mestring og mest af alt en intensiv personlig udviklingsproces, simpelthen fordi den bedste facilitator er den, der er mest sig selv. Vi bliver trygge ved autentcitet og tydelighed. Og det, samt værktøjer, struktur og en hel masse om resonans lærer du på GruppeFacilitator.

Læs mere om GruppeFacilitator her

Du får også andet godt ved tilmelding til GruppeFacilitator senest 31. maj. Læs mere ved at klikke på knappen ovenfor.

Er du i tvivl, så ved du nu, at du måske er bange. Eller mangler information Så lad os tage en snak om, hvad det er for en frygt, der ligger nedenunder og blokerer for beslutningen. Eller måske har du bare helt lavpraktisk spørgsmål til Mentor-netværket eller GruppeFacilitator.

Besvar denne mail og book en afklarende samtale helt gratis. Det er blot første skridt.

 
Kærligst, 

 

PS. Vær opmærksom på at mine priser for coaching stiger pr. 15. juli, 2023, så hvis du overvejer et coaching-forløb, kan det være du skal rykke nu.