From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Mon det kun er de unge, der mangler træning i fællesskabet?

Kære

I går var jeg med min søn på intro-dag på hans efterskole. Og det var måske nok linje-fagene, de skulle prøve. Men det var noget helt andet, der i realiteten var på spil. Nemlig fællesskabet og deres rolle i det.

Noah var teenage-sur både på vejen over og fredag aften. Han synes det var en invasion i hans weekend. Han trængte til at slappe af.

På vej i bilen i går morges spurgte jeg ham, om en lille del af den der tværhed måske var et skjold mod den usikkerhed og alt det, der var på spil i dag. Han ville jo få førstehåndsintrykket af alle dem, han skulle tilbringe hele næste år med. Han svarede ikke til at starte med.

Lidt senere sagde han: “Måske har du ret, mor. Noget af det er nok nervøsitet. Fordi der er noget på spil”.


Træningslejr i fællesskab

To timer senere sad vi i hallen på Oure og lyttede til forstanderen for efterskolen. Mette Romer Søborg. En kvinde med ben i næsen (og det viser sig at være nødvendigt, når man har med forældre at gøre, som jo alle synes, at deres barns ve og vel er det vigtigste!).

Hun fortalte, at der er sket noget med ungdomsgenerationen de sidste 3-4 år. Hun sagde det pænere end jeg skriver det her; de unge har ikke så meget modstandskraft i dag. Og buskabet var tydeligt: livet går op og ned og I skal ikke pakke jeres børn ind i vat. Det må godt gøre ondt. Det bliver godt igen. “Måske allerede i morgen” (som hun skriver i denne kronik, som netop er udkommet i Fyns Amtsavis).

Og det der ofte gør ondt, ikke kun i den alder, men i alle aldre, er når vi oplever, at vi har besvær i fællesskabet.

Enten kan vi ikke være os selv, eller det er svært at passe ind eller vi føler os helt udenfor.

Mette Romer Søborg sagde også noget andet, som jeg har tænkt over efterfølgende.

De unge mennesker, der starter på efterskole i dag, skal trænes i fællesskab.

Det er ikke fordi, de ikke kan lære det, understregede hun, men de kan det ikke fra starten.

Det undrer mig ikke. Men det er dælme alvorligt.

At vores verden er blevet så individualiseret, at de unge mennesker altid sætter sig selv, egne behov og egne meninger først.

Og her i dette nyhedsbrev er jeg bare nødt til at spørge: Hvem har de lært det af?

Du ved, hvor jeg vil hen.

Måske er vi heller ikke længere så gode til at læne os ind i fællesskabet?

Det er ikke kun de unge, der tumler her. Jeg er ret sikker på, at vi alle skal på træningslejr i fællesskab.

På vej hjem gennem det smukke fynske landskab på en lækker solskinsdag, blev jeg meget taknemmelig, for det jeg laver. (Efter at jeg endnu en gang, ganske kort, havde leget med tanken om at blive efterskole-lærer. Det må være meget meningsfuldt).

For jeg mener faktisk at jeg tilbyder træninsglejre i fællesskab. Flere forskellige af slagsen faktisk.

De har alle det til fælles, at de vil vise magien ved at være sammen, ved at sætte sig selv på spil, ved at vise hvem vi er (virkelig er), sårbarheden ved at blive set og alt det, som jo også i sidste ende er det, der gør efterskoleåret til de ét af de bedste i de unges liv.

Og samtidig, på de træningslejre, oplever vi også, at det ikke er gratis.

Men måske, ligesom det også kan tage de unge lidt perspektiv at se, hvor meget de lærte på efterskolen, opdager vi så også, at det ofte er det, der har kostet lidt, være besværligt og sårbart, der det, der er aller mest værd.

Det perspektiv har vi voksne.

Men jeg tror også, vi glemmer det.

At det er fællesskabet, der løfter livet.

At se et andet menneske og blive set, uden filter. At tage de svære samtaler. At være sig selv sammen med andre. At vise og stå ved os selv.

I dag deler jeg oversigten over efteråret med dig.

Og ligegyldigt om du skal lære at facilitere træningslejre i fællesskab (GruppeFacilitator), eller du selv vil på træninsglejr (Mentor-netværk), så har jeg noget til dig.

Og vil du bare snuse til fællesskabets magi, så husk netværksdagen 23. maj. (overvejer du at deltage, så læs hele vejen til PS. i bunden af dette nyhedsbrev).

Oversigt over efteråret

Endnu et mentor-netværk

Interessen har været stor, og derfor har jeg besluttet at starte endnu et mentor-netværk i år.

Denne gang er det kun retretatet, der afholdes i Nordsjælland. Resten af netværksdagene afholdes centralt i København. Det vil måske give andre mulighed for at deltage. De første pladser er solgt, men måske skal én af de resterende være din?

Læs alle detaljer om Mentor-netværk efterår ‘23 her

Og. Er du mand og savner et professionelt netværk med mentor, så besvar denne mail, så vil jeg meget gerne sætte endnu et mentor-netværk op.


GruppeFacillitator tilbage i ny struktur - og til en helt ny pris

Jeg har været i tænke- og mærkeboks og vil gerne gøre GruppeFacilitator tilgængelig for flere samtidig med at der bliver endnu bedre mulighed for at fordybe os i de personlige processer.

Derfor har jeg lavet en helt ny struktur for GruppeFacilitator. Og ændret pris og afholdelse.

Du kan få alle detaljer om GruppeFacilitator her


En (gammel) nyhed

Til slut har jeg en nyhed, du måske har hørt. Til december kommer den første træning til SkilsmisseFacilitator.

Men det du ikke har hørt, er at det bliver også den første træning i et format, hvor man kan deltage som privatperson i de første to moduler og tage det tredje modul med, hvis man skal bruge træningen i sit professionelle arbejde som coach, terapeut, socialrådgiver eller anden omsorgsperson. I 2024 følger to træninger mere, der kommer til at handle om følelser og relationer. Vil du være den første, der får besked, så kan du med et enkelt klik her tilmelde dig her:

Interesseliste SkilsmisseFacilitator


Go’ søndag derude. Jeg vil gå i haven, og være praktisk, mens jeg funderer mere over fællesskaber, både de unges og de voksnes. Jeg er sikker på, det både kommer til at redde fremtiden, og individet. Store ord. Men vi kan ikke undvære det. Så hvor der det godt vi træner de unge. Og forhåbentlig også de voksne?

Kærligst,



P.S. Er du interesseret i at deltage i Netværksdagen d. 23. maj, så giv meget gerne lyd (eller tilmeld dig). Har det ikke din interesse, hører jeg også meget gerne hvorfor eller hvad der skal til, for at det bliver interessant for dig.

Det er nemlig et stort arrangement og jeg rykker det til efteråret, hvis tilslutningen ikke er der nu. Du kan læse alt om netværksdagen her.