Kære ,

Og så skete livet. Igen! 

Jeg havde glædet mig lige så meget som ungerne til sommerferie. Også selv om jeg ikke har ferie endnu. For så skulle jeg lege med "arbejdsdage, jeg ikke havde lyst til at holde ferie fra". Men denne første uge har - igen - været én af dem, hvor jeg her fredag tænker "hvor blev dagene af?" og måske lige så meget "hvor blev jeg af?".

Det betyder også, at jeg ikke har fået gjort opmærksom på, at den bonus du får ved at tilmelde dig mit mentor-netværk, udløb i fredags. Så derfor forlænger jeg fristen til d. 8. juli. Derfor, frem til på fredag får du altså stadig en gratis individuel mentor-session med mig ved tilmelding til mentor-netværket. 

Jeg er i den grad blevet bekræftet i, at vi savner meningsfulde og dybe fællesskaber. Halvdelen af pladserne i netværket er allerede er solgt. Så du skal nok ikke overveje for længe, hvis du tænker at mentor-netværket er for dig. 

Få fingre i bonus og mentor-netværk her

Hvad er et arbejdsliv, du ikke behøver holde ferie fra?

Det er ét af de spørgsmål, jeg kommer til at stille dig, hvis du er med i mentor-netværket.

Fordi. Det er dejligt med ferie. Og vi skal holde ferie.

Men tænk nu, hvis vi havde et arbejdsliv vi ikke behøvede at holde ferie fra?

Altså et arbejdsliv, der ikke drænede os, men fyldte os op. Var meningsfyldt og afbalanceret.

Jeg ville holde ferie alligevel. Fordi jeg elsker at være sammen med mine børn og famile. Fordi det er vigtigt at restituere og have lange pauser. 

Men tænk nu, hvis du kunne tage på ferie uden at være udmattet og bruge den første af de tre uger på blot at komme nogenlunde tilbage i balance. 

For det er faktisk de færreste, der "bare" holder ferie, når de har ferie. 

I dag talte med jeg én, der har taget weekender og aftener i brug for at kunne holde ferie fra på onsdag. Og som for en måned siden måtte aflyse alt i en lille uge, fordi hendes krop ikke ikke ville mere. Der havde været for meget. 

Og så er ferie jo ikke ferie. Men blot nulstilling. Så når vi aldrig i overskud. 

Der er også dem, der dealer med alt det, de er "løbet fra" i månederne op til.

Sådan har mange sommerferier i mine hårde år været. At når jeg først landede på båden i Middelhavet og skulle slappe af, så blev jeg enten vred, ked af det eller på andre måder frustreret, uden helt at vide hvorfor.

Men det var jo fordi, at der nu, i ferien, blev plads til alt det, jeg havde skubbet væk, ikke taget mig af og lagt låg på. Og så kan jeg garantere dig, at det melder sig. Det var jo derfor du ikke satte tempoet ned før ferien. Fordi du ikke orkede at mærke det. 

Jeg er dit ubehag, og jeg er her for at fortælle dig...

Når det er situationen, oplever vi ofte både ubehag. Og modstand. Vi har massiv modstand på at have det "dårligt" i ferien, i den "gode tid". Og såda kommer vi til at bruge al energien - og måske ferien - på modstanden i stedet for på at give os selv lov til at have det, som vi har det. Og gå gennem ubehaget. Også selv om det måske tager et par dage.

Og hvis vi ikke kan rumme ubehaget, må vi starte med at rumme modstanden mod ubehaget. 

Og hvordan gør du så det? Du trækker vejret. Finder måske ud af hvor modstanden sidder i kroppen. Lægger en hånd på. Trækker vejret derned, mens du minder dig selv om, at sådan her er livet også. At du må have det som du har det. Det er faktisk ikke mere kompliceret end det. 

Er det rart? Nej. Det gør ondt. Det er ubehageligt. Det er besværligt. Sådan er livet også.

Og vi vil så gerne forstå. Så vi kan regne ud og fikse den smerte eller det ubehag. Men de svar får vi ikke, før vi tillader, at vi har det, som vi har det. 

Når vi har smeltet modstanden ved at være med den, kan vi begynde at arbejde med ubehaget.

• Måske kan du også skrive lidt på det. "Jeg er dit ubehag, og jeg er her for at fortælle dig...." er en god sætning at skrive på.
• Gå en tur med dit ubehag og fornem at det flytter sig. Det forsvinder måske ikke. Men det flytter sig. Og det er også en god påmindelse. 
• Og tag dig nu af det. Så du ikke hælder det ud over familie, venner eller sagesløse mennesker i sommerlandet. 

Tag tiden til dig selv. Ikke timer. Måske blot en halv eller en hel. Så du får luft. Og lufter dit ubehag. 

For vil du holde ferie, sådan rigtig ferie, er der kun én vej, det er igennem. Ikke udenom. 

Har du et hverdagsliv, du er glad for?

Hvis du genkender dig selv i ovenstående, kunne det være, du skulle bruge sommeren på at stille spørgsmålet: hvordan får jeg et arbejdsliv jeg ikke behøver at holde ferie fra?

Måske skal du endda udvide spørgsmålet og spørge, hvordan skaber jeg et hverdagsliv, jeg ikke behøver at holde ferie fra? For det jo ikke kun arbejdet, der stresser os.

Hvis du vil arbejde med det spørgsmål sammen med en gruppe af kvinder over det næste år, og starte med at dykke dybt i netop det spørgsål allerede i slutningen af august, kan du overveje mentornetværket. 

Og husk, frem til på fredag, får du en individuel mentor-session i bonus. Måske kan du nå at bruge den inden du skal holde ferie? Jeg har stadig et par ledige tider.

Så du kan holde ægte ferie, og ikke bare nulstille fra al hverdagens stress og jag. 

Tilmed dig mentor-netværket her

Jeg glæder mig afsindigt til skabe rammerne for et dybt og udviklende fællesskab af kvinder, der vil hele livet, både karrieren og alt det andet. Sammen. For hvorfor er det, vi tror, vi skal gå vejen alene? 

Beslut dig for, at dit næste arbejdsår skal være anderledes. At du vil stråle, at du vil støttes og at du vil et meningsfyldt fællesskab. At du vil skabe et arbejdsliv - et helt liv - som du ikke behøver at holde ferie fra. 

Kærligst, 

 

P.S. Og der er faktisk også et andet ferie-fif, som du får på tirsdag. Mine sommerferier har lidt gevaldigt under, at jeg har glemt det. Nemlig min daglige praksis. Den må vi ikke holde ferie fra. Det siger jeg mere om på tirsdag.