From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Faktisk er ubehaget ikke det værste!

- når vi viser, hvem vi er, har vi endnu mere på spil

 

Kære Læser, 

Hvor var det dejligt at se så mange skønne mennesker til sidste Tjek Ind om ubehaget. Det var - næsten - ikke ubehageligt. Snarere tværtimod.

Det her var én af tilbagemeldingerne:

"Super dejligt morgen tjekind. Kanon koncept, dejlige omgivelser og søde mennesker. Skøn ting at se frem til. Og en virkelig god forankring af Kompasset."

Henriette

Næste gang er temaet Integritet. Derfor vil jeg de næste uger, lade det være overskriften for mine skriverier her i nyhedsbrevet. 

Næsten alle de mennesker jeg møder, fortæller mig, at pejlemærket om ubehaget har gjort en kæmpe forskel. Det er noget, vi gerne vil lære at "tackle" og være bedre venner med. 

Men. 

I mine grupper ser jeg, at der er noget, der er endnu sværere. 

Integriteten. 

Min definition er denne: "Integritet er, når din yderside matcher din inderside". 

Det betyder, at når det, du føler, tænker og ved er sandt for dig, også er det, du udtrykker og handler ud fra i den virkelige verden, så er du i integritet. 

Med andre ord; når du er dig selv!

Og ikke bare dig selv. Men dit bedste selv. 

Der, hvor du stråler. Der, hvor du bruger dine talenter. Der, hvor du viser dit hjerte.

Og. Gud (eller rettere Jantelov) forbyde det, der hvor du praler!

Det er det, der er det sværeste!

At vise dig fra dit højeste sted (i mangel af en bedre beskrivelse). 

Integritet i praksis

Det handler ikke bare om at turde vise, hvem du er. Det handler også om at dosere. Og kunne skelne. 

For ikke alt, hvad der sker på min inderside, skal jeg dele med verden. Noget skal deles med nogen. Andet kun med mine nærmeste. Og mennesker, som ikke behandler mig ordenligt, skal slet ikke have adgang til min inderside. Det er det, jeg mener med at kunne skelne. 

Jeg føler også meget. Og har, i ubalance, tendens til drama. Derfor kan det også være nødvendigt at dosere det, jeg viser. Ikke for at passe på de andre eller tilpasse mig situationen. Men for at passe på mig selv. Så jeg ikke får øredøvende sårbarhedstømmermænd bagefter. 

Jeg tager gerne sårbarhedstømmermænd med. Fordi sådan har jeg valgt at være her i livet. Åbent. Og dermed sårbart. Sådan mærker jeg bedst mig selv, andre og livet. Men jeg kan, og er kommet til flere gange end jeg kan tælle, at dele for meget. 

"Oversharing" siger de over there.

Det ønsker jeg ikke. For intentionen bag var heller ikke altid ren. Den handlede om at "shortcutte connection" som Brené Brown beskriver det. Altså at ville en tættere relation uden at give relationen tid til at modnes og selv nå derhen. 

Derfor har jeg øvet mig i at dosere. 

Og skelne. 


Sådan øver du dig

At skelne og dosere er kun muligt, hvis jeg kender min inderside. Hvis jeg besidder evnen til selvrefleksion. For ved jeg ikke, hvilke følelser og indre oplevelser, jeg skal dosere eller hvem mit system er tryg ved, så jeg kan skelne, er det ikke muligt at passe på mig selv. 

Derfor starter integritet med en nysgerrighed på, hvad der sker på min inderside. Og derefter øver jeg mig i at udtrykke det på ydersiden. I rette mængder og til de rette personer. 

Det, og mange flere nuancer på emnet, skal vi tale om næste mandag, d. 25. november, på Tjek Ind morgenmødet med overskriften Integritet. Måske vil du være med?

Ja-tak, jeg vil tjekke ind med min integritet

Kan du ikke deltage, men vil du gerne tjekke ind med din integritet, så start her;

* Ved jeg, hvad der sker på min inderside?

* Møder jeg det jeg opdager på min inderside med dom eller nysgerrighed (dømmer du det, får du ikke mulighed for at se det i sin rene form og din respons bliver derfor også mudret)?

* Hvilke overbevisninger har jeg om, hvad der sker, hvis jeg viser, hvem jeg er? 

(Jeg er for eksempel hundeangst for andres dom, fordi jeg dømmer mig selv så hårdt. Og så hader jeg at blive til grin, hvorfor jeg i mange år var indbegrebet af alvor, for hvis jeg slappede af og var sjov, grinte folk - og jeg følte ofte, at det var ad mig. Og ikke med mig. Selv om jeg er ret sikker på, at det ikke er sandt. For jeg er faktisk ret sjov;)

Se, den sidste sætning der; det er også integritet. Når vi tør sige højt, hvem vi er og hvad vi er stolte af. Og gode til. Når vi tør stå i vores eget lys.

Så værsgo at øve dig på at stå i lyset. Det viser sig for de fleste at være mere ubehageligt end ubehaget...

Jeg håber, du får en smuk søndag.
 
Kærligst,