indled din sommer med kvindefællesskab, natur, jordforbindelse og indsigt
Kære ,
Jeg kan lige nå at fortælle dig om denne sommers vandre-retreat, mens der stadig er et par pladser tilbage.
Vi er nok lidt mere begejstrede i år. Måske fordi det længe så ud som om, vi var nødt til at aflyse.
Men det er som om, der er mere brug for det retreat end nogensinde. Vi trænger til at at være sammen. Til at komme tættere på. Både på os selv og på andre (og her mener jeg ikke fysisk, for vi holder selvfølgelig afstand, men energetisk og følelsesmæssigt).
I hvert fald er 11 ud af 16 pladser solgt.
Der er ganske få ændringer. Allerede inden COVID-19 havde vi i år besluttet, at vi kun skulle bo ét sted og gå ud derfra hver dag. Vi har lyst til at udforske, hvad en fast base gør for processen. Vi ønsker os nemlig endnu mere jordforbindelse, ro og tid.
Det er et dejligt stort sted med masser af plads, lys og luft. Både inde og ude, så vi kan have optimale betingelser i al slags vejr.
Med COVID-19 er den eneste ændring, at alle deltagere bor på eget værelse for på den måde at mindske smitten. Og at vi udelader øvelser med fysisk kontakt. Så er der selvfølgelig mere sprit involveret, men den slags er allerede en fast bestanddel af at vandre i naturen.
Er det første gang, du hører om Amandas og mit vandre-retreat, får du en gennemgang af elementerne her:
Kvindefællesskab - der sker noget, når kvinder mødes og har tid. Det åbner hjerter, sind og perspektiver. Vi spejler os i hinanden, løfter og ser det, vi ikke selv kan se. På rekordtid blive kvinder du lige har mødt, fortrolige samtalepartnere, som du griner og (måske) græder med. Det er smukt og livsbekræftende og minder os om fællesskabets helende kraft.
Personlig proces - gå igennem. Hver morgen og eftermiddag får du inspirerende input til at komme tættere på dig selv. Vi sætter rammen med øvelser, viden og værktøjer.
Vandring - gå med det, der er. At bevæge sig med det, der er, viste sig at være om end en meget effektiv og samtidig blid måde at arbejde med det, der måtte komme op i dig. Vi går i stilhed, vi går sammen og vi går ca. 18 km om dagen om end det varierer en hel del fra dag til dag.
Overgivelse - vi har dig. Vi har vores egen kok med, som sørger for økologisk mad og serverer frokost ude på ruten. Vi ved, hvor vi skal hen og hvad der skal ske. Det gør du ikke. For kvinder i dag har brug for at lære at læne sig ind og overgive sig. Det vil vi gerne give dig på dette retreat.
Yoga & meditation - hils på morgenen, dig selv og din krop. For at vække dig blidt, laver vi yoga for ømme muskler og for kropskontakt hver morgen inden morgenmad. Du får også en guidet meditation til at fuldende kontakten.
Stemmens kraft - kom tættete på gennem din stemme. Amanda er uddannet fra konservatoriet, og har skrevet to sange til retreatet. Vi har vores eget sanghæfte og bruger sang både i løbet af dagen og om aftenen rundt om bålet med guitar. Der er meditationskoncert og du får prøvet den helende kraft ved vokalterapi. Det kræver ingen sangerfaring.
Naturen - er rammen. Vi vandrer, strækker, faciliterer og synger under åben himmel, så meget vejret tillader det (men kan også være inde). Vi sover dog på enkeltværelser i rigtige senge, så mere naturligt er det heller ikke.
Kropskontakt - vejen ind og hjem. Selv om du ikke har vandret før, kan du godt være med. Vi bruger vandringen til at processe og går ikke længere end almindelige kvinder uden alvorlige skader kan være med. Nogle dage, går vi langt, andre kortere. Men der er gode pauser og mulighed for restitution. Du lærer din krop virkelig godt at kende og opdager, at den kan så meget mere, end du troede.
Fest - bind en sløjfe. Den sidste dag efter vandring laver vi et smukt afslutningsritual og mødes over festmiddag for at fejre livet, os selv og hinanden.
Det er ikke en stroppetur ej heller en badeferie eller luksusophold. Forvent at blive udfordret og inspireret, opløftet og møde dig selv i nye udgaver, hvad end det er fysisk eller mentalt.
P.S. Tilmelding lukker på lørdag og retreatet gennemføres ved 16 deltagere. Er du interesseret, så udskyd ikke beslutningen. Kun gennem din tilmelding ved vi, at du vil med.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)