Subject:
"Uddannelsen ændrede mit arbejdsliv. Og fremkaldte mig som menneske"
- Charlotte fandt modet, værktøjerne og sig selv
Kære ,
Charlotte fandt modet, værktøjerne og fik lov "bare" at være sig selv, da hun deltog på GruppeFacilitator Uddannelsen.
Dette er historien om, hvordan pandemien skabte et helt nyt udgangspunkt i Charlottes forretning og hjalp hende til at udleve de drømme, hun flere gange havde svigtet.
Da jeg mødte Charlotte første gang, var hun redaktionschef på magasinet Psykologi. Hun ringede til mig, fordi hun ville skrive en artikel om det jeg lavede. Det forløb hun deltog på gav hende modet til at sige op og følge drømmen om at blive selvstændig.
I dag er Charlotte Heje Haase skrive- og podcastmentor.
Jeg har flere gange hørt Charlotte sige: "hver gang jeg deltager i et forløb eller i en gruppe hos Lykke, sker der store, gode og modige ting i mit liv".
Deltagelsen på GruppeFacilitator resulterede i det største - og vigtigste - skridt til dato.
Før Charlotte deltog på uddannelsen levede hun udefra set drømmen. Hun var - endelig - blevet selvstændig og hjalp folk med at skrive bøger og podcaste.
Men hun befandt sig ikke godt i underviserrollen. Lavede powerpoints og kæmpede med nerver. E dag opstod en konflikt mellem to deltagere på et skrivekursus, og hun ikke havde modet til at gå ind i, hvad det handlede om eller løse det i plenum.
Og så gav hun op. Og følte stor skam. Gemte sig i det opgaver hun vidste hun kunne løse. Dem hun var god til. Men ikke dem hun drømte om. Hun blev en slags freelance redaktionschef for virksomheder. Der kunne hun gemme sig og redigere andres prodcasts og tekster samt ghostwrite.
Charlotte fortæller:
"Da jeg meldte mig på GruppeFacilitator Uddannelsen, var jeg ved at blive udbrændt. Jeg arbejdede mindst lige så meget, som da jeg var ansat og leder. Men tjente halvdelen. Og jeg fik slet ikke rykket på det, jeg brændte for: At hjælpe folk til kreative gennembrud og at dele deres stemme.
Lykke gav mig værktøjerne til at stå stærkt i mig selv som facilitator.
Mange på holdet var coaches. Det var ikke min rolle. Jeg ville formidle viden, så i starten var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg hørte til. Men så opdagede jeg at alle metoderne kunne bruges til at forankre viden og skabe resonans og kreative gennembrud.
Jeg opdagede, hvordan jeg kunne tage en svær situation - fx en modstand mellem to i rummet - og italesætte det og møde det med åbenhed og nysgerrighed, og hvordan det kunne forløses.
Jeg lærte også, at den sensitivitet, jeg har haft hele livet, ikke bare var noget, der skulle gemmes væk.
Før troede jeg, at det handlede om at passe på mig selv før og efter, jeg havde været på, når jeg var drænet.
Nu lærte jeg, at man kan passe på sig selv og bruge sin sensitivitet til at fornemme, hvad der sker i et rum, og gå ind i det. På fineste vis. Jeg fortstod, at jeg fik energi af at sætte mennesker i spil, og at undervisning aldrig handler om ‘læreren’.
Da jeg fik min GF-certificering i starten af 2020, troede jeg, at jeg skulle ud og bruge det på fysiske gruppemøder, men så ramte pandemien."
Charlotte gik i gang med at "oversætte" alle de værktøjer, hun havde fået, sætte dem i spil online (red. det gør vi sammen på uddannlesen nu, fordi online facilitering er kommet for at blive).
Det lykkedes. Charlotte inviterede skrivende til at skrive sammen over Zoom og fire måneder efter hendes uddannelse havde hun 100 betalende medlemmer i Klub Bare Skriv - et virtuelt skrivefællesskab, hvor de skriver online hver tirsdag.
Det var en helt ny verden, der åbnede sig for Charlotte:
"Det mod og den synlighed kunne jeg træde ind i, fordi jeg på GF havde lært mine egne styrker at kende som facilitator. Før havde jeg mere lært, hvad jeg ikke var så god til og skulle ændre. Nu kunne jeg træde ind i mine forcer, og det føles ubeskriveligt.
Jeg bruger også gruppefacilitering på alle mine podcasthold, og kursisterne kommer langt bedre og sjovere i mål og hjælper hinanden. Så jeg holder rummet og giver den nødvendige information, og så er de blevet langt mere selvkørende og støtter hinanden og bringer sig selv i spil.
Lykke er en eminent facilitator. Hun har en stor faglig og praktisk viden, så man føler sig tryg og godt klædt på efter hendes facilitering. Hun faciliterer indefra og ud, og det gør, at hun taler til mit hjerte og nervesystem først og fremmest. Jeg elsker, at hun skubber os på forløbet.
Lykke bruger sine egne fortællinger også, og det gør en verden til forskel for mig, at hun er i øjenhøjde. Hun viser ting først, og så sætter hun teori på bagefter. Det er en sand lærer.
Jeg græd en del, men på den forløsende måde. Pludselig fik jeg øje på ting, jeg havde prøvet at lukke øjnene for. Om hvordan jeg agerer i et rum med andre. Jeg følte mig set og hørt og respekteret og fremkaldt, og står nu stærkt og sårbart, så jeg kan hjælpe andre til det samme.
Jeg kan ikke anbefale GF nok. Den ændrede mit arbejdsliv som selvstændig. Den ændrede mig.
Jeg lever nu godt af mine podcast- og skrivekurser og har det fantastisk i min rolle som facilitator."
Jeg har heldigvis fornøjelsen af at opleve Charlotte facilitere online, fordi jeg også har en bog eller to i maven og derfor er medlem af Klub Bare Skriv. Og så købte jeg også hendes podcast masterclass for at blive endnu mere inspireret til at lave min podcast Følsom.
Når jeg sidder der ved min skærm, og det er mig, der er eleven, er facilitatoren i mig ved at revne af stolthed. For Charlotte ligner én, der aldrig har lavet andet. Hendes ro og nærvær er uovertruffent. Og "fremmede" mennesker deler fra det inderste af deres hjerter - og tekster - fordi hun har skabt et trygt rum, vi kan være sammen i.
Jeg bruger ikke ordet magi let, men jeg bruger det, når jeg oplever det, vi kan sammen i et trygt rum. Den dybe og vigtige oplevelse af, at vi ikke er alene og de ting vi deler, så vi kan hele og skrælle lag af og blive endnu mere os selv. Det kan Charlotte. Også online.
Og skal du med, er det ved at være sidste chance. Tilmeldingen lukker i morgen. Vi starter 14. marts på Marienlyst Strandhotel i Helsingør.
Har du brug for en afklarende samtale, har et par spørgsmål eller har du blot brug for at tale højt om dine overvejelser, har jeg tid i eftermiddag, så ræk endelig ud (send sms på 2618 6896).
Og er du klar til at tilmelde dig, gør du det her:
Du kan også lytte til hendes podcast Skab DIG, som du finder på din foretrukne podcastplatform.
Hun er helt vidunderligt dygtig og helt sin egen.
Kærligst,
P.S. Det bliver den sidste GruppeFacilitator Uddannelse, så skal du have mine værktøjer, strukturer, øvelser og det personlige arbejde jeg guider dig igennem, for at du kan stå stærkt, kan du ikke vente så meget længere. I morgen er sidste chance...
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)