Så er lidt mere end halvdelen af pladserne optaget på uddannelsen og det passer godt, for på tirsdag afholder vi det sidste infomøde.
Det afholdes i Gilleleje, så du også får mulighed for at se de smukke omgivelser, som uddannelsen afholdes i. Jeg er faldet for lokalet, fordi det har 180 graders udsigt over Kattegat og pejs. Desuden er vi omgivet af smuk, rå natur.
Vi skal bruge mange krævende timer i det rum og det skal være en tryg ramme og der skal være højt til loftet, både indenfor og udenfor, når vi skal skubbe til grænser, øve os og ikke mindst folde os ud. Derfor håber jeg, du har lyst til at komme til Gilleleje og høre om uddannelsen til Gruppe Facilitator, som starter 14. maj.
Jeg vil selvfølgelig fortælle dig om uddannelsens opbygning, men det jeg virkelig har på hjerte denne aften er at redegøre for det paradigme-skifte, jeg tror på, vi står overfor.
Det handler om et afgørende skift:
fra individ til fællesskab
fra præstation til resonans
fra kontrol til tillid (og sårbarhed)
Det er et skift, som kræver mere af os, end vi er klar over. Og et skift som virksomhederne kun alt for langsomt er ved at forstå. Vi er simpelthen i gang med at slide os selv, hinanden og vores verden ihjel.
Desuden skal vi lave en øvelse, som vi også laver flere gange på uddannelsen. Fordi vi hverken som menneske eller Gruppe Facilitator bliver færdige med at lære.
Kom og hør meget mere og deltag i en inspirerende aften tirsdag d. 9. april kl. 17.30-19.30 på Gilleleje Badehotel.
Jeg kan varmt anbefale at det kombineres med tidlig eller sen aftensmad i forårsskønne Gilleleje. Der er mange dejlige spisesteder.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)