From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Lyt til din længsel...

også selvom ubehaget er indbygget deri

Lyt til din længsel...

 

Kære Læser,

Ubehag kommer i mange former. For mange er vrede, sorg og hjertesmerte øverst på den liste. Der er så mange ting vi, bevidst eller ubevidst, undgår, fordi vi ikke vil risikere ubehaget. 

Men det gør os ufri. Afskærer os fra mange af livets muligheder, når vi ikke vil mærke efter. 

Når vi ikke vil mærke vreden, som, hvis vi lytter i tide, blot er et signal til os om, at vores grænse er overskredet. Og derfor forbliver utydelige i vores relationer. 

Når vi ikke vil risikere det knuste hjerte, fordi det er så sårbart at blive forladt. Og derfor (for)bliver alene.  

Når vi ikke vil mærke sorgen, selv om den (også) er et vidnesbyrd om, at vi har elsket. Og derfor bærer rundt på tung bagage, der springer op på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter. 

Længslens indbyggede ubehag

Når vi ikke vil mærke ubehaget, kan vi heller ikke komme i kontakt med vores længsler. For i længslen er også et indbygget ubehag. Nemlig fornemmelsen af, at det, vi så brændende ønsker os, har vi endnu ikke.

Måske kommer vi også i kontakt med et andet ubehag, som det moderne menneske oplever; ikke-viden. At vi ikke ved, hvordan vi skal få den længsel opfyldt eller måske ligefrem, hvad den længsel er. Og endnu mere, at vi vil kunne regne ud på forhånd, hvad det vil koste og om det vil lykkes, før vi risikerer noget.

Der er så mange mennesker, der gå rundt og venter, fordi de ikke tror, de kender deres passion, deres niche eller deres drøm. Men det er fordi, vi forestiller os, at det skal føles rigtigt. Godt. Rart. Og at vi får hele svaret, før vi tager det første skridt (det er én af de største livsløgne, jeg har afsløret i mit eget indre).

Men i længslen er også et ubehag. Og en ikke-viden. Og ikke mindst; frygt. For når vi først har "indrømmet" længslen. Set på den. Er der ingen vej tilbage. Så ved vi, hvorfor vi er mellemtilfredse. Så kan vi ikke gemme os i uvishedens tåger.

Når vi ikke ved, kan vi ikke handle. Når vi tillader os selv at mærke længslen derimod, kan det gøre ondt. Føles farligt. Og blive besværligt.

Jeg tror, de fleste af os kan mærke længslen. Hvis vi tør. For det kræver, at vi tør ubehaget. Det indbyggede ubehag - sorg - over endnu ikke at have realiseret længslen.

Ude hos de andre eller hjemme hos dig selv?

Den anden dag skrev en veninde til mig, at hun var frustreret. Fordi hun lige nu måtte gå endnu en runde med sorgen over at være blevet skilt (hvor jeg dog kender den frustration og længslen efter at den sorg ikke kommer på uanmeldt besøg længere). 

Sorgen blev provokeret yderligere af, at hendes eks har fundet en ny kvinde, er blevet gift og har fået barn. Det kan føles som vrede, når vi ser det hos andre, som vi selv længes efter.  

Der er ikke noget quick fix i den situation. Det gør ondt. Det kan ingen ord eller indsigter fjerne. 

Men alligevel mindede jeg hende om det kærlige valg. I stedet for at rode ovre hos ham og hans familie-lykke, kunne hun gå hjem til sit eget knuste hjerte og forbinde sig til sin egen længsel. For hun vil gerne have en større familie. Dele livet med en mand. 

Det gør ikke ubehaget mindre. Men i stedet for, at det handler om ham, der forlod hende, kan hun være tæt med sin egen længsel. Det er et renere ubehag. Det bliver en lille smule nemmere at holde hånden under eget hjerte der. 

For når vi roder ovre hos de andre, har vi forladt os selv. 

Derfor skal du læne dig ind i ubehaget

Det er kernemotivationen for at lære at læne sig ind i ubehaget. For når vi kan rumme vores egen smerte, kan vi blive hjemme hos os selv. Også når noget er svært og gør ondt. 

Intet gør mere ondt end at forlade sig selv. Det er det største og ledeste ubehag af dem alle.

Det kan, indledningsvis, føles som om vi kommer væk fra ubehaget. Men det er som at tisse i bukserne. For når vores hjerte bliver koldt, fordi du ikke holder hånden under det, bliver smerten dobbelt så svær at bære. 

Det er smerten, og ubehaget, ikke, hvis vi holder hånden under eget hjerte.

--> Vi kan lære at vise os selv omsorg og træffer kærlige valg. Også, eller måske særligt, i ubehaget. 

--> Vi kan opdage, hvornår vi forlader os selv og vende hjem igen. 

--> Vi kan oparbejde en robusthed og en rummelighed i os selv, så vi kan læne os ind i ubehaget.

Næste Tjek Ind: Ubehaget

Alt det skal vi tale om på næste onsdag d. 13. november kl. 8.30-10 til næste Tjek Ind morgenmøde. 

Måske har du lyst til at deltage?

Kom til Vedbæk og start din morgen med at tjekke ind med dig selv, andre mennesker og (ikke mindst) livet.

Læs alt om Tjek Ind  og tilmeld dig morgenmøder her


Kan du ikke være med på næste onsdag, så gå en lang tur i skoven, ved vandet eller ude på marken, hvor du kan se horisonten, og tillad dig selv at mærke længslen.

Hvad længes du efter? Kan du mærke det?

Måske ikke, men giv dig selv tilladelse til at være nysgerrig. Og mind samtidig dig selv om, at du kan bære længslen tæt på dit hjerte, også selv om du måske er nødt til at mærke den lille sorg over eller dybe savn efter at realisere netop de længsler, som bor dybest i dig. 

Du kan øve dig. Og opdage at når du kan rumme ubehaget, sætter du dig selv fri til at leve et liv tættere på dig selv og på dine længsler.

Det er første skridt til et autentisk liv. 

Kærligst,