From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Her er en utraditionel adventsgave...

- til dig, der ikke orker at løbe fra dig selv mere...

Her er en utraditionel adventsgave...

 

 

Kære Læser,

jul02.jpegHvem gider at have ubehag i gave? Sikkert ikke nogen. Alligevel er din første adventsgave e-bogen "Læn dig ind i ubehaget". 

Du downloader e-bogen her: 

Pejlemærke #2 Ubehaget E-BOG Lykke Rix.pdf

Fordi det er ét af mine vigtigste budskaber. Fordi det er én af de indsigter, og det personlige arbejde, som har gjort den største forskel for mig. Derfor deler jeg denne e-bog med dig. 



Når vi ikke vil mærke ubehaget, løber vi fra det. Det kan vi gøre på mere eller mindre sofistikerede måder. 

Nogle af os lægger bare låg på. Nægter at mærke det, der ulmer under overfladen. Er det vreden vi ikke vil mærke, ender vi nogle gange med at eksplodere, ofte der hvor vi er tryggest (vores børn) over noget, der slet ikke står mål med den givne situation. Fordi følelser skal forløses. De er energi. Og sæter vi prop i, finder de blot en anden vej ud. 

Andre sætter tempoet op for ikke at mærke. Når der er travlt på ydersiden, er det nemmere at ignorere indersiden. Men vi skriver på regning, så i det øjeblik vi sætter os i sofaen for at slappe af eller tager på ferie, så er hele vores indre i oprør. Hvilket for mange betyder, at de fortsætter travlheden. Dermed får vi aldrig restitueret. Personligt tror jeg, det er én af grundene til de mange stress-sygemeldinger. At vi ikke har lært at tage os af ubehaget. 

Der er også dem, der dulmer. Dulmer med shopping, med skærm, med alkohol, med sex, med arbejde (klassiker) og med træning (for jo, mange af de klienter jeg har hjulpet, tager løbeskoene på, når noget gør ondt. Det er én af de sundere former for dulmen, men stadig bogstavelig talt en måde at løbe fra ubehaget på). Vi dulmer, så vi ikke behøver at forholde os til den uro, der banker på indefra. 

Mange af os gør lidt af det hele. 

Ubehaget har svar til dig

At gå i gennem ubehaget sætter os ikke blot fri til at gå efter det, vi længes efter, fordi vi ikke længere behøver at frygte halvdelen af følelsesspektret. 

Ubehaget rummer også mange af de svar, vi søger. Når hverdagen føles meningsløs og lidt for hamster-agtig. Når livet går alt for stærkt og vi ikke kan finde nærværet. Når vi har en udefinerbar længsel efter noget andet, som bare ikke vil gå væk, ligegyldigt hvor umage vi gør os. 

Så er vi nødt til at sætte tempoet ned for at lytte. Og når vi gør det, kan jeg garantere dig, at det du finder ikke er den ro, du så gerne vil have. Det er ubehag af forskellig art, der melder sig. Og kan du møde den del af dig selv, er du villig til at gå gennem ubehaget, så får du ikke bare svar. Men også den ro, særligt på indersiden, som du måske længes efter. 

Det handler om følelsesmæssig robusthed. At kunne rumme alt det, der sker på indersiden. Først når vi kan det, kan vi begynde at sætte vores egen kurs. Vil vi ikke mærke efter, er vi nødt til at navigere udefra, efter hvad andre foreslår og det vi er opdraget til, i stedet for indefra og ud. 

 

E-bogen hører til andet pejlemærke i min store online program Følg dit Indre Kompas bestående af seks pejlemærker:

  • Langsommelighed
  • Ubehaget
  • Lyset
  • Handling
  • Momentum
  • Tillid

Det er en invitation til at skabe et indvendigt kompas at styre efter i stedet for at skulle løbe efter andres forventninger, frygten for andres dom og samfundets konventioner for det gode liv. Det er en guide til at lære at mærke efter og navigere indefra og ud. Det skal jeg nok fortælle mere om. 

For nu vil jeg blot invitere dig til at lave en god kop the eller kaffe, kravle op under et tæppe og læse om ubehaget. 

For det er bestemt ikke ubehageligt. Det er genkendeligt.

Og tager du ordene med ind i hverdag og levet liv, lover jeg dig, at du vil opleve en nyfunden frihed, når du ikke længere skal løbe fra halvdelen af følesesespektret.

Du vil komme til at holde mere af dig selv, fordi du kan rumme hele dig.

Og du vil kunne gå efter det, du drømmer om, fordi udlevelsen af enhver drøm indeholder frygt for at springe, tvivl om det er det rigtige og sorgen over at sige farvel til noget, der var. Og kan vi ikke rumme det ubehag, kommer vi til at stå stille. 

Hermed en opfordring til at lære dit ubehag at kende. 

Rigtig glædelig første søndag i advent.  

Kærligst,