Kære ,

Hvad i dig må dø for at det nye, du gerne vil skabe, kan opstå?

Det spørgsmål læste jeg for snart længe siden i et nyhedsbrev fra Canada. 

Og det er blevet hos mig. 

For jo mere jeg tænker over det spørgsmål, jo mere resonerer det.

Det er din identitet, der er på spil 

Hver eneste gang vil vil skabe forandring, må vi være villige til at slippe. Slippe noget gammelt for at nyt kan opstå.

Jeg er i gang med at slippe mit gamle arbejdsliv. Og skabe et nyt. Jeg er også vidne til andre i samme proces.

Og jeg ser så tydeligt, at det ikke handler om struktur, nye idéer eller disciplin. Det skal måske også slippes. Men det er ikke det, der er svært.

Det handler om identitet. Det er den, der er på spil. Og der er noget af den identitet, som du skal sige farvel til for at træde ind i det nye, du længes efter. Ellers havde du nemlig allerede gjort det.

Der er, for alle, der går gennem en sådan forandringsproces, noget gammelt, der må dø, for at det nye kan få plads. 

Og det er ikke kun gamle vaner, der må dø.

Men endnu mere gamle opfattelser. Af hvem vi er. Og hvorfor vi er berettigede til at være her. Hvad vi er gode til. Og hvad vi kan tillade os. Hvad "man" kan leve af og hvordan "man" kan tjene til føden. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne lave det identitetsskifte selv. For når vi er helt inde og pille ved identitet og selvopfattelse, hjælper det ikke meget blot at ændre strukturen i arbejdslivet eller lave nye vaner.  Det er meget større end det, opdagede jeg, og derfor havde jeg brug for hjælp.

Så jeg har - indsæt trommehvirvel - hyret en coach. 

Og ja, jeg får også hjælp til struktur og det er virkningsfuldt at blive stillet de helt lavpraktiske spørgsmål. Jeg har eksempelvis printet en kalender for 2023 og er i gang med at rykke helt rundt på måden, jeg hidtil har strukutureret mine arbejdsdage på.

Det er effektivt. Og simpelt. Og virkningsfuldt.

Men det bliver vi hurtigt færdige med. For det er, som sagt, ikke den største forhindring. 

Du er din største forhindring. Hver gang. 

Opfattelsen af dig selv. Forventningerne til dig selv, og dem du tror andre har til dig. Og (måske) frygten for andres dom eller mening.

Hvad i dig må dø for at nyt kan opstå?

Og det er netop den del, det der rammer vores identitet, som er vigtigst at undersøge. Og derefter tage afsked med.

Derfor: hvad i dig må dø, for at nyt kan opstå? Hvad må du sige nej til for at kunne sige ja til noget andet?

Jeg ved godt, hvad eller hvem jeg skal slippe. Hvad i mig, der skal dø for at kunne genskabe mit arbejdlsiv i en form og med indhold, der passer til den jeg er i dag og det jeg gerne vil udvikle fremadrettet. 

Jeg må slippe den kompetente. Den sikre. Hende der ved, at hun får succes med det, hun har lavet, fordi hun har så meget erfaring. Og dermed også får anerkendelse herfor. Hende, der gør det, hun har gjort længe og som andre beundrer, fordi hun er god til det. 

Den kompetente. 

Phew, hun er mit anker. Det er hende, jeg altid falder tilbage på. Både for at sikre min indtægt. Men også for at sikre, at jeg lykkes.

Hvordan?

Så hvordan gør jeg det? Lader hende den kompetente dø?

Svaret er lige så dødsygt, som det er sandt. Ét skridt ad gangen. Godt hjulpet af min egen coach, mit netværk og vågenhed. 

Med vågenhed mener jeg, villigheden til at opdage, hvornår jeg får lyst til at genintroducere den kompetente. Opdage hver gang, jeg får lyst til at sige ja til det, jeg er sikker på, i stedet for det, jeg længes efter og derfor ikke kan få en garanti vil lykkes. Og så lige sove på det, så jeg tør lave det sædvanlige ja om til et nej-tak og minde ig selv om min aftale med mig selv. 

Og den vågenhed kan vi kun kultivere med lagsommelighed. Du ved; slow change, som jeg skrev om i forrige nyhedsbrev.

For langsommeligheden gør mig mere nærværende i de daglige vaner og hver gang jeg skruer op for tempoet, så falder jeg i søvn, kører på autopilot og falder lige lukt tilbage til min gamle identitet. Vanen er stærk og behovet for tryghed det mest grundlæggende vi har.

Hvorfor gøre det alene?

Jeg ved, du kan selv. For læser du med her, er du ganske givet typen, der kan det meste selv. Jeg kan også det hele selv (siger min kæreste:). Men jeg vil ikke mere. Jeg vil ikke kampen. Og den forsvinder, når jeg rækker ud til andre. 

Ræk ud og læn dig ind

Jeg vil læne mig ind i andre mennesker. Jeg vil nyde processen. Jeg vil ikke kun have fokus på målet. 

Derfor rakte jeg ud. Derfor hyrede jeg en coach. Og derfor bruger jeg mit netværk og mine gode kollegaer. 

Fordi det godt må være sjovt at flytte sig. Også selv om noget i os skal dø. Der har vi måske i særdeleshed brug for støtte og hep til. Og øjne udefra. 

Faktisk er det måske netop sådan, vi skaber forandring med lethed. Når vi bliver observeret og fulgt med andres øjne end vores egne. De er ikke nær så kritiske. Og de ser alle de smukke, lyse afkroge af os selv, som vi ikke selv tør se. 

Det er også præcis derfor, jeg har lavet mentor-netværket. Det kan du læse mere om her. 

For deri får du det hele.

• Fællesskabet i form af 11 andre kvinder, som også vil lade noget gammelt dø for at nyt kan opstå. Nogle at gå vejen med, også mellem møderne, hvor du hver gang får en buddy.
• En mentor (undertegnede) til at coache på både det lavpraktiske og strukturen og commitments og deadlines, men selvfølgelig allermest på skabelsen af den nye identitet.
• Og så personlig udvikling. Og den vågenhed, som personlig udvikling kræver. Du lærer dig selv bedre at kende, så du med større tryghed og lethed kan lade den gamle identitet dø og langsomt, men sikkert, nære det nye, så det vokser sig stort og stærkt. 
  

For det værste - og sværeste - er, at du er din egen største forhidring. 

Heldigvis er det bedste, at du ikke behøver at gå vejen alene. 

Tilmeld dig mentor-netværket i dag og kom allerede nu i gang (for du får nemlig en gratis individuel mentor-session ved tilmelding inden 30. november) med at sige farvel til det gamle i dig, så det nye kan få plads, næres og vokse. 

Husk også, at det kun er frem til på onsdag, at du kan betale i 12 rater. 

Ja-tak, jeg skal have en plads i Mentor-netværk 2023

Kærligst,

 

P.S. Er du MAND og vil du også være med i et mentor-netværk?

Nu har jeg efterhånden fået så mange henvendelser fra mænd (eller kvinder, der spørger fra en mand), om der også er et netværk for dem, at jeg begynder at tro på, at de (også) skal have deres eget forum. Så derfor, er du mand eller kender du en mand, som kunne have den interesse, så klik her og bliv helt automatisk - og med det samme - tilmeldt interesselisten.