- læs også hvilke 3 programmer du kan få rabat på torsdag
Kære ,
Måske tror du, at ubehaget og de "svære" følelser, er det værste? Sådan er det faktisk ikke. Min egen, og mine gruppers, erfaring er faktisk, at det er vores lys - det vi er stolte af, det vi er dygtige til, det vi mestrer, som er det sværeste at vise til verden.
På min GruppeFacilitator-uddannelse har vi en øvelse, som hedder pralerunden. Og det er én af dem, der giver varme kinder. For vi har lært, at vi ikke må prale. Hvorfor?
Hvorfor er det, at vi ikke må vise verden, hvad vi er dygtige til? Måske ligefrem bedre en gennemsnittet til?
Vi har brug for det lys. Vi har brug for den inspiration. Vi har brug for den mening og bekræftelse, som ligger i at dele vores gaver med verden.
Så her er en lille søndagsopfordring. Besvar denne mail og pral. Jeg lover ikke at dele den med andre, selv om andres lys er noget af det smukkeste at dele. Og husk, det skal ikke "bare" være det, du er stolt af, men hvad du har lyst til at prale med?
Jeg lovede, at jeg i dag ville dele de tre online-programmer med dig, som jeg smider på fødselsdagshylden på torsdag.
Jeg har i denne uge siddet og redigeret, finpudset og optimeret alle tre, og det var deraf idéen til dette nyhedsbrev kom.
For de tre online-programmer, vil jeg faktisk gerne prale med.
De er så fyldt med hjerte.
De er så gennemarbejdede.
De er så ærlige og effektfulde.
I går morges sad jeg eksempelvis med KærlighedsKriger og satte indholdet mere overskueligt op i salgsteksten. Og jeg blev helt paf over, hvor meget og hvor relevant, det materiale er. Det er vitterligt det program, jeg selv ville have ønsket fandtes, dengang jeg kastede mig ud i arbejdet med den feminine energi (hvilket også er en historie, jeg deler i materialet, så du ikke skal gå vejen alene).
Den anden dag sad jeg med hjertebarnet; Følg dit Indre Kompas. Og jeg blev helt ked af det. For det program kan gøre så stor en forskel, og er endnu ikke kommet ud til nok mennesker. Det er mit bud på et fundament for egen udvikling og refleksion. En model, eller en slags template, du kan bruge i ligegyldigt hvilke situationer, du står i. Det er vitterligt et indre navigationsapparat. Og hvem har ikke brug for det?
Slutteligt er der Next Level. Mit online program til selvstændige coaches, der vil have støtte og struktur i opstarten af deres virksomhed eller løfte deres forretning til næste niveau. Det er 4 temaer og 8 moduler med udførlig instruktion, worksheets og eksempler. Det er som at blive taget i hånden, så du ved, hvor du skal gå hen med din coach-forretning.
Fælles for alle 3 programmer er, at de er omfattende, grundige og med fokus på implementering og momentum. Og det, der gør dem alle tre unikke er, at jeg bruger mig selv. Fortæller om min egen læring, både den sjove og den svære. For ligegyldigt, hvad jeg laver; grupper, undervisning eller online programmer, så er mit underliggende budskab til dig: du er ikke alene.
Var det pral nok? Forhåbentlig ikke. For jeg er først lige begyndt.
D. 3. september fylder jeg nemlig 42. Og derfor får du 42% rabat på alle tre programmer den dag.
Og du kommer derfor til at høre en del mere fra mig i den kommende uge.
For jeg er vanvittig stolt af de tre programmer. De hører til ude i verden. Hvor de kan gøre en forskel.
Det jeg er mest stolt af? At de tre programmer ikke kunne være lavet af nogen anden end mig. De er ikke bare spækket med al min viden og faglige erfaring, de er også dybt personlige. Jeg tror på, at genkendelse og identifikation er det, der kan drive vores udvikling på mest kærlige vis.
Fordi vi opdager, at vi ikke er alene, og derfor tør tage det næste skridt eller skrælle endnu et lag af. Så vi bliver mere os selv. Og der er det, det handler om, ligegyldigt om du skal lære at navigere indefra og ud, om du skal forbinde dig til din kvindelighed og den feminine energi eller om du skal løfte din selvstændige forretning til det næste niveau. Og kernen af det er netop, at turde vise, hvem vi er. Og stå ved det. Det ligner nok ikke pral til daglig, men det er i hvert fald en læring i at stå frem og vise, hvem vi er. Og være stolte.
Indtil torsdag kan du smugkigge på de tre programmer og tage stilling til, hvilket af dem, der vil gøre den største forskel for dig lige nu. Og er du i tvivl, er du altid velkommen til at skrive til mig.
Og husk nu at sende mig dine pralerier. Jeg vil elske at modtage dem og se dig i dit klareste lys.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Dec 3, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)