Subject:
Hænger du stadig i ferie-bremsen? Få det ulogiske svar på, hvad du kan gøre!
Absolut fravær af flow. Men alligevel succes. Hvordan det?
Kære ,
Rammer du stadig snooze fem gang inden du kommer ud af sengen? Føles det som at bestige Mount Everest, med tilhørende besværet vejrtrækning og fysisk udmatning, når en ny dag truer? Så er du ikke alene. Jeg har haft det på præcis samme måde. Få det ulogiske svar på, hvad jeg gjorde. Du får også mit nye online-program KærlighedsKriger til premiere-pris, hvis du læser med hele vejen.
Jeg har glædet mig helt afsindigt til hverdag. Fordi jeg efter halvandet år med fravær af noget, der bare mindede om normal hverdag, nu endelig havde to skolebørn på samme skole i samme by, som jeg bor i. Det er luksus. Det er stort. Og det er hverdag, som jeg aldrig troede jeg ville savne den (vi finder altid ud af, hvad vi virkelig værdsætter, når vi ikke har det mere!). Men. Som jeg skrev på Instagram den anden dag, har jeg virkelig haft en smule ondt af mig selv og syntes det var hårdt at vende tilbage til den hverdag, jeg ellers havde set sådan frem til.
Jeg havde også glædet mig af en anden årsag. Jeg skulle nemlig hverdagsteste min "uanset-hvad"-aftale med mig selv, som jeg også skrev om i sidste nyhedsbrev. Jeg skulle holde fast i at meditere. Jeg var også helt klar på hvorfor, det var vigtigt. (Det er vigtigt at kende sit hvorfor, det er vores motivation de dage, hvor det bliver svært eller uoverskueligt). Meditation var afgørende for mit løfte til mig selv om at forblive i kontakt med mig selv. Også når det var ubehageligt. Også når hverdagen blev travl.
Ét af mine mest indgroede mønstre er nemlig at sætte tempoet op og fikse mig ud af ubehag og svære situationer. Altså fixeri på den korte bane eller ved tankemæssigt at forsøge at fikse følelsesmæssigt ubehagelige situationer. Mens jeg gør det, kommer jeg længere og længere væk fra mig selv, fra min krop og fra evnen til at mærke, hvad der sandt for mig. Jeg forlader mig selv, og derfra går det kun én vej.
Derfor stod der med store typer i min notesbog inden sommerferien tre ting:
Meditation
Krop
Kreativitet
Det var jeg godt i gang med at implementere. Når jeg mediterede, tjekkede jeg ind med min følelsesmæssige status. Og ligegyldig hvad den var, om jeg manglede svar på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, sad jeg med det, der var, og øvede mig at trække vejret ned til det og ind i det. Uden at fikse. Blot være. Jeg holdt øje med, om jeg var på vej ind i amazon-kriger-modus. Hvor jeg lukker af indadtil og kæmper udadtil, fordi jeg fejlagtigt bilder mig ind, at hvis jeg fikser det ydre, så bliver jeg ok på indersiden.
Det var fristende i dette fravær af flow at optage den velkendte kamp. Jeg opdagede flere gange min tendens til netop det.
Overgivelse i praksis?
Og så. Midt i det fravær af flow, slog det mig, at det selvfølgelig ikke flyder derudaf. Der er ingen rutiner og vaner at læne sig ind i. Jeg er i gang med at prøve noget helt nyt af. Det synes måske simpelt. Men hverken min krop eller psyke er vant til at møde mig selv på den måde.
Så selv om der ikke var flow, så havde jeg faktisk succes. Succes med at blive. Succes med at blive ved. Jeg havde ikke droppet det nye, da det blev svært. Jeg var der stadig. I kontakt. Det var det eneste succeskriterium.
På mine gåture - og når tankerne tog mig med i meditationen, dukkede det samme spørgsmål op igen og igen: "Hvis jeg ikke skal kæmpe, hvad skal jeg så? Svaret kom lige så ofte, som spørgsmålet: "Du skal overgive dig".
Jeg nikkede og satte et mentalt flueben. Indtil det slog mig, at jeg måske ikke vidste, hvordan overgivelse så ud og hvad det var?
Derfor begyndte jeg at stille et nyt spørgsmål: "Hvad er overgivelse i praksis?"
Svaret fik jeg hjælp til, men da det landede, mærkede jeg dets sandhed helt inde i min kerne og celler.
Overgivelse er at åbne.
Fordi kamp er at lukke. Lukke ned, lukke i. Lægge låg på og tage skjold op.
At åbne sit hjerte, at åbne sine tanker, at åbne kroppen. At åbne er at turde mærke frygten, vreden og smerten. At læne sig ind i kærligheden og skrue op for glæden. At turde tillid. At åbne sine tanker er at tillade flere mulige fortolkninger af en situation, relation eller tilstand. Det er adgangen til flere perspektiver end det vores indgroede mønstre præsenterer. At åbne kroppen er at være i kontakt. Helt fysisk. Med vejrtrækning, med sult og mæthed, med ømhed og træthed. Med den energi, som bevæger sig i kroppen.
I den tilstand, har jeg adgang til min fulde kraft. Ikke kun de ydre ressourcer i form af tankekraft, præstation, rutiner og kompetencer. Men også de indre kræfter. Min intuition, min sjæl, mit hjerte, min skaberkraft. Min sårbarhed, min vilje, min nydelse.
KærlighedsKriger
I den tilstand er jeg selve definitionen af en KærlighedsKriger. Jeg rummer det fulde spektrum af mig selv. Min sårbarhed, som en styrke. Mine følelser som signaler om at jeg er i live og i kontakt, men derfor behøver jeg ikke handle på dem alle. Netop fordi jeg kan rumme følelserne i stedet for at flygte fra dem. Mit hjerte, fordi det er åbent. Mit hoved, fordi det er i stand til at se flere perspektiver, løfte mig i stedet for at bore mig ned i en nedadgående spiral.
Netop den tilstand er lig med at sætte stikket i. Til mig selv, fordi jeg er i kontakt med min inderside. Til andre mennesker, fordi jeg ejer både min sårbarhed og min kraft. Til livet, fordi jeg tør mærke det hele.
Derfor har jeg lavet KærlighedsKriger.Fordi fraværet af den feminine energi, de feminine principper og min egen feminitet gav mig oplevelsen af kun at leve et halvt liv. Det så godt ud. Men jeg var ude af kontakt. Jeg kunne ikke mærke det. Hverken mig selv. Andre. Eller livet. Derfor kom jeg alt for ofte på afveje.
Derfor begyndte jeg arbejdet med at åbne. Med sårbarhed. Og med en indre kraft. Resultatet er KærlighedsKriger.
KærlighedsKriger er til dig, der...
ikke tør handle på det, du drømmer om
ikke tør vise, hvem du er
oplever sårbarhed, som en svaghed
gør det du er god til i stedet for det, du ville nyde
kommer til at tage livet lidt for alvorligt og har glemt latteren
fikser og gør i stedet for at rumme og være
kæmper men aldrig føler det som om, du kommer i mål
lever halvt
Frem til d. 2. september får du KærlighedsKriger til premiere-pris på kr. 1.750,- (som også kan betales i rater).
Du får allerede ved tilmelding adgang til det omfattende introduktionsmodul, så du kan komme i gang med det samme. Du introduceres til de egenskaber en KærlighedsKriger skal have adgang til ved at møde tre gudinder. Til hver af dem hører en guidet meditation. Derudover får du e-bogen Slip Kampen, Kvinde, som også er indtalt som lydbog samt masser af andre, inspirerende input og værktøjer.
Derfor, hvis du stadig hænger i ferie-bremsen, så gør noget andet end du plejer. Drop kampen. Lad være med at bide tænderne sammen og bare arbejde lidt hårdere. Hvis det virkede, havde det allerede vist sine resultater de 100 andre gange før, hvor du har prøvet den tilgang til dig selv. Gør det ulogiske. Sæt tempoet lidt ned. Mød dig selv med omsorg, forståelse og ikke mindst fleksibilitet. Giv livet tid til at bevæge sig og komme op i hverdagsgear. Vær i kontakt. Vær åben. Vær en KærlighedsKriger.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)