Subject:
Har du holdt ferie FRA dig selv? (og lidt om alt det nye, der sker...)
- nogle slags ferier skal vi forsøge at undgå
Kære ,
Det har jeg. Desværre. Med nogle mindre sjove konsekvenser til følge. Det har jeg lyst til at dele med dig, fordi jeg måske ikke er alene om den oplevelse. Og så løfter jeg samtidig sløret for lidt af det, der kommer til at ske over det næste års tid.
På ferie, men ikke i kontakt
Det er vigtigt at holde ferie. At give slip, at overgive sig. At lade noget passe sig selv og komme tilbage og se på det med nye øjne.
Men det viser sig, at man også kan holde for meget ferie. I hvert fald hvis den man holder ferie fra, er sig selv.
Denne sommer gav jeg helt slip. På arbejde og pligter. Og var sammen med dem, jeg elsker.
Med undtagelse af én.
Mig selv.
For det slip, den overgivelse og insisteren på ferie, gjorde desværre, at jeg også gav slip på min daglige praksis og alt det, jeg ved, der gør mig godt og ikke mindst som skaber kontakt. Kontakt med mig selv.
Alle mine daglige tjek ind rutiner, har jeg også holdt ferie fra. Og det viste sig ikke at være verdens bedste idé.
For når jeg er ude at kontakt med mig selv, kommer jeg til at rode ovre i de andre. Og når jeg er ude af kontakt med mig selv, kan jeg ikke mærke mit ja og jeg kan ikke mærke mit nej, jeg kan faktisk bare ikke rigtig mærke mig selv. Og så kører bussen, og det er ikke mig, der sidder bag rattet.
Der gik en halv ferie, før jeg opdagede, at jeg var ude af kontakt. Det har jeg opdaget så tit. Men på en eller anden måde, var det svært at vende tilbage, fordi jeg stadig insisterede på ferien. Det betød desværre også en insisteren på at blive nede i hullet, hvor jeg ikke skulle tage ansvar (hvis man har brug for at slippe ansvaret i en sådan grad, når man holder ferie, kunne det være, at en dygtig coach skulle spørge mig, om jeg så ikke tager lidt for meget ansvar til daglig...?)
Når vi holder ferie fra os selv, tager vi ikke ansvar for os selv. Når jeg er ude af kontakt, starter en nedadgådende spiral.
Når jeg ikke kan mærke mig selv, kan jeg ikke mærke andre, og så kan jeg ikke mærke livet. Det betød også, at jeg egentlig ikke kunne mærke, hvor skøn en ferie det faktisk var. I stedet passerede den, mens tankerne tog over og hvirvlede mig ind i en strøm, der aldrig tog af og følelserne fulgte lige efter, uden at der var en voksen til stede. Og kroppen blev sat på stand by med halvdårlig mad og en ferie fra sågar træningen, som jeg ved gør mig, min krop og min mentale balance så godt.
Hverdag og tjek ind
Heldigvis er det hverdag igen. Og i denne uge er jeg tilbage. På mere end én måde. For jeg er tilbage ved tastaturet og grupperne og undervisningen. Og jeg er også tilbage i kontakt. Fordi jeg tjekker ind.
Hver morgen i denne uge, har jeg sat mig på græsset under træet i en solstråle, på min meditationspude og tjekket ind med mig selv. Trukket vejret og mærket taknemmeligheden for livet og for hverdagen. To gange har jeg fulgt min datter i skole i løbetøjet og fået sved på panden i skoven direkte derfra.
Belønningen, og en del af min praksis, var selvfølgelig en badetur i søen og et par minutter til at skrive ned og tømme hovedet for både tanker og ideer, planer for ugen og for året der kommer. Når jeg tager ansvar på den måde, når jeg vælger fra mit katalog af kærlige handlinger, når jeg vælger egenomsorg, sker der noget helt andet, i mig, i de mennesker, jeg er sammen med og i livet.
Nyheder
Vi har været nødt til at opsige vores smukke lokaler på Frydenlund. Corona kvalte drømmen. Jeg er ikke god til farvel og til det, der slutter. Men jeg ved, at nogle døre skal lukkes for at andre kan åbnes, og nye idéer og måder at arbejde på uden eget gruppelokale og høje faste udgifter pibler frem.
Det er dem, jeg gerne vil dele med dig her.
Individuelle sessioner: Walk & Talk
Farvel til Frydenlund har igen skabt tid til individuelle sessioner. Så hvis du også trænger til at komme tilbage på sporet eller blot finde tilbage i kontakt med dig selv, søger sparring på et projekt eller vil give dig selv muligheden for at tænke vigtige tanker til ende, så kom til Nødebo og gå en tur med mig i Gribskov. Sessionerne varer 1,5 time og tre sessioner koster kr. 4.500,- incl. moms. Besvar denne mail, hvis det har din interesse, så finder vi dato.
Er der for langt til Nødebo, kan vi tage sessionen på telefonen, men jeg er optaget af, hvad der sker, når vi bevæger os med tankerne og lader naturen gøre noget af det skabende arbejde for os.
Så derfor, giv dig selv tiden og naturen, så får du også ofte svarene...
Mentorforløb
Jeg har efter sommerferien også indledt et mentorforløb for en coach, som var klar til at tage sin forretning til næste niveau. Vi har sat rammen i en 2 timers session og lagt tre workshops á 4 timer i kalenderen, hvor vi skal arbejde i dybden med at udvikle en proces/rød tråd/manuskript for alle forløb i forretningen, en anden hvor vi skal versionere det koncept til en uddannelse, og en tredje hvor vi vælger mediekanal og laver en struktur for SoMe og en plan, der overfører det hele til hverdagen. De resterende 11 timer fungerer som klippekort til sparring på fremsendte salgstekster og andre oplæg samt coaching-sessioner, hvor vi arbejder med de mentale benspænd, frygten og glasloftet.
De 25 timer kan skræddersyes til din forretning og henvender sig til coaches, som allerede tjener penge i deres forretning. Forløbet koster kr. 25.000,- ex moms og har det din interesse, har jeg plads til ét mentorfoløb mere i 2. halvår. Besvar denne mail, hvis det har din interesse.
Tjek Ind - tidligt morgenforløb på zoom
Corona flyttede de dejlige morgen Tjek Ind-sessioner over på zoom. Og det fungerede. Derfor har jeg besluttet at lave et Tjek-Ind forløb på zoom, som løber over 6 gange og 6 uger (ét pejlemærke fra Kompasset pr. gang), så vi både skaber commitment, kontinuitet og fællesskab.
Det bliver fra 5.30-6.30 hver onsdag. Jeg ved, det er tidligt, men så har de færreste en undskyldning for ikke at kunne deltage, og morgener, der starter med et Tjek Ind og tid med os selv, bliver til de dejligste dage, og uger. Og liv. Kom med morgenhår og uden make-up. Kom som du er, lige rullet ud af sengen. Det er faktisk præcis, hvad konceptet går ud på.
Måske skal du prøve det, også selv om du ikke er morgenmenneske. Det kan noget særligt.
Vi starter 2. september og fortsætter 6 onsdage frem til efterårferien. Det koster kr. 1.500,- pr. forløb og kan betales i 3 rater.
Derudover vil jeg lave kortere - og mere spontane - Tjek Ind på IG-TV, så vi kan lære kontinuerligt at tjekke, om vi er i kontakt.
Nulstillet - (gen)skab kontakt og bevar den gennem en daglig praksis
1. november, 2020 har jeg premiere på et døgn, som jeg selv har ønsket mig meget længe. Fra 16-16 mødes vi på Tisvildeleje Strandhotel og nulstiller. Enten fordi vi står overfor en travl periode eller en vigtig tid. Eller fordi vi er faldet ned i et hul, går gennem en svær tid eller blot trænger til et pusterum.
Jeg har længe ønsket at lave en podcast. Endelig har jeg fundet titel og rød tråd. Den hedder Følsom. Det har være en langsommelig fødsel og jeg forsøger at være tålmodig og skubbe til mig selv på samme tid. Jeg har lavet interview, solo-episoder, hvor jeg deler af mig selv og de værktøjer, som virker for mig samt Q&A, hvor jeg tager mig god tid til at svare på spørgsmål, som I sender til mig.
Har du et spørgsmål omhandlende det at mærke efter, tjekke ind og/eller være Følsom, så send det endelig. Det vil være til stor inspiration for mit arbejde med podcasten.
Vandre-retreat 2021
Og så er næste års vandre-retreat allerede sat til salg, fordi efterspørgslen var stor. Det foregår fra d. 4.-8. juli, 2021. Du kan sikre dig din plads her.
Og så er der kun tilbage at ønske dig velkommen tilbage til hverdagen. Det blev på mere end en måde for mit vedkommende; velkommen tilbage til den daglige praksis, til struktur og fundament, kontakt og tjek ind og alt det, jeg ved, der gør mig godt, men som jeg desværre kom til at holde ferie fra. Det sker ikke igen.
Kærligst,
P.S. d. 3. september fylder jeg 42. Derfor får du 42% på alle online-programmer på hylden. 10% af omsætningen går denne dag til Red Barnet. Det kommer du til at høre meget mere om, men du kan lige så godt begynde at glæde dig nu.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)