Subject:
Sådan arbejder du med dit mønster I RELATIONEN
Det bliver ikke mere sårbart end at arbejde med vores dybeste mønstre sammen med andre
Kære ,
Et mønster resulterer i en gentaget reaktion, ofte ubevidst, som forhindrer os i at være den, vi er og have de relationer, vi længes efter. Derfor skal vi kende vores mønstre.
Vi taler så meget om mønstre, både i podcasten Følsom og i nyhedsbrevet her.
Men så slog det mig, at vi måske lige skulle sørge for at være på samme side, når vi taler om mønstre.
Derfor har jeg lavet en hel episode om mønstre, herunder overbevisninger, overlevelsesstrategier og forsvar. Hvad er de for størrelser, hvorfor er de der og hvordan opdager og arbejder vi med mønstrene.
Vi kan ikke tåle at være alene
Jeg har brugt de første ti år af mit arbejde i denne branche på at gå runder med mine mønstre. Og helt ærligt, hvis jeg boede på en øde ø, så tror jeg egentlig, jeg efterhånden ville have og være godt selskab.
Men jo altså kun kortvarigt, for vi er "hardwired for connection" som Brene Brown siger.
Så selv om jeg og mig efterhånden ville komme rigtig godt ud af det, så ville jeg alligevel blive ked og ensom.
Lige fra vi bliver født og op igennem livet, er vi afhængige af andre. Af at høre til. Og være en del af fællesskabet.
Jeg lyttede faktisk til en artikel på Zetland i denne uge, hvor en dansk psykolog var blevet criminal profiler og havde interesseret sig for, hvordan mennesket (barnet) var blevet til et monster. Og hun fortalte, at uden sammenligning var isolation den faktor, som indikerede tegn på, at dette menneske kunne ende ude på et massivt sidespor. Der er børn, fortalte hun, som ingen kan lide. Som er alene både hjemme og ude. Og det bliver man simpelthen ond af. Det kan vores psyke ikke tåle.
Okay, lidt et sidespor (men jo stadig et mønster). Pointen er, at vi ikke kan tåle at være alene.
Det der opstår i relationen, skal heles i relationen
Jeg har sagt det før og jeg gør det gerne igen; på sin vis er det gratis at arbejde med mønsteret i individuel coaching eller terapi.
Bevares, det kan være farligt nok at se mønstret i øjnene derinde. Pludselig forstår vi hvilken betydning, vi har tillagt en ellers undseelig eller lille hændelse. Og endnu mere vigtigt, pludselig mærker vi, hvor ondt det gjorde, hvor skamfuldt det var og/eller hvor forkerte, vi følte os.
Men indsigten er ikke nok. Og det er heller ikke nok at have mærket smerten.
Hvis du vil agere i stedet for at reagere, næste gang mønsteret tager dig, er du også nødt til at ville kigge på mønsteret sammen med de vigtigste i dit liv.
Vi er nødt til at gå tilbage i vores relationer og sætte os selv på spil. Tage mønsteret i hånden og kigge det i øjnene, også når vi er bevidnet af andre. Det bliver ikke mere sårbart. Det er her, det virkelig kræver villighed til at ville ændre på det, der ikke længere tjener dig.
Langt de fleste mønstre er opstået i relationen og man siger, at det, der er opstået i relationen også først kan heles i relationen.
Derfor får du her tre trin, du kan prøve i øjeblikkene efter din reaktion. Der hvor du har forladt konflikten, der hvor du er kommet til at råbe, der hvor du har reageret i stedet for ageret.
OBS! Ingen af disse trin kan udføres, uden at du mærker dyb sårbarhed. Så vær nænsom og langsom. Og vid at du måske arbejder med trin 1 over længere tid, før du overhovedet går videre til trin 2. For sårbarheden stiger for hvert trin. Og det gør den selvfølgelig, fordi dette arbejde ikke kan laves uden at vi viser os i relationen. Helt uden facader og skjold.
Tre trin til at arbejde med mønstret i relationen
KÆRLIGE ØJNE Se på dit mønster med kærlige øjne - dvs. det modsatte af den fordømmelse, skam eller udelukkelse mønstret blev skabt ud af. Det kan lyde sådan her: "med den historie, oplevelse, overbevisning jeg har, er det fuldt forståeligt, at jeg reagerer sådan her. Hvad mon jeg i virkeligheden har brug for?".
SÆT ORD PÅ Når du har sundet dig (der kan gå alt fra 5 minutter til 5 timer eller 5 dage), kan du gå tilbage i relationen og sætte nogle ord på: "når du siger X, får jeg det i mit system til at betyde Y. Derfor reagerer jeg voldsomt. Det må du undskylde".
BE' OM HJÆLP Med tiden, og når du lærer mønstret at kende (for det er vi nødt til, hvis vi vil ændre det - det kan ikke bare gå væk, eller fikses, det skal heles, som et fysisk sår og den slags tager tid), kan du måske be' om hjælp til at opdage mønsteret, når det tager dig, næste gang. Det kan også være, du beder det andet menneske om at blive sammen med dig, fordi han/hun altid går væk, når I skændes og det måske er det, der trigger en gammel frygt.
Vil du høre mere om mønstre og forstå forskellene på et forsvar og en overlevelsesstrategi og høre mine to eksempler på henholdsvis en hjerteskærende overbevisning og en overlevelsesstrategi, jeg ikke helt vidste, om jeg var klar til at sige farvel til, så lyt til denne torsdags episode af Følsom her eller på din foretrukne podcast-platform.
Facebook-live i morgen: Om at være følsom, sensitiv og ikke mindst ÆRLIG i relationer
Og husk, i morgen (mandag) kl. 13 holder jeg en Facebook-live inde i Facebook-gruppen Følsom sammen med Anne Mette Sohn fra sidste torsdags episode om at få dybere relationer, når vi er villige til at være ærlige, om at blive, når det bliver svært og om at være særligt sensitiv.
Og. Så vil jeg gerne sige dig tak. TAK fordi du så trofast læser med her i nyhedsbrevet. Tak fordi du er derude på den ande side og modtager mine ord. Jeg mærker meget stærkt i øjeblikket, at jeg har noget på hjerte og at jeg har en mission. At blive modtaget, set og hørt er betydningsfuldt. Det er faktisk det, der heler os. Det er derfor relationer er så vigtige. Tak.
Kærligst,
P.S. I maj åbner jeg dørene til mit nye 21-dages program Mærk det Hele. Hvis du vil være den første til at få besked, så giv din interesse til kende herunder med et enkelt klik.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)