Subject:
Den mest afgørende forskel på startpakken og uddannelsen
Den største forskel er din udvikling.
GruppeFacilitator er et intenst udviklingsforløb, og du vil kende dig selv og din inderside betydeligt bedre efter endt uddannelse.
Flere har spurgt hvad forskellen på startpakken og uddannelsen er.
Det vil jeg uddybe her og det bliver samtidig en præsentation af den mest afgørende faktor for en dygtig GruppeFacilitator. Nemlig dig.
For du kan holde alle rum, rumme al modstand og flytte alle mennesker, hvis du ikke står i vejen for dig selv. Og dem.
Som GruppeFacilitator lærer du at gå tættere på
Når vi går tættere på, oplever vi både dybere forbindelse. Men også større modstand.
Det skal vi kunne rumme i os selv. Og stå i. Uden at gøre hverken os selv eller deltagerne forkerte.
Er det nemt?
Nej, bestemt ikke.
Jeg må stadig efter 15 års facilitering rydde op baglæns (det lærer ud også på uddannelsen), fordi mennesker har slået sig på mig, vi er gået galt af hinanden eller der er opstået misforståelser eller sårede følelser.
Hver gang skal jeg lige forbi samtalen med mig selv om, hvorvidt det er det værd. For det er bøvlet. Og mit system reagerer.
Men hver gang kommer jeg frem til at, at det altid, altid, er det værd. Fordi det er SÅ meningsfuldt at komme tættere på et andet menneske. At få lov virkelig at se dem og løfte dem derfra.
Men for ikke at komme til at gøre andre forkerte og kunne stå i det sårbare sammen med et andet menneske, skal vi kende os selv godt.
Derfor er dit kendskab til din egen inderside og mønstre en stor - og absolut integreret del - af uddannelsen til GruppeFacilitator.
Måden det foregår på, er at du prøver alle processer og øvelser på egen krop. Oplever mange proces-runder, hvor det er dig, vi arbejder med.
På den måde lander alle dele af uddannelsen i din krop og dine følelser, og du vil kunne huske, og trække på, de ressourcer på en helt anden måde.
Fordi alt er afprøvet på egen krop. Og lagret i både hoved og hjerte.
De 3 niveauer på uddannelsen
Lad os starte fra toppen. Her er de tre niveauer, jeg arbejder med på uddannelsen:
Værktøjer og struktur Dette niveau har flere formål; evnen til at skabe tryghed i et rum og vigtigheden af at forankre viden og kunne bygge bro mellem læringsrum og virkelighed. Det handler om at lære fleksible strukturer og kunne skabe variation i formidlingen. Om øvelser, som aktiverer krop og følelser, fordi det er sådan, vi husker bedst. Om at lære at stille de spørgsmål, der mest effektivt får os et spadestik dybere i de personlige processer.
Det er dette niveau, du får i startpakken “Sådan kommer du i gang med at facilitere grupper”.
Evnen til selvrefleksion Når vi ønsker, at rummet skal være et virkelighedslaboratorium, ønsker vi også at skabe et rum, hvor alle må være dem, de er og have det, som de har det. I det rum lærer vi umiddelbare reaktioner og mønstre at kende. Og vigtigere endnu, hvordan vi kan tage ansvar for reaktioner, så de ikke “spilder” ud som gift i vores relationer. Det arbejde kan vi kun gøre i gruppen, hvis vi som GruppeFacilitatorer kender egne mønstre og reaktioner.
At vi kan rumme modstand, ikke tager reaktioner personligt, men genkender, når vi selv bliver ramt. Det kræver en evne til selvrefleksion, en følelsesmæssig robusthed og en mental fleksibilitet, som vi bruger meget tid på at opbygge på uddannelsen.
Resonans Begrebet stammer fra musikkens verden. Når én stemmegaffel slås an og en en anden vibrerer, uden at de har været i fysisk kontakt.
Det er det, gruppefacilitering kan. Skabe identifikation og genkendelse mellem mennesker. Så vi opdager, at det mørkeste og grimmeste i os, er vi ikke alene med. Det er altid der, sårbarheden står sin prøve. Når vi viser os uden at vide, om vi bliver grebet. Det er også der gruppefacilitering bliver den rene magi. Hvor energien sitrer og mennesker føler sig set. Og det er én af menneskets dybeste længsler; at blive set, hørt og forstået, præcis som de er.
Forskellen på startpakken og uddannelsen er derfor de sidste to niveuaer. Som du kun får på uddannelsen.
4 praktiske - og afgørende - forskelle
Her kommer desuden et par mere praktiske, men også absolut afgørende forskelle:
TID - tid er en afgørende faktor, når vi skal lære. Og muligheden for at fordybe dig 3 dage ad gangen gør selvfølgelig at materialet vil lande i dig på en helt anden måde.
GRUPPEN - den gruppe du bliver en del af bliver en afgørende og inspirerende støtte. Det at opleve en gruppe, og den medskabte resonans, er én af de største gaver ved uddannelsen. At være en del af en tryg gruppe og få en oplevet erfaring med, hvad det er gruppen kan, når der skabes tryghed, så vi kan udvikle os sammen. Og hvordan gruppen arbejder for hinanden og fordyber proces og træner os i det, vi længes efter at kunne ude i virkeligheden. Dermed bliver gruppen dit trygge virkelighedslaboratorium.
ØVELSER OG FEEDBACK PÅ DIN FACILITERING - på uddannelsen øver du din egen facilitering og får feedback. Derudover er en del af uddannelsen, at jeg faciliterer mange øvelser, så du prøver en hel masse på egen krop. Det forstærker selvfølgelig læring, men fordyber også din proces.
PERSONLIG INDSIGT (niveau 2) Og det leder os til den absolut største forskel. Den dygtige GruppeFacilitator er den, der kan facilitere med dobbelt opmærksomhed. Nemlig opmærksomheden indad på egne reaktive mønstre og udad for at holde gruppen og deres mønstre. Det betyder at den bedste GruppeFacilitator er den, der kender sig selv bedst og tør vise, hvem de er.
Det er den absolut største forskel på startpakken og uddannelsen, at vi arbejder lige så meget med dig som med din værktøjskasse. Vi går dybt og du bliver klog på din inderside, dine mønstre og dine reaktioner.
En uge endnu, frem til d. 15. maj, får du en eksklusiv bonus i form af en 4-timers workshop, hvor vi arbejder i dybden med det, du skal bruge GruppeFacilitator till, hvad end det er ledelse eller i din egen forretning. Jeg deler generøst ud af erfaring, struktur og mentoring, så du kan komme i gang med at udvikle og afholde grupper.
Tilmelding - vigtige datoer og påmindelser
Frem til 15. juni tilbyder jeg earlybird-pris på uddannelsen og du kan spare kr. 4.000,- ex moms.
Ved betaling på én gang tilbyder jeg en individuel mentor-session på 1,5 time, som du kan afholde, når det passer dig.
Frem til 1. juli kan du betale i 9 rater.
Det er også muligt at reservere din plads ved betaling af et (ikke-refunderbart) depositum og så betale resten senere.
Det er en stor beslutning at tilmelde sig en uddannelse. Derfor kan det være rart lige at tale højt om det inden. Du er meget velkommen til at ringe eller bede om en samtale, hvis uddannelsen har din interesse.
Ha’ en skøn mini-ferie.
Kærligst, Lykke
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)