Kære , 

Det her er måske den primære årsag til, at vi aldrig tager skridtene i virkeligheden.

Inden vi dykker ned i den sidste af de tre myter, minder jeg dig om, at vil du have rabat på Følg dit Indre Kompas, så er det i aften, du skal slå til. Rabatten udløber kl. 23.55.

Men først myten, og så lidt om min egen personlige oplevelse her i England, med lige præcis den myte - og det mønster. Som måske nok er det, der driller mig aller mest. 

Myte #3: "Hvis jeg bare forstår hvorfor, så gør jeg noget andet..."

I de 15 år hvor jeg har coachet klienter, er det måske den overbevisning, jeg har hørt flest gange: "Hvis bare jeg forstår, hvorfor jeg gør som jeg gør, så kan jeg holde op/give slip/lade være".

Men min erfaring, både med mine klienter, og med mig selv, er præcis den modsatte.

Det er først, når vi stopper, lader være og slipper, at vi virkelig finder ud af, hvad det er for et afsavn eller behov, vi fik opfyldt ved at gøre, som vi gjorde.

Det er i det vakuum, der opstår, at indsigten lander.

Du får ikke garantien eller indsigten på forhånd. Selv om quick fix-industrien meget gerne vil få dig til at tro, at det er sådan, det hænger sammen. For så kan de nemlig sælge dig et kursus til.

I stedet er det én af vores mest indgroede mønstre, der er på spil. Vores tro på, at vi kan regne livet ud. Før vi begynder at leve det. Det er vores behov for garanti og kontrol, for tryghed, når vi har noget på spil, som får os til at vi ville tænke over det og forstå det med vores hoveder, før vi tør gøre noget andet. 

Men det er vores hoveder, rationale og behov for tryghed, der snyder os. For sådan er virkeligheden ikke. I det øjeblik vi tager det første skridt, reagerer verden og vores relationer. Og dermed er vi ikke længere i kontrol. Jo, over for egen andel, men nogle gange ikke en gang den, fordi vi har meget på spil. Vi bliver ramt af den reaktion vi møder og i stedet for at gøre det fornuftige - eller det nye, som vi øver os i, falder vi tilbage i vores gamle mønster, forsvarer os, fryser helt eller angriber (det er menneskets tre reaktioner under pres, vi har som oftest en favorit).

Vi skælder ud, der hvor vi gerne ville trække vejret dybt (angreb), vi siger ikke fra selv om et menneske overskrider den grænse, vi netop havde aftalt med os selv (fryser), vi klapper i som en østers eller forlader relationen, selv om den er vigtig for os. 

Jeg skriver det lige igen; vi kan ikke regne den ud. 

Og når vi bilder os selv det ind, står vi som oftest helt stille. Stagnation. 

Derfor er vi nødt til at finde noget andet at støtte os op ad, mens vi kaster os ud i at gøre noget anderledes for at få et andet resultat. 

Læn dig ind

Vi må læne os ind i os selv. Tillade at vi fejler og falder. Det handler om at turde blive ved med at navigere indefra og ud. Fra din egen sandhed, fra det du mærker (også selv om du måske tror, du ikke kan mærke noget - det lærer du i Kompasset) og fra den du er. 

Ikke fra det, du er opdraget med, som andre forventer af dig eller som samfundets konvention foreskriver.

Til den proces kan det være rart at have nogle redskaber, når nu vi skal træde ud i ukendt land og ikke ved "hvordan man gør". 

Det er præcis til den proces, jeg har lavet Kompasset. For at vi kan lære at navigere indefra og ud i stedet for at gå op i vores hoveder og tro, at vi kan regne det hele ud på forhånd.

Der er kun ganske kort tid tilbage, hvis du vil spare kr. 600,- når du køber Kompasset. Og ganske kort tid til vi starter (20. marts).

Og, har du brug for at vide mere om Kompasset, kan du læse her eller se de Facebook-lives på min Facebook-side, som jeg har lavet om Pejlemærkerne. 

Hovedklubben

Og så lige et kærligt ord til dig, der overvejer Kompasset. Hvis du genkender dig selv som én af dem, der "vil regne den ud", så velkommen i klubben. 

Jeg har netop brugt to intense dage med min lærer her i England, og det er stadig mit hoved, som driller mig mest.

Det er der, jeg søger hen, hver gang jeg bliver utryg. Jeg har brugt viden, forståelse og rationale til at snige mig udenom alt, hvad der var ubehageligt og svært. Det går aldrig væk. Men nu er det blevet min røde lampe. Når jeg vil regne den ud, når jeg vil vide mere, når jeg vil forstå med mit hoved, er det fordi, jeg har noget på spil. Så er det fordi, der er et eller andet sted i mig, der er bange. 

At bruge det signal til at møde mig selv endnu mere kærligt, at lytte endnu dybere og give mig selv mere rum og plads til nuancer i stedet for sort/hvid, i stedet for at bypasse og overskride mine egne grænser ved at lade rationalet og fornuften drive mine beslutninger, giver mening på så dybt et plan, at jeg har tudet det meste af dagen i dag.

Mit hoved har været min måde at passe på mig selv. Det har bare aldrig givet mig adgang til det liv, jeg længtes efter. Nu har jeg lært en ny måde at passe på mig selv. At lytte til hele mit system. I stedet for kun mit hoved. 

Kompasset er alle mine læringer samlet i ét. Det var mit vigtigste skridt. Ind og hjem. Måske skal det også være dit?

Så er det nu du skal beslutte dig:

 

Husk du har 7 dages fortrydelsesret. Det betyder, at finder du ud af, dette program alligevel ikke er for dig, så skriver du blot til mig, så refunderer jeg pengene med det samme. Det kan du gøre frem til d. 27. marts, 2019. 

Ja-tak, jeg vil forstå og lytte til hele mit system, ikke kun mit hoved

Jeg håber, vi ses "på den anden side"...

Kærligst,