Ligesom journalist ikke er en beskytte titel, er facilitator det heller ikke. Det kan derfor betyde lidt af hvert.
Derfor synes jeg, det er vigtigt at forklare, hvad jeg mener med facilitering af grupper.
Så her får du lidt (forhåbentlig) inspirerende søndagslæsning, hvor jeg tager facilitering af grupper helt op på den høje klinge!
Samtale på to forskellige niveauer
Hvad end jeg laver 1:1 terapi og coaching, hjælper par, faciliterer proces ude i virksomhederne eller i mine egne grupper, hjælper jeg dem primært med én ting: at føre en anden samtale.
Vi taler ofte om det, der er på overfladen. Altså om indhold. På arbejdspladsen diskuterer vi løsning af opgaven, parret diskuterer det praktiske derhjemme og den enkelte vil gerne forklare og fortælle historien om, hvad der skete.
Men. Det er sjældent der, forløsningen sker.
For det handler om noget andet.
Derfor skal vi føre en samtale på et andet niveau. Nemlig det relationelle og følelsesmæssige niveau.
For det er menensker, der skal løse opgaverne på arbejdspladsen, og når de diskuterer løsningen af en opgave, er det ofte fordi der nedenunder findes en usikkerhed (som de måske ikke selv er klar over), at de føler sig forbigået eller misforstået, at de ikke er trygge ved at gøre tingene på den måde, der foreslås, at de skal ud af deres komfortzone.
I parforholdet er det ikke det praktiske, der er problemet, men måske at man ikke længere føler sig set, værdsat eller vigtig. Eller at man hele tiden føler sig kritiseret og forkert.
I 1:1 er det ikke, hvad der sket, der er vigtigt, men hvad den enkelte fik det til at betyde. Altså hvordan det blev tolket i forhold til den erfaring og det, vi har med i bagagen. Altså følelsen det oplevede fremkaldte.
Kodeordet for samtale på niveau 2 er sårbarhed. Hvilket er grunden til, at vi ikke gør det. Vi får noget på spil og har desuden aldrig lært at føre den slags samtaler. Derfor er det også så uhyre vigtigt, når jeg faciliterer, at skabe tryghed.
For uden tryghed, ingen sårbarhed.
En GruppeFacilitator hjælper mennesker med at føre samtale nr. 2.
Spørgsmålet jeg altid lytter med og faciliterer ud fra er: hvad handler det i virkeligheden om?
Og derudover: hvad mon den person længes efter?
Hvorfor er det relevant på danske arbejdspladser?
Fordi mennesker skal nå mere og mere. Fordi der stilles højere krav. Fordi mennesker går ned med stress.
Derfor er vi er nødt til at føre en anden samtale, hvis vi vil have nogle andre resultater. Hvis mennesker skal trives og udvikle sig og, selvfølgelig, skabe resultater for virksomheden.
Lige nu taler vi mest om indhold. Om præstationer.
Men resultaterne bliver middelmådige, hvis vi ikke er trygge. Vi kan med andre ord præsterer mere og bedre.
Men kun hvis vi er trygge. Kun hvis vi er i kontakt med os selv og andre (relationskompetence). Det betyder, at vi skal klæde mennesker på til en en anden samtale. Nemlig samtale nr. 2. Den relationelle samtale.
Når den samtale og kontakt er landet, sker resultaterne, hvis ikke af sig selv, så i et helt anderledes flow. Fordi vi ikke har en masse hensyn, strategier og regnen ud vi skal lave, for at passe på os selv, samtidig med at vi taler sammen.
Løsningen er resonans
Hvis du læser med her, kan du garanteret allerede undervise og formidle stof.
Det kan være, det nogle gange bliver envejs, det er dig, der er eksperten og det er dig, der yder værdien. Det er dig, der driver det.
I virkeligheden hører den tilgang til i det, jeg vil kalde præstationsparadigmet.
Men vores verden er ved at gå i stykker af al den præstation.
Vi har simpelthen skruet så højt op, at hverken mennsker, klima eller tiden kan følge med.
Så ikke nok med at vi skal føre en anden samtale.
Vi skal også til at skabe et nyt paradigme.
En ny måde at gøre tingene på.
Jeg bilder ikke mig selv ind, at vi kan facilitere os til den forandring.
Men jeg ved, at det er mennesker, der skal skabe den forandring. Og det kan de ikke, hvis ikke de lærer at være i relation med sig selv og andre på en ny måde.
Hartmut Rosa, anerkendt tysk socialog, er meget oppe i tiden. Han taler om en accelerering af samfundet, både teknologisk, på samfundsplan og for mennesker.
Løsningen, siger han, er resonans.
Hartmut Rosas resonans-begreb er helt centralt for en GruppeFacilitator. Rosa taler nemlig om at indlade sig på læring. Altså at være åbent for det, der kan ske i rummet.
Når du faciliterer grupper i min forstand, er du et værktøj og magien opstår mellem facilitator og deltagerne.
Indholdet er noget, vi skaber sammen. Du skal ”blot “ sætte den trygge ramme hele tiden og starte de personlige processer.
Lær at gå tættere på
Du kan lære at facilitere samtale nr. 2, nemlig den hvor vi taler sammen relationskompetent. Hvor det relationelle er vigtigere end indholdet og resultatet.
Én af mine ny-uddannede GruppeFacilitatorer, som er organisationskonsulent i en stor kommune, sagde det ganske kort og meget rørende på sidste dag af uddannelsen: “jeg har lært, at jeg skal gå tættere på”.
Og det er jo lige præcis det.
Du lærer at gå tættere på - uden at overskride nogle grænser (for det er balancegangen).
Du lærer også deltagerne at gå tættere på sig selv, hvilket er det, der skal til for at vi kan føre samtale nr. 2.
Tættere på følelserne (med tættere på her, mener jeg at sætte ord på), fordi det er dem, vi alle tumler med, hvis de ikke får plads.
Tættere på os selv som facilitator, så vi står i stærk integritet (det er nemlig i sidste ende det, der skaber autoritet).
Og tættere på de andre. Både på deltagerne og deltagerne på hinanden.
Det er smukt og forløsende, når det sker. Også fordi vores dybeste længsel i livet er at blive set, hørt og forstået. Og opleve at være en del af fællesskabet.
Og ikke så svært - eller farligt - som mange tror, hvis man har de rette værktøjer.
Startpakken “Sådan kommer du i gang med at facilirere" grupper” giver dig fundamentet. Det giver dig mulighed for, med øvelse, at facilitere helt nye samtaler for mennesker. Dem der bringer os tættere på hinanden.
Mennesker ved ikke altid, at det er det, de længes efter. Men når det sker, lige der i gruppen, så lover jeg dig, at de kan mærke det.
Hvis du vil i gang med at facilitere den slags samtaler, så kræver det et trygt fundament. Både for dig og deltagerne. Det er præcis det, du får, med startpakken.
Du får adgang til et online bibliotek af struktur, øvelser og værktøjer. Alt sammen faciliteret af mig i 4 LIVE online workshops. Så vi indlader os på læring sammen og skaber den resonans, som fordyber værdien.
Kommer du med inden torsdag, får du også fingre i det lærerige online program “Sælg dit første gruppe-forløb”, hvor vi udvikler dit gruppe-koncept (også selv om du ikke er selvstændig). Det er selvfølgelig også faciliteret af mig, i 3 LIVE online workshops i marts.
Og husk, har du spørgsmål eller er i tvivl om denne startpakke er for dig, så besvar endelig denne mail.
Go’ søndag derude.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)