Inspiration til at tage ansvar for hverdagen, når du er tilbage fra ferie.
Kære ,
Har du hørt om det nye nytår?
September er for mange en større ny begyndelse end årsskiftet i januar. Særligt i USA er opstarter og nulstilling stort i september.
Med god grund. Vi kommer opladede tilbage fra ferie (forhåbentlig) og har haft tid til at reflektere hen over sommeren. Selv om vi har været sammen med familien, er det sjældent helt så intenst som julen kan være for mange familier.
Når vi kommer ned i gear, kan vi bedre mærke - det hele. Så det er også der, vi opdager om vi er ude af balance, om der er længsler, om vi glæder os til at komme tilbage til arbejdet. Om vi har en hverdag, der er værd at glæde sig til?
Og hvad gør vi så?
Hopper lige ind i hamsterhjulet igen. Og skruer tempoet op. I særdeleshed, hvis det vi har mærket i sommeren var ubehag.
Men der er en anden vej.
Du kan tage ansvar for ubehaget, uroen, den manglende glæde ved at vende tilbage til hverdagen. Også selv om du ikke har svaret på, hvad der skal ske i stedet.
Mange af os tror, at ansvar betyder handling. Men det er ikke sandt. Det er i hvert fald sjældent det første skridt.
At tage ansvar for det ubehag, den uro og den længsel er først og fremmest at lytte. Også når det er besværligt og ubehageligt. Det er at sætte tid af til at høre sine egne tanker. Også efter ferien. For ellers kan du være sikker på, at hverdagen tager over igen og du skriver på regning indtil næste ferie, hvor regningen så igen skal betales. Det er også en slags hamsterhjul, om end af de værre.
Du behøver ikke have svaret. Men du behøver at tage ansvaret. Kontinuerligt.
Sæt tid af til at tjekke ind, ikke kun i sommerferien.
Går du og venter til du har svaret, kommer du til at holde mange sommerferier, du ikke ønsker skal stoppe, at leve fra ferie til ferie og weekend til weekend og så blot overleve den hverdag, der er mest af.
Du får svaret ved at tage ansvar. Ved at sætte tid af. Ved at føre samtaler, der besvarer svære spørgsmål og ved at kigge dybt. Ikke hele tiden. Men kontinuerligt.
Hvad er dine "nytårsfortsætter" i september?
Lad det starte med det nye nytår. Lav de samme øvelser, eller gør dig de samme tanker, som falder os så naturligt i januar. Hvor vi begynder på alt mulig nyt. Du kan også lade dig inspirere af disse spørgsmål:
Hvad skal du begynde på?
Og måske vigtigere endnu; hvad skal du holde op med?
Hvad skal der skrues op for? Og ned for?
Hvilken ny rutine eller vane kunne være starten på noget, du virkelig længes efter?
Hvem skal du se mere? Hvem - eller hvad - skal du ikke bruge så meget tid på?
Hvad længes du efter - et stort spørgsmål, som jeg mener vi bør spørge os selv om løbende. Fordi der nogle gange kun skal ganske små justeringer til. Særligt, hvis vi kontinuerligt stiller os selv det spørgsmål.
Husk at skrive svarene ned. Ligger du blot på stranden og læser denne mail på din telefon, mens du flygtigt reflekterer, kommer det ikke til at flytte meget.
Sæt dig et rart sted. Find papir frem Måske et glas vin eller en lækker læskende drik. Lav ei lille sommer-ritual for dig selv.
Du kan også tage en lang gåtur med en veninde.
Og så er det en god idé at booke en halv søndag i kalenderen hver måned, hvor du tjekker ind med dig selv, gør status og finder ud af, hvad dine længsler er gjort af. Så det ikke blot bliver et quick fix, som så mange nytårsfortsætter jo er.
Du kan også bruge nytårskuren i min podcast som inspiration, også selv om det er september og ikke januar. Klik her og se alle afsnit (du finder podcasten på alle podcast-platforme).
Du kan også tage skridtet videre.
Du kan deltage i mit mentor-netværk, som tager dig i hånden og guider dig gennem det næste år, så du kan lytte til dine længsler, kigge indad og udad, lade dig inspirere og løfte af andre kvinder og ét skridt ad gangen bevæge dig derhen, hvor livet kalder.
Jeg sørger for at du tjekker ind med dig selv kontinuerligt, og hjælper dig med at finde de svar, du mangler, så du kan begynde at sætte den ene fod foran den anden. I dit tempo og med både mig og en gruppe på 11 andre kvinder, der støtter, hepper (og nok også skubber) lidt.
Med andre ord er mentor-netværket din garanti for at tage ansvar. Ansvar for at tjekke ind kontinuerligt. At finde svar. Og at sætte handlig bag, når du kommer dertil.
Vi starter med et retreat i slutningen af august. Et nytårsretreat, der leder op til den nye begyndelse, som september ofte er.
Her dykker vi dybt, rydder op og ser frem, så der er tegnet en tydelig ramme om dig og det kommende år, når du tager hjem efter de to dage.
Beslut dig for, at dit næste arbejdsår skal være anderledes. At du vil tage ansvar, at du vil stråle, at du vil støttes og at du vil et meningsfyldt fællesskab. At du vil skabe et arbejdsliv - et helt liv, hvor hverdagen er én, du glæder dig til. Og hvor det nye år bare kan komme an.
Kærligst,
P.S. Husk også at jeg som noget nyt tilbyder coaching i livskriser. Måske er det ikke relevant for dig, men for nogle i din nære omgangskreds. Læs mere her.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)