En del af Følsom-universet er en slags brevkasse, eller en Q&A eller en AMA (Ask me Anything).
Derfor; har du et spørgsmål til mig, så besvar denne mail.
Du må spørge om alt. Jeg er vildt nysgerrig på, hvad I går med af tanker.
Du må spørge om faglige temaer som følelser, sårbarhed, facilitering og coaching. Du må be' om mit besyv på det, der sker mellem mennesker. Helst dem, du kender. Eller hvad jeg tænker om din største, måske mest hemmelige frygt. Hvad jeg spiser til morgenmad eller hvilket udstyr jeg benytter til min morgenbadning. Om min erfaring med terapi. Du må spørge om den bedste bog jeg har læst eller hvad jeg vil anbefale dig. Du må spørge, hvad jeg er mest bange for. Du må spørge om hemmelige drømme, og gerne dele dine egne i spørgsmålet, du må dele din fordom om mig og lade mig be- eller afkræfte den. Eller mit bedste ferie-tip.
Du må også virkelig gerne spørge om noget, der er svært og som du tumler med og trænger til at få et andet perspektiv på.
Husk, du kan være anonym, skriv blot at jeg skal give dig et andet navn. Det er fuldt forståeligt. Jeg vil hellere kunne besvare dit spørgsmål ved at bruge et andet navm, end at du ikke spørger. Kun ved at åbne, også for det, der er svært, kan vi skubbe til det og/eller os selv.
Denne "brevkasse" er mit forsøg på at dele og åbne. Og det er ikke kun mig, der deler og åbner, det er også dig. Og sammen skaber vi et fællesskab, hvor vi opdager, at vi ikke er alene med de tanker og følelser vi går med. Og sådan bliver vi stærkere. Når vi mærker fællesskabet.
Det er faktisk en anden måde at skabe det fællesskab, som jeg også undervise i at skabe på GruppeFacilitator Uddannelsen.
Podcasten hedder Følsom. Og jeg er overbevist om, at vi er mange flere, der er netop det. Følsomme. Så lad os tale om det. Om det hele. Og forsøge at gøre følsom til en styrke og ikke den svaghed mange af os har fået at vide, at det var. Når vi var følsomme. Jeg har i hvert fald selv været mange år om at overgive mig til den label.
Selv om det er det jeg er. Måske endda før noget som helst andet.
Du må - som sagt - spørge om hvad som helst. Om noget du går og tumler med, noget fagligt eller noget du gerne vil vide om mig.
Jeg sidder her ved computeren og venter. Spændt. Og med krydsede fingre for at det er starten på det fineste fællesskab. Og en fornemmelse af, at vi er mere ens, end vi er forskellige. Også selv om vi ikke nødvendigvis er enige.
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst,
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)