From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Den afgørende forskel på teamcoaching og gruppefacilitering

 

Kære ,

Kender du det med at fortryde valg, du traf i din fortid?

Jeg har begået fejl og har også truffet valg, jeg i dag kigger tilbage på og ryster lidt på hovedet af. Jeg forstår godt hvorfor, jeg gjorde det, men ville ønske jeg havde vidst bedre. Alligevel er det hvorfor, det vigtigste. Og det har været en drivkraft lige siden.

 

Hvorfor (gjorde jeg det)...

De fleste valg og afstikkere, ville jeg dog ikke have været foruden, men der er et valg, som jeg til stadighed vender tilbage til.

Eksempelvis min insisteren på, eller nærmere snobberi omkring,  at jeg skulle på universitetet.  

Det var på ingen måde meningsfyldt for mig. Og i sidste ende, var det så forkert for mig, at det gjorde mig ked af det. Alligevel stoppede jeg ikke. Min pligtfølelse og frygten for andres dom overdøvede alt.

Når jeg ser tilbage i dag, tror jeg, at det, der var mest nedslående, var manglen på mening i formidlingen.

Kun i ét eneste fag på Medievidenskab på Københavns Universitet, var der to unge fyre (tidligere studerende på samme studie, den ene i dag direktør i i et produktionsselskab og tidligere på TV2 - med god grund. Han kan formidle, så det kan mærkes!), som forstod at besvare spørgsmålet "hvorfor". 

  • Hvorfor skal I lære det, vi står og underviser i.

  • Hvad skal I bruge det til.

  • Sådan her skaber det værdi. 

Det er kaldet en preframe i det arbejde, jeg laver. 

Simon Sinek siger, at alt skal starte med spørgsmålet "why".

Preframing er måske det enkeltstående værktøj i facilitering, som gør den største forskel. Hvis man ved, hvordan det bruges. Og det kan bruges på mange flere måder end de fleste er klar over. Det bruger vi en stor del af modul 1 på at lære og opleve.

Jeg ser formidlere, og ikke mindst ledere ude i virksomhederne, glemme preframing hver eneste dag. Og det er katastrofalt. 

 

Det starter med mennesket

Heldigvis landede jeg på Sofia Mannings coach-uddannelse, mens jeg var ved at skrive mit speciale, hvor jeg opdagede den markante forskel. Og den gjorde mig høj.

Her blev aldrig formidlet noget, uden at det blev sat ind i en kontekst (preframing). Og ikke mindst prøvet af, så det kunne lande i krop og celler.

Der var ikke kun noget til hovedet, men også til hjertet. 

Det har været ét af de valg, som landede på min tallerken ved et tilfælde, der har gjort den største forskel i mit liv.

Her var noget læring, som jeg ikke bare var god til, men som jeg også kunne mærke.

Derfra har mit liv ikke været det samme. 

Heller ikke mit professionelle liv. Fordi jeg også blev trænet som underviser hos Manning.

Og lærte så mange ting, som burde være fast pensum på både lærerseminariet og lederuddannelser.

  • Om at prefreame

  • Om at holde et rum

  • Om at navigere i menneskers energi i stedet for teori

  • Om at variere og aktivere

  • Om mange former for formidling

  • Om opskrifter og struktur for, hvordan viden forankres

Jeg lærte, at det handler om at tage udgangspunkt i mennesket i stedet for i den viden, vi skal formidle.  

Jeg hang dog stadig fast i ét af mine mest indgroede mønstre; at gøre det, jeg er god til, i stedet for det, jeg brænder for.

Så jeg gik ud i virksomhederne og gjorde det, jeg havde lært. Underviste i coaching. Og lavede teamcoachinger. 

Det var fedt. Men jeg synes ikke altid, det havde den ønskede effekt.

 

Fra teamcoaching til gruppefacilitering

Ude i virksomhederne teamcoachede jeg. Altså hjalp gruppen med at nå ét fælles mål.

Men. Jeg oplevede, at selv om teamet blev enige om nogle commitments for bedre samarbejde og kommunikation, så var det alligevel den enkeltes indgroede mønstre (at ville have ret, at trække sig, at manipulere, at være ligeglad), der slog igennem, når hverdagen meldte sig og arbejdspresset blev større.

Så langsomt, nærmest under min egen radar, begyndte jeg at gøre noget andet.

Jeg begyndte at bruge mere tid på at udvikle det enkelte menneske i gruppen gennem øvelser, værktøjer og spørgsmål.

Fordi. Det er menneskets natur at kæmpe for egen overlevelse før gruppens.  

Derfor måtte jeg vende det om og starte med det enkeltes menneskes mønstre. Give dem indsigt, mens de sad i gruppen.

Højne deres bevidsthed, så de kunne træffe andre valg om egne reaktioner i hverdagen. 

Og der opdagede jeg verdens mest givende bonus-effekt.

At når de fik indsigten om sig selv i gruppen, bevidnet af deres kollegaer, så fik ikke kun de selv, men også deres kollegaer, større forståelse for deres handlinger - og tilhørende mønstre.

Det viste sig, at den sårbarhed og ærlighed, styrkede fællesskabet og forståelsen i afdelingen bedre end nogen kommunikationsmodel eller samarbejdsværktøj nogensinde havde gjort. 

Gruppefacilitering á la Lykke Rix var født!

 

Hvorfor gør du det, du gør?

Nogle gange skal vi gå omveje for at finde frem til nøglen, kernen og hjertet i vores arbejde. Vi skal huske at stille spørgsmålet: hvorfor?

Jeg havde i hvert fald aldrig skabt GruppeFacilitator, hvis jeg ikke havde siddet der på universitetet uden mening og kun med min præstation og ydre forventinger at pejle efter.

GruppeFacilitator er mere end noget andet en modreaktion. Derfor er den også et hjertebarn.

Både i forhold til mine egne personlige mønstre og det jeg ser, vi slider os selv op på som individer, i vores relationer og i vores samfund. Nemlig at høre til og være en del af fællesskabet. At kunne være os selv sammen med andre.

 

Derfor;

  • Hvis du er coach og teamcoacher ude i virksomhederne, genkender du måske min frustration omkring manglende resultater? Hvis du gør, er GruppeFacilitator for dig.

  • Hvis du er coach og ønsker en forretning, der ikke kun tilbyder én-til-én sessioner, men hvor du kan skabe den samme værdi, måske endda større, fordi gruppen bliver et virkelighedslaboratorium og en accelerator for personlig udvikling, er GruppeFacilitator for dig.

  • Hvis du er leder og træt af at samarbejdet altid ryger en tur, når det enkelte menneske bliver presset, så er GruppeFacilitator for dig.

  • Hvis du vil et spadestik dybere, også i forankringen af indsigter, end du normalt kan komme i teamcoaching, så er GruppeFacilitator for dig. 

Klik her og læs mere om GruppeFacilitator

- og husk du kan betale i 3 rater.

 

Er du i tvivl om uddannelsen er for dig, så ring endelig til mig på 2618 6896. Jeg vil meget gerne tage et afklarende telefonmøde med dig. 

 

Kærligst, 

Lykke