Kære ,

Tager du dig selv alvorligt, når du har det godt? 

Får du lavet din daglige praksis, også når livet kører på skinner?

Hvis ja. Så behøver du ikke læse videre. 

Men. Hvis du er som de fleste, shopper du primært efter hjælp og udvikling, når krisen kradser, og når livet gør ondt. Når længslen efter noget andet er blevet for stor til at udholde eller din automatpilot har ført dig ud i en blindgyde.

Hvorfor er det, vi først får hjælp, når det gør ondt?

Og hvorfor er det, at vi stopper med at gøre det, der er godt for os, når vi igen trives?

Og måske endnu vigtigere, hvad ville der ske, hvis vi tog vores udvikling, vores daglige praksis og vores glæde, lige så alvorligt, når det var gode tider, som vi har tendens til at gøre, når tiderne er mindre gode?

Vi vil fikses. Og fikser os selv. Når vi så er "fikset" (hvilket vi aldrig bliver), får hverdagen, livet og automatpiloten ofte lov at tage over. Indtil vi igen er på spanden. 

Det er ikke holdbart. Faktisk er det lidt destruktivt. I hvert fald ikke selvkærligt. 

Hvad ville der ske, hvis vi blev ved med at gøre det, der var godt for os, også når vi havde det godt?

Når vi havde bevæget os fra minus til nulpunktet og måske oven i købet tilbage i plus. Kunne vi nå højere end før? Mærke mere glæde og taknemmelighed? Skabe smukke resultater? Måske ligefrem skabe noget nyt?

Hvad ville der ske, hvis vi fortsatte, også i gode tider?

Fortsatte med at nulstille. Fortsatte med den daglige praksis. Fortsatte med det gode. 

Ikke nødvendigvis for at det skal blive bedre. Men blot fordi det er godt. Og mon ikke det så automatisk bliver bedre?

Vi skal huske at nulstille. Også når vi har det godt.

Måske særligt, når vi har det godt. Fordi det så er glæden, vi tjekker ind med.

Og vi ved, at de "gode" følelser vokser, når vi giver dem plads og deler dem. 

Så hvorfor ikke dyrke dem?

I stedet for at tage dem for givet? Eller bare ånde lettet op, fordi smerten eller krisen ikke længere har sit tag i os. 

Derfor skal du med på Nulstillet. Også selv om det kører for dig.

Fordi det kan være selvforkælelse. 

En mulighed for at stoppe op og nyde. Måske ligefrem være stolt af og i dit liv.

Men i hvert fald dvæle. Dvæle ved alt det fine i dit liv. Og at det er din fortjeneste. 

Ikke for at fikse. Ikke for at skabe mere, bedre eller anderledes.

Men udelukkende for at nyde. Og måske oven i købet fejre?

Ja-tak, jeg vil nulstille og fejre livet

Er du stadig ikke helt med på, hvad Nulstillet er og kan, så se denne video fra Toscana, hvor jeg fortæller mere og også deler min egen proces med at nulstille.

(klik på billedet, så åbner nyhedsbrevet i en browser, hvor du scroller ned og kan se videoen)

Læs alt om Nulstillet her

Og husk, det er ved at være sidste chance. Tilmeldingen lukker i morgen.

Har du spørgsmål til Nulstillet, så skriv eller ring endelig til mig. 

Kærligst,