- det er gratis og vi har brug for nye fællesskaber i denne tid
Kære ,
Kriser gør noget ved os.
Og den her krise, tvinger os til sætte tempoet ned. Gå hjem til os selv. På mere end én måde. For der er intet vi kan gøre for at fikse det, der sker. Vi kan ikke en gang mødes og holde om hinanden. Vi er sendt hjem. Heldigvis til vores familier. Men jo derfor også til os selv.
Jeg har besluttet at tage mod den pause, den hjemsendelse, uden at kæmpe imod. Jeg tror faktisk, jeg trængte til den. Den indadvendte aktivitet gør mig godt. Kreativiteten og ordene pibler frem. Og jeg har besluttet at slå røv i sæde og tage i mod.
Alligevel rammer bekymringen en gang i mellem. Ikke så meget for sygdommen. Men for de økonomiske konsekvenser. Som jeg selv mærker. Som mine nærmeste mærker. Og som alle dem, jeg ikke kender, oplever. Når den tryghed vi kender, og af dem er den økonomiske én af de mest grundlæggende, pludselig trues, får vi lyst til at dulme med sociale medier, gemme os væk og løbe hurtigere.
Det hverken kan eller må vi i denne tid. Vi må sidde stille. Trække vejret. Vi er små i denne tid. Og det eneste vi har indflydelse på er, hvordan vi reagerer, på det der sker med os og omkring os.
For vi kan ikke regne den ud.
Men vi kan tjekke ind. Med os selv. Og hinanden.
Jeg kan tydeligvis heller ikke regne den ud.
Det var nemlig aldrig tanken, at Tjek Ind Morgenmøderne skulle foregå online. De handlede netop om at mødes. Ansigt til ansigt.
Men livet ville det anderledes.
Og det ville mange af jer også.
I ønskede Jer nemlig, at Tjek Ind morgenmøderne var online i stedet.
Så nu gør vi netop det.
For vi har alle - ekstra - brug for at være i kontakt med vores inderside. At tjekke ind med os selv, andre og livet.
Og i den forbindelse skylder jeg også en stor TAK.
Tak til alle jer, der svarede på spørgsmålene om Tjek Ind og skrev til mig.
Der var ingen entydige svar. Men mange individuelle behov. Sådan er det og sådan skal det være.
Men jeg forstår dog, at ikke alle har forstået, hvad Tjek Ind går ud på. Det kan jeg gøre noget ved. Og den bedste måde at finde ud af det på, er ved at prøve det.
Og det kan du nu. Det er gratis. Der er ingen tilmelding. Du skal bare dukke op.
Så kan du opleve Tjek Ind. Denne gang om pejlemærke #3 Integritet.
Uden nogensinde at love, at du kommer igen. Eller skulle fragte dig til Vedbæk i myldretiden.
Du behøver ikke en gang at gå i bad. Kom med morgenhår og nattøj, hvis du har lyst. Og det er helt ok, at der er unger i baggrunden. Måske kan de ligefrem være med. Det er ikke svært at tjekke ind. Men det kræver at vi sætter tid af. For det er vigtigt, at vi er i kontakt.
Når vi er det, kan vi tage ansvar for vores inderside. For vores tanker, krop og følelser. Så kan vi finde ud af, hvad vi har brug for. Og give os selv, og måske hinanden, netop det.
Jeg ved ikke, hvad du oplever lige nu og hvordan, du har det. Måske ved du det heller ikke helt selv. Derfor tjekker vi ind.
Men indtil da, kan du sætte dig ned og skrive. Og hvis du har brug for nogen, som læser og modtager din oplevelse, så besvar denne mail. Jeg kan ikke love dig et langt svar lige nu, men jeg kan love dig at være dit vidne og holde en plads i mit hjerte til dig.
Og.
Så lad os mødes. Online. Tjekke ind med os selv. Og hinanden.
Jeg vil elske, at vi var mange. For jeg er sikker på, det kan mærkes. At vi kan mærke fællesskabet. At du ikke bare kommer i kontakt med dig selv. Men også med andre.
Jeg vil i hvert fald gøre mit. På torsdag. Kl. 10-11.
P.S. Næste Tjek Ind handler om Pejlemærke #4 Ansvar. Det skal jeg nok fortælle mere om. Men indtil da, så start med at sætte kryds i din kalender d. 27. marts kl. 10.
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)