Jeg har lige måtte gå en runde mere med min egen shitty comfortzone.
Min shitty comfort zone handler om at kæmpe. At det er så svært for mig at tillade tingene at være lette. Fordi kamp er det, jeg kender bedst.
En anden måde at sige det på er: jeg har stået på tæer det meste at mit liv og derfor er det mere trygt end at stå på flad fod. Jeg skal altså helst kravle over, hvor gærdet er højest.
Det er rent ud sagt en tåbelig strategi i livet. Men en gang hjalp den mig til at overleve. Og her mener jeg socialt. Det er sådan jeg har oplevet, at jeg blev elsket.
Hvad end der er din shitty comfort zone, så sniger den sig ofte ind, uden at vi opdager det.
Netop fordi det er så trygt. Det føles rart.
Og derfor som det rigtige (tænker vores dovne hjerne - som jo skal spare på energien, hvis nu der kommer en sabeltiger;).
Men det er bare ikke sikkert, det er det, der gør os glade. Længere.
Som skrevet, engang, sikkert da vi var børn, var det en strategi der hjalp os til social overlevelse.
Men i dag er det måske mest noget, der giver en velkendt form for tryghed. Men ikke gør os glade.
Vi er voksne nu. Og skulle helst leve. Ikke kun overleve.
Hvad er din shitty comfort zone?
Det kræver ofte andre øjne end ens egne at opdage, at man igen, igen er landet i sin shitty comfort zone.
Jeg kan være de øjne.
Jeg tilbyder executive coaching (det har jeg ikke gjort i 10 år, men er tilbage i virksomhederne nu med en endnu større værktøjskasse og et nyt ordsforråd til ledere)
Jeg tilbyder også terapi (skriv til mig, hvis du vil i terapi, den nye webtekst er ikke helt klar endnu).
Men ved du, hvad der er endnu bedre end ét sæt øjne?
Det er flere par øjne.
Det er en gruppe af mennesker, som går vejen sammen med dig. Hvor de kalder dig, på det de ser. Både ressourcerne og den der shitty comfort zone. Og hvor du kan hjælpe dem ud af deres shitty comfortzone. Ved at kalde dem på deres blinde vinkler.
Ikke på en travelig måde. Selvfølgelig ikke. Men derimod med dne største omsorg og støtte. Fordi de jo selv sidder i den varme stol om lidt.
Derfor elsker jeg gruppen. Og at facilitere grupper.
Men. Jeg ved også, at det er sværere at sælge en plads i en gruppe end 1:1 coaching og terapi.
Hvorfor er gruppen farlig?
Kunne det også handle om den shitty comfort zone?
Om at det føles tryggere at arbejde med det sårbare individuelt, alene sammen med en coach eller terapeut?
At det at være bevidnet i en gruppe bliver mere sårbart?
Men hvad nu, hvis du blev endnu gladere, hvis din udviklingsprocces blev accelleret og du samtidig kunne få lov at støtte og holde andre i processen?
Ville det ikke gøre dig glad(ere)?
Også selv om det føltes lidt utrygt til at starte med?
Det er i hvert fald den oplevelse alle i mine udviklingsgrupper og på GruppeFacilitator Uddannelsen taler om.
De er blevet så begejstrede, at de ikke forstår, at de ikke har gjort det før. Det der med gruppen.
Fordi det er så afsindigt givende. På flere planer end at arbejde individuelt.
Bevares, første gang er det udenfor komfortzonen. Fordi man lige skal lære de andre at kende. Og give sig selv lov til at være sig selv i gruppen.
Al udvikling starter med at skabe tryghed
Min vigtigste opgave er at skabe tryghed i gruppen. Til at starte med. Senere er det selvfølgelig at skabe udvikling.
Men det kan jeg ikke gøre, før der er tryghed.
Hvis du savner kontinerlig udvikling og vil tage chancen og gøre det sammen med andre er mit udviklingsnetværk et virkelig godt bud på en gruppe.
Vi mødes én gang om måneden.
Du kan købe klippekort på 4 eller 8 gange og binder dig ikke til mere end det.
Er udviklingsnetværket ikke for dig efter to gange, refunderer jeg de resterende klip. Det skaber nemlig også tryghed i ønsket om udvikling. At hvis det ikke virker og skaber værdi, kan du vælge at gøre noget andet.
Måske drømmer du om at arbejde med grupper som coach eller terapeut?
Men du bliver ved 1:1. Fordi det er trygt.
Måske er det din bevidste og og meget tilvalgte præference.
Måske er der tale om det samme, som før, blot professionelt; den der shitty comfortzone?
Vi bliver som coaches og terapeuter i vores komfortzone.
Vi bliver ved med at holde os til 1:1, fordi det er det, vi har trænet og øvet mest. Der har vi mest erfaring. Det kan vi kontrollere.
Men jeg ved også, at mange coaches og terapeuter drømmer om at udvide deres forretning fra 1:1 til grupper.
Det giver god mening. Selvfølgelig økonomisk.
Men for dem, der har gjort det, er det faktisk slet ikke den vigtigste årsag.
Oplevelsen af resonans
Det er til gengæld oplevelsen af at arbejde med flere mennesker på én gang. At skabe udviklingsprocesser, som smitter og skaber mere værdi end 1+1=2. Gruppens regnskab er et helt andet. Der er så meget mere end egen indsigt at hente.
Det er oplevelsen af at kunne skabe af udviklingsproccesser, der bliver dybere og accelleres, fordi det er det, der sker, når vi udvikler os sammen.
Men også oplevelsen af resonans.
At udvikling og indsigt smitter.
At vi lærer og udvikler os af andres udviklingsproces.
At de andre i gruppen arbejder for os uden at vi ved det. Eller de gør. Det sker “bare”. Det er gruppedynamikkens magi.
At facilitere en sårbar proces, hvor et menneske tror, de er helt alene om at have det på lige præcis den måde og rummet så står stille, fordi alle holder og støtte - og ikke mindst genkender, det der deles.
Lige der heles det samme som på 5 sessioner. Netop fordi mange af vores sår er skabt i relationer og derfor også heles i relationer.
Arbejde der kan mærkes i maven
Måske er du også tryg i 1:1? Godt.
Det behøver du ikke stoppe med (jeg elsker også min 1:1 sessioner, måske mere end nogensinde).
Men hvis du drømmer om at facilitere grupper, så kommer der ikke en fe med en tilladelse en dag og giver dig en gruppe og en garanti for at det lykkes.
Den tilladelse er du nødt til at give dig selv.
Vil det føles trygt første gang, du faciliterer en gruppe?
Nej, det kan jeg ikke give dig. Jeg kan til gengæld sørge for at klæde dig på, så du står stabilt og har de værktøjer du skal bruge.
Vil du stadig kunne mærke det i maven? Oh yes.
Men sådan er det jo med den udviklingszone. Som en dag kan blive den fede komfortzone. Men kun hvis vi øver os.
Kun hvis vi stiller os derud, hvor det kan mærkes.
Til og med i morgen får du en god sjat bonus’er ved tilmelding til GruppeFacilitator.
Og frem til 15. juni sparer du oven i købet 4.000,- i earlybird rabat.
Så overvejer du GruppeFacilitator er det måske på tide, at du træder ud af din shitty comfort zone.
Jeg ved godt det føles rart, men det er ikke der, du udvikler hverken dig selv eller din forretning.
Så hvad vil du? Være tryg eller glad?
(Jeg lover dig du bliver tryg i den nye komfortzone. Det tager bare lidt tid. Og den nye zone er noget større, så man kan danse lidt mere og have lidt større armbevægelser. Uden at blive mast).
Momentum Creations ApS - Travemündegade 3, 1.tv., 2150 Nordhavn, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)
