Kære Læser,

Jeg troede, jeg havde lært at mærke efter. Det havde jeg - måske - også, men jeg lyttede bare ikke. Jeg satte ikke handling bag det, jeg mærkede og fornemmede. Derfor endte det med en glidende tackling. Når vi ikke lytter og handler derefter, så har livet det med at gøre os opmærksomme på det. Og det har altså ikke noget med spiritualitet eller law of attraction at gøre. Det er ganske almindelig logik.

Når vi mærker, at vi er stressede, og symptomerne er tydelige, og vi stadig ikke gør noget ved det, lukker kroppen ned med et brag. Når vi ved, at vores ægteskab lider eller halter, og vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved det og derfor lukker øjnene for det, ender det med skilsmisse. Og lige netop dét blev mit livs glidende tackling. Jeg har hørt mig selv sige, at det kom som et lyn fra en klar himmel. Men det er ikke sandt. Jeg vidste godt, at den var gal. Men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fikse det, så jeg dirigerede mit fokus et andet sted hen for at fikse det ad omveje. Men sådan leger livet ikke, ej heller de relationer, som vi har mest kær.

Derfor er det så vigtigt, at vi kan - og vil - stole på det, vi mærker. For gør vi ikke det, så handler vi heller ikke på mavefornemmelsen eller længslen indeni.

Lad mig derfor gennemgå de tre største fejl, du begår, når du mærker efter:

1. Du tror, at det skal føles godt for at være den rette vej...

Nogle af de største og vigtigste beslutninger, jeg har truffet, har skræmt mig fra vid og sans. Og det er kun fordi, jeg har lært at læne mig ind i ubehaget, at jeg i dag kan skelne mellem frygten i den røde zone, altså det jeg ikke skal handle på, og frygten i den gule zone, som blot er utryghed ved det nye og et vilkår i udviklingszonen. 

Jeg tror, at én af de største misforståelser - og grunde til smerte - i vores samfund i dag er, at vi insisterer på lykken. At vi vil være lykkelige hele tiden, og at det skal føles godt. Når vi ikke er villige til besværet, så bliver vi nødt til at blive på overfladen og hoppe fra tue til tue. Vi skifter job som aldrig før, fordi vi tror, at ydre forandring kan fikse det, der gør ondt indeni. Jeg tror også på, at det er derfor, der eksempelvis er så mange skilsmisser. For mange rykker videre uden at være villige til at gå en runde mere med ægteskabet. Uden at forstå, at selvfølgelig rykker nissen med.

Vores liv bliver meget større og mere frit, hvis vi også kan leve med perioder med besvær og ubehag. Så har vi pludselig så mange flere valgmuligheder.

Mange af mine klienter har gennem tiden sagt: "Jamen, du siger, jeg kun skal handle, hvis det føles godt". Men nej, sådan er det ikke. Det er ikke det, jeg siger. Du skal handle, når det føles rigtigt. Men det er ikke det samme som, at det føles godt. Det kan føles forfærdeligt. Og alligevel være din sandhed. Vi må lære vores ubehag at kende, så vi kan skelne mellem det, vi skal handle på og det, vi skal slippe. Det kan vi kun ved også at tillade det svære og læne os ind i ubehaget. 

2.  Du tror, at hårdt er det samme som svært...

Når vi knokler, kæmper og bider tænderne sammen, føles det som om vi gør noget. "Det kan godt være det er hårdt, men i det mindste handler jeg", tænker du måske? Problemet er blot, at kamp har det med at få os på afveje. Med kampen forcerer vi ofte noget, som ikke er modent. Du kæmper for ikke at mærke. Det er hårdt.

Svært er noget helt andet. Det er at vente. Det er at blive ved tvivlen. Det er at gå en runde mere uden at handle. Det er at huske modet til at tåle, at du endnu ikke har hele svaret, eller at hele vejen endnu ikke har vist sig. Svært er at skelne mellem, hvornår du har alle svarene men blot tøver, og hvornår du må lade noget modnes lidt mere.

Jeg er netop flyttet. Det har taget 1,5 at nå dertil. Jeg har - i længere tid end jeg vil være ved - vidst, at jeg måtte flytte. Også selvom det havde store konsekvenser for min familie og relationen til børnenes far. Jeg har været ved at skrige af utålmodighed. Men jeg lovede mig selv for længe siden, at denne beslutning ville jeg ikke forcere, fordi jeg så ofte har handlet før tid og er endt endnu mere på afveje end der, hvor jeg kom fra. Så jeg blev ved det svære. De mange svære samtaler med børnenes far om alt det, der gør mest ondt, uden at vi fandt svar og fælles fodslag. Blev ved den insisterende følelse af at være færdig med byen, så færdig at jeg til tider følte mig kvalt i min dejlige lejlighed. 

Men i dag, hvor jeg netop er flyttet, ved jeg, at det ikke kunne have været en dag før. (Og også, at det var godt det skete så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at tøve!). Og fordi jeg har givet det tid og er blevet ved beslutningen uden at handle, har det været ganske udramatisk at rykke. Ikke uden frygt. Men uden drama. 

Det har været så svært. Men ikke hårdt. For jeg kæmpede ikke. Jeg blev i stedet ved det, der var svært. Og når vi kan skelne mellem de to, så vil jeg påstå, at vores liv ganske enkelt transformeres. 

3. Du tror, sårbarhed er lig med svaghed...

Mange af de klienter, jeg har arbejdet med gennem tiden har set skræmte ud, når vi er nået til emnet sårbarhed: De viser ikke sårbarhed. Ikke til at starte med. Indtil jeg borer lidt i det, og de til sidst hvisker: "Jeg er bange for at være svag". 

Men. Sårbarhed er den største styrke. Og den største frihed. At få lov til at være det hele.
For det er lige så sårbart at vise sin storhed, som at vise det grimme og svære. 

Jeg har lært mange ting af at blive skilt. Men den vigtigste må uden tvivl være at åbne mit hjerte og ikke bare tillade men også vise det hele. Kærligheden og sorgen. Glæden og smerten. Taknemmeligheden og frustrationen. Side om side. Fordi jeg opdagede, at når jeg ikke lagde låg på nogle af følelserne, hverken de store eller små, grimme eller smukke, så kunne modsatrettede følelser eksistere samtidig. Når jeg tillod det hele, så viste nuancerne sig.

Det har været så sårbart at opleve den livssorg. Men derigennem satte jeg stikket i til min største styrke; sårbarheden.

Hold op, hvor har jeg mange gange forvekslet frygt med sårbarhed. Når noget føltes ubehageligt, og det "bare" viste sig at være sårbart. Så snart jeg har trukket vejret ind i det, og har taget skridtet alligevel, er det som om, mit hjerte har åbnet sig en smule mere til mig selv, til andre og til livet.

Sårbarhed har sat mig fri. Det er blevet svaret på, hvordan alle de store følelser, det bor i mig, kan få lov at være der. Det har været min mest direkte vej til autenticitet.

Vil du også kunne stole på det, du mærker?

En stor del af min personlige historie ligger i de tre største fejl, jeg ved, at vi kan komme til at begå, når vi mærker efter. Som du kan læse, og som du måske også har hørt mig fortælle før, så har jeg gået hele turen selv. Jeg har lært at mærke efter og handle i overensstemmelse med mit indre på den hårde måde. Og fordi jeg har det. Fordi jeg ved, hvilke fejl vi begår, og hvad der skal til, for at lykkes med det, behøver du ikke at begå de samme fejl.

Jeg kan lære dig at navigere i dit indre liv. Jeg kan lære dig at mærke efter i stedet for at ville regne livet ud. Jeg kan lære dig at leve indefra og ud, så du bliver fri, autentisk og kan give dit bidrag til verden. Præcis som du er. Uden kamp. Jeg kan vise dig vejen igennem i stedet for endnu en omvej udenom.

 

I aften kl. 23.59 lukker tilmeldingen til Følg dit Indre Kompas. For vi skal i gang. På torsdag d. 2. marts får du adgang til første pejlemærke: Langsommelighed. Læs om resten af pejlemærkerne lige her. 

Så det er nu, du skal træffe beslutningen.

Når vi ikke lytter, så plejer livet at skrue op for volumen. Men du behøver ikke vente på den glidende tackling, sådan som jeg endte med at gøre. Faktisk ønsker jeg sådan, at du handler, før livet gør det for dig. For du kan undgå de store konsekvenser. Hvis du selv tager ansvar i tide.

Så brug de næste tre måneder på at kigge indad, få ryddet op og skræl af. Derfra kan du træffe helt andre, mere kærlige og modige beslutninger. Fordi du lever indefra og ud. 

Har du spørgsmål, så skriv til mig i dag. Besvar blot denne mail. 

Ha' en smuk søndag.

Kærligst,

PS. Husk, at du kan betale i rater og desuden ombestemme dig frem til d. 9. marts. Køb Følg dit Indre Kompas her. Og gør det inden kl. 23.59!