Kære Læser,

Dette sommernyhedsbrev er skrevet på dækket af mine forældres båd med kælenavnet "badekarret" i det græske øhav. Jeg fik lyst til at gøre status for det sidste halve år, fordi det i den grad har været lidt af en rutsjetur. Jeg vil gerne ære den tid, der er gået og dermed kunne give mig hen til tiden midt imellem, indtil det igen går løs. Måske kan jeg på den måde bedre slippe det, som jeg ikke længere har brug for og øve yderligere taknemmelighed for alt det, som gav mig glæde, læring og forbundenhed. 

Det har været et begivenhedsrigt halvt år. Måske det mest begivenhedsrige nogensinde i mit 38-årige liv. Jeg startede med at flytte. Pakkede 100 flyttekasser på 36 timer, stillede dem alle i mit nye hus 45 km udenfor København og rejste 25 dage til Thailand med mine unger. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Nogle andres drøm opdagede jeg, da jeg sad dernede på stranden under palmerne og kiggede ud over det turkisblå vand og solnedgangen. I hvert fald en drøm jeg havde sammen med nogle, som ikke længere var i mit liv. Men det var skønt alligevel. Næste gang vil jeg sejle rundt mellem øerne;)

Jeg vendte hjem til 90 flyttekasser og tog hul på et nyt liv midt i naturen. Dermed sagde jeg også ja til lidt af et logistisk mareridt. Med et barn i børnehave i Nødebo og et barn i skole i København, er der blevet lidt planlægning at se til. Nogle gange bliver jeg i tvivl, om det kan fortsætte i denne form, men jeg ved én ting. Jeg kommer ikke tilbage til København.

Nærhed til naturen, plads, luft og lys har bragt mig tættere på mig selv og det liv, jeg ønsker at leve. Rammen om det hele er et hus, som jeg stadig føler mig uendeligt heldig og taknemmelig for at vågne i hver morgen. Det er en ramme, jeg har brug for nu, hvad end den er permanent eller midlertidig. Derfra kan jeg mærke, at jeg kan skabe det liv udenpå, som flyder indeni. Det er et kald hjem indefra, og huset er fundamentet, hvorfra jeg både kan mærke efter, lade tingene modne og samtidig turde sætte handling bag. For mig er det indbegrebet af et hjem.

Dette første halve år af 2017 blev også - endelig - året, hvor jeg fik nedskrevet og formidlet det personlige udviklingarbejde, som er afprøvet på egen krop og med mange klienter. Onlineprogrammet Følg dit Indre Kompas blev en større succes, end jeg havde turde håbe på. Det var betydningsfuldt at få skrevet det ned, som har simret de sidste ti år i mit eget system, men det var intet imod, hvilken forskel det kom til at gøre for dem, der deltog. Det er jeg stadig dybt taknemmelig for og ydmyg omkring. Hvis ikke det var fordi, jeg i starten af juni afholdt mit førte kvinderetreat, ville jeg uden tøven have sagt, at Kompasset er det mest meningsfyldte arbejde, jeg har lavet i mit virke som coach. Men Slip Kampen, Kvinde i Hjerting åbnede ikke blot de 16 kvinder, der deltog. Det åbnede også en dør indtil en helt ny undervisningsform og rolle for mig. Én, som blot har ventet på mig, var min fornemmelse. Jeg var vidne til så forskellige men dybe, smukke og transformerende processer, at jeg for altid vil have en særlig plads til de 16 kvinder i mit hjerte. 

Selvom det egentlig ville have været mere end nok for et halvt år, så mærkede jeg en trang til at kigge indad på nogle af mine egne mønstre, på grund af et knust hjerte og en længsel efter mere forbundenhed. Derfor har jeg været i både et spirituelt og et terapeutisk forløb de sidste tre måneder. Det har været intenst, men også vigtigt for at processe alt det, som dette sidste halve år har medført. For at kunne hjælpe andre, er det vigtigt at kende mit eget.

Hvis ét ord skal beskrive det sidste halve år i mit liv, må det være forbundenhed, som jeg også har skrevet om for nyligt. Forbundet til mit arbejde og de mennesker, jeg coacher, forbundet til kvinderne i mit liv, forbundet til mine børn, forbundet til min krop, men mere end noget andet dybere forbundet til naturen og til kærligheden, med alt hvad det indebærer, end nogensinde før. 

Det gør ikke spor, hvis anden halvdel af 2017 bliver mere stille og langsommeligt. Jeg forstår nu, ikke kun med mit hoved, men endnu mere med min krop, at denne slags forandringer, hvor hele kursen for livet sættes på ny, hvor alle værdier er oppe at vende, hvor der gøres hovedrent indvendig, og hvor jeg derfor også oplever larm i mine relationer, tager længere tid, end jeg umiddelbart har lyst til at give det. Det er ekspansion efterfulgt af sammentrækning, det er tillid efterfulgt af frygt og tvivl, det er ikke sort og hvid, men en proces i utrolig mange nuancer. Det er det åbne hjerte, der vokser, fordi det også accepterer smerten, som en del af livet. 

Jeg kommer til at tænke på Rumi's fine citat:

“Your hand opens and closes, opens and closes. If it were always a fist or always stretched open, you would be paralyzed. Your deepest presence is in every small contracting and expanding, the two as beautifully balanced and coordinated as birds' wings.” 

Din status...
Hvis du har lyst, så kan dette måske være en invitation til, at du gør status for dit første halve år af 2017. Hvad end du er i en mudderpøl på Roskilde, et sommerhus ved havet, en liggestol ved en pool, måske på toppen af et bjerg eller hjemme i hjørnet af din sofa, kan du bruge 10 minutter på at stoppe op og gøre status. Du kan evt. lade dig inspirere af følgende spørgsmål, og kan det motivere dig, er du velkommen til at besvare denne mail og sende mig din status, så du skriver til én:

• Hvad har du lært?
• Hvad har du oplevet?
• Hvad har gjort dig godt og hvad har gjort ondt?
• Hvad er ét ord, som kan beskrive dit første halve år af 2017?

Med denne status, og forhåbentlig din egen, vil jeg ønske dig en smuk sommer. Jeg trækker stikket hele juli og holder derfor også pause fra nyhedsbrevet. Men det er ikke sikkert, jeg kan være "stille" så længe. Så følg med på min Facebook-side og på Instragram, hvor jeg deler billederne fra min sommer - og sikkert også en tanke eller to.

Må din sommer give dig ro, glæde og ikke mindst forbundenhed, både i de nære relationer, men også til natur (eller by), nye mennesker og dig selv. 

Kærligst,

P.S. Der er stadig plads på Slip Kampen, Kvinde til efteråret. Husk, at frem til 30. juni er det muligt at betale i rater. Og. Du får en sommergave i form af onlineprogrammet Hjertebanken Summer Intensive, så du kan komme i gang med hjertearbejdet allerede nu. Køb din plads her.