From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Har du heller ikke fidus til det der selvudvikling?

simplero-header-indre-kompas-large.png

Kære Læser,

Har du heller ikke fidus til det der selvudvikling?

Det havde Pernille ikke. Hun synes, coaching og selvudvikling var en fiks og overfladisk idé. Indtil hun mødte mig på en workshop på sit arbejde. 
Det tvang Pernille til at forholde sig til nogle indsigter, som hun ikke kunne lukke øjnene for, da hun først havde fået dem serveret.

Du kan høre hende fortælle, hvilken forskel Følg dit Indre Kompas, som hun købte efterfølgende, gjorde for hende i videoen længere nede i nyhedsbrevet. 

Men først, så lad os lige dvæle lidt ved den der tvivl - og måske manglende tilllid.

Måske er du én af dem, der er i tvivl om, hvorvidt Følg dit Indre Kompas er for dig. Jeg har i hvert fald fået en del mails fra tvivlere.
Det spørgsmål, som går igen de fleste steder i forskellige versioner er:

"Jeg har uro indeni. Jeg ved, at jeg skal kigge indad, men jeg er i tvivl om, hvorvidt kompasset kommer med noget NYT til min proces."

Det spørgsmål vil jeg gerne besvare.

Der kommer ikke noget NYT. Jeg ikke har opfundet den dybe tallerken. Du HAR sikkert hørt det hele før. For selvudvikling er ikke rocket science.  

Måske skal du i stedet spørge dig selv om dette:

Har jeg tillid til, at Lykke Rix er den rette guide for mig til at gå en runde mere med de livstemaer og den uro, der er i mit liv?

Har jeg tillid til, at hun er den rette til at støtte mig i min proces, der hvor jeg er lige nu?

Har jeg tillid til, at jeg vil gøre det, der skal til for at Kompasset kan blive det fundament, jeg leder efter?

For vi bliver ikke færdige. Vi bliver ikke fikset, for så at gå ud og leve det perfekte liv. 

Overvej dette: Hvis du kan lide tonen i disse nyhedsmails, hvis du oplever, at jeg taler direkte til dig i mine tekster, så er jeg overbevist om, at du vil føle dig set og genkendt i Følg dit Indre Kompas. Når vi oplever identifikation, inspireres vi til at tage endnu et skridt. Ikke for at komme i mål, men måske nærmere for at skrælle endnu et lag af, fjerne filtre og skjold, det der står mellem dig og livet, så du kan komme lidt tættere på sjælen, hjertet og dig selv. Lidt tættere på hjem. 

Jeg ved godt, at du ved, at du skal mærke det, læne dig ind i ubehaget, sætte farten ned og tillade dit lys og dit bidrag til verden at skinne igennem.
For det har du hørt før. Fra mig og sikkert også fra andre. Det ved du det godt. Med dit hoved.

Men hvad med din krop og dine celler? Kan du virkelig mærke det? Kan du mærke tyngden i dit system? At du kan stå i stormen, uanset hvor voldsom den er?
Har du kontakt til den tillid og robusthed? Har du et stærkt fundament, som guider dig gennem de svære beslutninger og livets udfordrende spørgsmål?

Hvad nu hvis...?
Kompas-grafik-4-medium.jpg

Jeg er simpelthen nødt til at spørge: Hvorfor skal vi hele tiden have mere nyt? Når det vi ved, ikke er integreret i vores krop og vores celler?
Når det endnu ikke er blevet en daglig praksis, og noget vi rent faktisk navigerer efter i hverdagen - hver dag?

Måske er det usexet, og ikke nær så spændende som alt det nye. Men alle undersøgelser viser, at det er gentagelsen, der skaber forankring. Og dermed reel forandring.

Hvad nu hvis du ikke skal have mere nyt, men denne gang træffe en beslutning om at være vedholdende og integrere det, du allerde ved - med dit hoved - i din krop?

Hvis du lige nu oplever uro, længsel og tvivl i dit liv, så lad mig guide dig på endnu en tur rundt i livets manege. Lad kompasset være dit anker i endnu en runde med dine livsmønstre, og tillad dig selv en guidet fordybelse i dit indre liv. 

  • Ikke fordi du ikke allerede ved det (med hovedet). Det gør du.
  • Ikke fordi, der kommer noget nyt og revolutionerende (ikke fra mig i hvert fald. Men måske kommer det fra dig. Dit indre).
  • Ikke fordi du efter Kompasset er fikset og færdig til at gå ud i livet og være perfekt.

    Men fordi du har brug for at kigge indad og opbygge robusthed, og det er svært at gøre uden en ramme, værktøjer, inspiration og ikke mindst støtte - fra mig og fra de andre deltagere. 

 

Hør her, fra en ægte tvivler, som hverken havde fidus til mig eller til selvudvikling, men som i den grad valgte tilliden og dermed fik et værktøj for livet. 

 

Noget af det, der har flyttet mig mest, er uden tvivl påmindelsen om, igen og igen, at jeg ikke er alene. Det er du heller ikke. Du er ikke alene med dit ubehag, din uro, din tvivl, din smerte og dine mønstre. Vi er andre, der har det præcis ligesom dig. 

Jeg kan ikke bestemme, at du skal vælge tilliden til mig. Men hvis du gør, kan du være sikker på, at jeg vil ære den.

 

Kærligst, 

 

P.S. Det er ved at være sidste chance for at deltage i Følg dit Indre Kompas. Du får først muligheden igen i efteråret 2018. Tilmeldingen lukker kl. 23.59 i morgen søndag.