From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Lær at give slip - eller historien om "læreren", der måtte tage sin egen medicin

fb-cover-170117-large.png

Kære Læser,

Da vi ankom til Hjerting og stod ud af bilen og så rummet, jeg skulle undervise i, tænkte jeg stille for mig selv: "Øv, at det ikke er mig, der skal på retreat".

Men det kom jeg - selvfølgelig - alligevel. For jeg var der. Og fordi jeg bruger mig selv i mit arbejde både for at inspirere, men i lige så høj grad for at vise, at vi ikke bliver perfekte af dette arbejde, men "bare" mere os selv, så "slap" jeg ikke for at dykke dybt og kigge på det, som gjorde ondt og som ville frem i lyset i mit eget liv. 

Der var særligt én oplevelse, som gjorde personligt indtryk på mig. Om søndagen tog vi madpakker med til Vesterhavet og jeg tændte bål, så vi kunne bruge flammernes intense energi til at give slip. Vi dannede ring om bålet, og én efter én satte kvinder sig ind foran ilden og sagde farvel. Det var rørende og stærkt. Mens jeg sad der i kredsen bag hver af kvinderne med Vesterhavet i ryggen, så jeg for mig en seddel med et ord, som jeg gerne ville slippe. Men jeg forstod også, lige der, at jeg ikke var klar. Det gav mig en dyb og ydmyg indsigt i, hvor modigt det er at give slip. Fordi det ofte efterlader os i et limbo mellem noget, der var og noget nyt, som endnu ikke har vist sig i sin fulde form.

Men når vi arbejder med kroppen, følelserne og hele det feminine sansesystem, så har tingene også sin egen rytme. Så noget blev sat i gang den søndag ved Vesterhavet, hvor jeg troede, jeg ikke var klar.

For efter turen til Vesterhavet, da jeg sad i min egen forberedende morgenmeditation på stranden, inden jeg skulle undervise deltagerne i yoga og guide dem igennem retreatets sidste tjek-ind, mærkede jeg accepten af ikke at kunne give slip, men også af dyb taknemmelighed over, hvad de oplevelser havde givet mig. Og på forunderlig vis føltes netop det som et slip, eller i hvert fald starten på en anden tilgang til at ville videre og sætte det gamle fri. 

Det sker først, når vi er villige til at overgive os. Til at slippe kontrollen og kampen. Og i stedet vælger tillid. Tillid til at nogle ting tager længere tid, end vi har lyst til at give det. Tillid til processen. For netop det, at vi ikke kan tænke os til at slippe, at vi ikke kan forcere et farvel, åbner os til at kunne alligevel. Ikke fra vores hoved, men fra vores hjerte. 

Det var præcis det, jeg pludselig forstod i min krop og i mit hjerte den mandag morgen i Hjerting. At jeg kunne slippe og sætte det menneske fri, som ikke længere skulle være i mit liv, men at vedkommende for altid ville have en plads i mit hjerte. Jeg havde ventet på, at "det" fandt en plads. Men opdagede, at det allerede var sket. Det menneske havde allerede fået tildelt sin plads i mit hjerte.

Det betyder ikke fravær af sorg, savn (og vrede). Men det betyder, at slippet ofte er en langt mere subtil størrelse, end vi er villige til at forstå med vores hoved. For mig betyder det også, at jeg kun kan slippe fra kærlighed. Ikke fra vrede, rationale eller fornuft.

For mig er noget af det sværeste overhovedet at give slip og sige farvel. Men jeg ser også gang på gang, at slipper jeg ikke, så kan det nye - og mere autentiske - ikke komme til udtryk. Så kan alt det, jeg lærte af de mennesker, de situationer eller livsomstændigheder ikke skabe den værdi, som alt levet faktisk har til os. At give slip sætter mig gang på gang fri.

IMG_0100-medium.JPG

Måske sidder du også fast i gamle mønstre? Måske holder du krampagtigt fast i noget, som du for længst er færdig med? Måske hænger du fast i gammelt dynd af drama, vaner og tryghed? Måske giver du også al din energi eller opmærksomhed til noget eller nogen, som ikke er mere?

Er det på tide at give plads til alt det nye, som spirer i dig, og som du længes efter at udtrykke? Er det på tide at blive fri af noget eller nogen, som ikke længere er i dit liv? Så er Slip Kampen, Kvinde (også) for dig. 

Du sikrer dig din plads på efterårets kvinderetreat lige her. 

Se også Frejas meget personlige grund til at deltage i retreatet. Jeg vil påstå, at det var en rå og stærk oplevelse Freja havde i Hjerting. Men den (blide) styrke, hun fandt på de 4 dage, ved jeg, at hun stadig trækker på efter at være vendt hjem til en hverdag, der også er rå, men hvor hun kan læne sig ind i sig selv i stedet for at skulle kæmpe med virkeligheden.

Du kan også se videoen ved at klikke her 

Der var lige så mange grunde til at deltage på retreatet, som der var kvinder med. Men fordi det er så procesorienteret og hjerteåbnende, er der plads til at arbejde med lige præcis de temaer, som er dine lige nu. 

At give slip er ikke noget, vi gør én gang, det er noget vi gør mange gange, over tid. At give slip er måske den mest tillidsfulde handling overhovedet. Og det kan ikke gøres fra hovedet. Det kræver en villighed. En tillid. Og tid. Det kræver feminine kvaliteter. Ikke kamp og kontrol. 

Ved du ikke hvordan, så lad mig - og en cirkel af kærlighed fra kvinder - være din støtte. 

Kærligst,

P.S. Husk, at frem til 30. juni er det muligt at betale i rater. Og. Du får en sommergave i form af Hjertebanken Summer Intensive, så du kan komme i gang med hjertearbejdet allerede nu og derfor allerde kender lidt til det arbejde, som vi dykker dybt i, når vi mødes i starten af oktober. Køb din plads her.